Find nøglen og få mig fri! (Jdb)

Jeg er ikke god til det med noveller og det er også min første men jeg prøver.

Den handler om pigen ved navn Camile hun åbnede døren til den sorte gang og kan ikke finde den dør der for hende ud af hendes eget lort. Hun er smuk men der er ingen der kan se det. Bortset fra Justin! Han for det smukke frem i hende og der sker kærlighed. ♥

2Likes
12Kommentarer
1564Visninger
AA

2. Tæsk og den klamme farve hvid.

Hele dagen sad jeg og kiggede ned i bordet. Jeg prøvede at undgå alle de dræberblikke! Men det er svært nå det er det eneste du for i hovedet. Klokken ringede og jeg skyndte mig at tage mine ting ned i min taske og løbe ud af klassen. Men så heldig var jeg  ikke! Mark og hans drenge var på vej hen til mig med et lusket smil i hele ansigtet. Jeg prøvede at gemme mig imellem alle de andre i elever men for sent. Mark havde set mig han gik tættere på mig og nu stod han og hans slæng ca. en meter fra mig. Mark havde en smøg i den ene hånd og i den anden havde han en knytnæve der var klar til at slå mig hvornår det skulle være: ”Nå Camile jeg hører det er sidste dag jeg har til at tæve dig. Vi har selvfølelig en farvel gave til dig.” Sagde han hånligt. Jeg kiggede ned og vidste det her ville blive værre end de andre gange jeg kunne bare mærke det. Han gik over til mig og begyndte at sparke mig i maven! Så kom en fra hans slæng hen han hed vidst nok Kasper. Han begyndte at give mig en masse lussinger. Og nu kom der en mere han havde en smøg i hånden. Han tog fat i mit håndled og pressede smøgen ned i mit håndled. Jeg skreg og alt blev sort. – Hvordan kunne folk lade hver med at hjælpe de går bare forbi og lader som om intet er sket.: ”Er hun okay? Hun vågner gør hun ikke?” Hørte jeg min fars skingre stemme sige. Jeg åbnede langsomt øjnene og så noget så klamt aldrig i mit liv har jeg set så meget hvidt. Jeg kiggede rundt og så at selv de mennesker der gik her havde hvidt tøj på. Jeg nev mig selv og så jeg ikke vågnede. Klamt! ”Hun er vågen nu!” Hørte jeg en skinger dame stemme sige. Jeg kiggede rundt og så min far med tåre i hele fjæset. Jeg smilede et skævt smil til ham. Jeg kiggede rundt og så at min mor ikke var her. ”Far hvorfor er mor her ikke?” Han kiggede lidt væk men sagde så: ”Hun skulle arbejde over i dag. Men hun sagde god bedring!” Jeg kiggede væk. ”Hun sagde slet ikke god bedring.” Sagde jeg efter lidt tid.  (Det var ikke rigtigt et spørgsmål mere et svar.)  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...