Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
52Kommentarer
7516Visninger
AA

19. Er du syg?

Solen var ved at gå ned igen. Dagen var gået stærk… For stærk. Alt gik for stærk.

Sekunderne blev til minutter, minutterne blev til timer, timer bliver til dage, dage bliver til uger, uger bliver til måneder, måneder bliver til år, år bliver til liv.

Jeg kunne kun se 17 år tilbage. Eller det kunne jeg heller ikke. Jeg husker ikke så meget fra min barndom. Jeg husker kun et glæde lys fra mit liv: min mors varme og tryghed.

Men jeg kan ikke huske, hvordan hun så ud. Jeg kunne ikke huske noget som helst. Kun en dyb og fjendtlig knurren og ham. Ham kunne jeg aldrig glemme. Han ændrede mig og slog min verden i stykker.

 

Så møder man en der er hver at elske. Men gør ikke noget ved det. Jeg havde chancen, men min skæbne ville det anderledes.

MIN skæbne… MIT liv… Hvad er der overhovedet fedt ved at være varulv?

Men det var jo lige det… Jeg var ikke en varulv. I hvert fald ikke i teorien. Kun halvt.

Det krævede blod at blive en varulv. At drikke blod gjorde en til en rigtig varulv. Blod… Så rødt og fristende at drikke. Det var virkelig svært at lade vær. Den røde masse der glider i et jævnt tempo fra det åbne sår ned i munden på en. At give efter ville være nemt. Men livet er ikke nemt. Der er aldrig noget der er nemt.

 

”Livet er et spil, døden er målet, selvmord ville være snyd”

 

Som jeg havde læst et sted.

 

Men at drikke blod ville være smutvej. Kun blive forvandlet ved fuldmåne og blive jagtet af byens indre til døde. Det kunne hurtigt ske for en uerfaren som mig. Jeg ville ikke holde mere en et par gange før jeg døde.

Det havde dog sine dårlige sider. Man blev afhængig af blod, man vidste ikke hvad man fortog sig og man dræbte nådesløst.

 

Et godt liv… Et dårligt liv? Det vidste jeg ikke. Lige meget hvad jeg valgte, ville jeg være en dræber. MIKKEL!! Du overvejer vel ikke at blive en varulv! Men måske ville mit liv blive forkortet…

 

”Mikkel? Er du ved at blive syg? Du er helt bleg” sagde Caro og lagde en hån på min pande.

”Nej - jeg har det fint” svarede jeg bare og blev liggende på maven og så ud af hulen.

Caro satte sig på min ryg og massere mine skuldre. ”Måske vi skulle vendte med at jage til i morgen?”

”Nej... Jeg er ved at dø af sult” indvendte Simon.

”Simon har ret. Ingen af os har fået nok næring i går og i dag på grund af mig” sagde jeg lidt tomt ud i luften

”Vi kan da sagtens vente Mikkel. Det er vigtigere at du er rask” sagde hun beslutsomt.

”Jeg har det fint. Jeg er bare lidt spændt… forvandlingen sker jo lige om lidt, og vi er samlet…” Jeg kastede tankerne væk og så op på Caro, der smilede svagt. ”Okay hvis du er sikker, Mikkel. Men vi kan altid vende om” sagde hun så efter noget tid.

”Jaaaar Caro… Lad mig nu komme af sted. Simon er allerede væk”

Hun løftede sig fra min ryg og gik ud i skoven.

Jeg gik også ud i skoven, men i en anden retning. Jeg gik mod mit forvandlings sted.  

______________________________________________________________________________________

Citatet har jeg læst et sted på GSM. Tak til den rette person for at finde det og slå det op på GSM. Jeg skylder dig en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...