In Love With The Princess... Prince?!

I det gamle Ægypten, er der to store kongeriger; Ppalgang og Oasis. Ppalgang lå i den røde ørken og Oasis var som en oase af grønt.
Da krigen hersker, har kongen af Ppalgang besluttet sig for, at lade hans søn, Choi Minho, gifte sig med prinsessen af Oasis, Karorin Loveless. Noget kommer dog i vejen, da prinsessen er flygtet, og prinsen Minho kommer tilbage med hendes tjenestedreng; Lee Taemin. Taemin skal straffes for sin forbrydelse, men Minho er pludselig blevet blød i knæene, overfor den pigelignende dreng.

109Likes
232Kommentarer
7881Visninger
AA

5. Minder

Jeg tog en dyb indånding, da jeg gik tilbage mod mit værelse. Nogle af vagterne stod og småfniste af mig, da de sikkert havde overhørt os i tronsalen. Jeg sendte dem dog strenge, kolde blikke, der straks fik den til at holde mund.

Jeg gik ind på mit værelse, blot for at blive ramt af endnu en pude fra drengen, der sad henne på min seng. Han stirrede koldt på mig. Han havde sikkert prøvet på, at flygte, men vagterne havde stoppet ham.

”Hør her, knægt,” startede jeg.

”Jeg hedder Lee Taemin!” udbrød han straks. Jeg så på ham. Lee Taemin? Det var et smukt navn. Meget smukt, endda.

”Taemin,” sagde jeg lavt og gik nærmere. Han beskyttede sig dog straks med en pude. Jeg måtte have tålmodighed og være forsigtig. Han var måske kongelig, som min far havde sagt. Han havde jo, trods alt, tiaraen, som kun en kongelig måtte bære.

”Mit navn er prins Choi Minho,” sagde jeg og prøvede på, at smile. Hans blik var stadig koldt.

”Skrid!”

Jeg kunne ikke fatte, at min far ville have mig til, at tage den møgunges uskyld. Han var endda en fyr, ikke en smuk pige.

”Minho, er der problemer?” spurgte Onew, der trådte ind på mit værelse. Jeg så tilbage på min ven, Onew. Jeg smilede straks.

”Ja, kan du ikke give Taemin her et bad, og finde nogen ordentlige klæder til ham?” spurgte jeg og smilede forsigtigt til Onew. Taemin lagde bare sine arme over kors. Irriteret.

”Det skal Kibum nok tage sig af. Jeg henter ham lige straks,” sagde Onew og forsvandt ud af mit værelse.

”Du skal ikke tro, at jeg finder mig i, at blive på det her sted, som dit lille kæledyr,” sagde Taemin koldt. Jeg smilede falsk til ham og tog hårdt fat i hans hår.

”Du skal ikke tro, at jeg nyder, at have dog boende på mit slot! Jo før jeg har taget din uskyld, jo bedre!” sagde jeg strengt til ham og skubbede ham tilbage i sengen.

 

Taemin P.O.V.

 

Uskyld?

Minho, prinsen af Ppalgang ville tage min uskyld?! Af alle mennesker i hele verden, skulle han ikke være min første gang! No way! Han var mit lands fjende!

Mit land.

”Hey! Hvad sker der med mit land?!” spurgte jeg straks og stirrede på Minho, med et koldt, dog bekymret blik. Han så tilbage på mig.

”De er alle døde,” sagde han koldt.

Mit hjerte sank. Jeg mindedes min familie. Ikke min familie af kød og blod, dem havde jeg aldrig kendt, men jeg mindedes min familie på slottet.

Prinsessen, Karorin, der reddede mig fra døden.

Kongen, der tog imod mig med åbne arme.

Dronningen, der behandlede mig, som om jeg var hendes søn. Som om jeg var af hendes kød og blod, hvilket jeg ikke var. Jeg var en slave, siden den dag, hvor de befriede mig.

Jeg mindedes pludseligt dagen, hvor jeg fik en familie.

 

”Hæng ham! Klyng ham op!” råbte stemmerne. Det var i en lille by, udenfor Oasis. En by, der lå på kanten til det røde sand, Ppalgang. Byen behøvede ikke, at overholde Oasis’ love, da byen delvist tilhørte Ppalgang.

Oasis havde udstedt en lov om, at slaver var en forbrydelse, men det var byen ligeglad med. De skulle til at hænge en slave, der havde forsøgt at flygte fra sine ejere.

Den slave, var mig. Syv år gammel.

”Hæng ham for sine forbrydelser!” råbte de igen. Der var råb og jubel. Jeg, den eneste fuldblods Oasisater, der var i hele byen. Mit hår var mere gyldent, end alle de andres var.

Da blev der stille, da en lille pige på min alder, med langt, smukt, gyldent hår, trådte frem, med en lille hær af vagter bag sig. Hun gik op til mig, hvor jeg stod, snart med løkken om halsen.

Hun pegede på mig, og folk gispede. Hun smilede dog varmt, sødt til mig. Så kom ordet ud, der reddede mit liv.

”Oppa!”

Den lille pige, var Karorin. Prinsesse af Oasis. Hvis hun ønskede sig en storebror, så fik hun en storebror.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...