Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
52Kommentarer
7472Visninger
AA

15. Far?

Jeg skød genvej gennem en mørk gade, da jeg ikke ville gå en omvej. Stanken blev stadig slemmere og slemmere.

”Hvor er dine penge!?” Råbte en dyb og vred stemme.

Der stod en person længere fremme, som havde noget i hånden, der lignede en kniv.

”Svar mig. Jeg skal bruge dine penge!” Råbte han vredt igen.

En sammen foldet skygge lå på jorden. Pigen rystede og snøftede.

Jeg gik lydløst nærmere stedet, for at se nærmere på hvad der skete.

”Jeg har ikke nogen. Det har jeg jo sagt” svarede en skræmt, ked af det og velkendt stemme.

”Sille?”

Begge deres blikke blev rettet mod mig. Jeg skulle nok ikke have sagt noget. Manden blev vidst ikke glad for at se andre folk. ”Og hvem er du så?” Han rettede blikket mod Sille. ”Hvem er han? Har jeg ikke sagt, at jeg ikke vil have, du taler med folk!” Hvæste han ud.

Sille så på med et bange blik. Hun kiggede grundigt på mig. ”Jeg… Jeg kender ham ikke… Men vil du ikke nok lade vær, med at skade ham, far? Han har ikke gjort noget”

Maden, der lod til at være Silles far, strammede grebet om sin kniv. ”Han har set for meget.”

Han gik med tunge skridt mod mig. Hans blå øjne var kolde som is og sendte dræber blikke mod mig. Hans kniv var hævet til et døds stød over hans hoved.

Sille Begyndte og græde og gemte sit hoved i sit tøj. ”En skam du skulle være her lige nu… Nu bliver jeg nød til at dræbe dig, da jeg ved du har hørt det hele!”

Sille skreg da kniven skar gennem luften. Den fløj igennem luften, som en varm kniv i smør.

Jeg undgik kniven i sidste øjeblik. Jeg tabte mine vare, da jeg undgik kniven for anden gang.

”Har du mistet Stemmen nu?”

 

”Far, vil du ikke nok lade ham være?” Spurgte Sille med en ynkelig stemme. Mit fokus på Sille forsvandt hurtigt da kniven ramte min arm.  En smerte skar gennem hele min krop. Jeg kunne mærke

det varme og sorte blod strømme ud af det åbne sår.

”Ha! Du er svag! Gør dig klar til at dø” Han lød stadig Skræmmende og vred. Men en lille smugle tvivl løb gennem hans stemme, da han så mit blod. Mit sorte og gift fyldte blod. Det gjorde ondt og jeg faldt på knæ, mens jeg holdte på de blødende sår.

Manden hævede kniven til det sidste stik. Skulle jeg dø nu? Åbenbart…

Men Silles Skræmte blik gav mig styrke på ny, og jeg rejste mig med et sæt. Tog fat i kniven selv om den skar i min hånd. På en eller anden måde fik jeg vristet kniven ud af hånden på manden.

Nu var det mig der var den stærke. Jeg kunne mærke vreden flamme i mine øjne, og for første gang i mit liv ville jeg ikke tøve et øjeblik med at tage en mands liv.

Jeg havde måske også gjort det, hvis han ikke var forsvundet ud i den blå luft.

 

Sille så på mig med bange øjne, da jeg smed kniven ud i en skralde spand.

Jeg satte mig på hug, for at finde noget papir, jeg havde købt.

Mine vare var spredt ud over det hele, men jeg fandt papiret og tørrede blodet væk fra min hånd og arm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...