Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
52Kommentarer
7686Visninger
AA

13. Bogen.

Jeg havde ikke noget lånerkort til biblioteket, men jeg kunne få lov at læse i bogen ovre i et hjørne.

Da jeg fik bogen stukket hånden, kiggede jeg efter forfatteren. Men der var ikke nogen forfatter. Heller ikke en tryk forlag.

Der var ikke nogen forord, indholdsfortegnelse, informationer og ord register. Det var en speciel bog.

 

Jeg satte mig tungt ned i en sofa og så på billedet af ulven.

 

Billedet var taget om natten ved midnats tid. Midt i det hele stod den sorte ulv. Selv om det var mørk var der meget lys. Jeg gik ud fra, at det var taget en dag, hvor det var fuldmånen, der lyste så kraftigt. Ulven så lige ind i linsen fra kameraet. Den så stor og farlig ud. Den så bekendt ud, men det var nok, fordi jeg forbandt den sorte farve med mig selv.

 

Jeg slog op på første side. Der var et billede på den første side. Det forstillede et poteaftryk. Det var ikke nogen tekst til billedet. Men det var sådan, bogen startede.

 

Vi kender alle historien om de tre ulve. Det rødbrune muskel bundt, og den vise og snedige grå ulv.

Fortællingen lyder jo på, at de to er slemme nok i sig selv.

Men efter min mening, burde vi kun frygte den sorte med flamme gule øjne. Spor viser at kun den Sorte er en dræber. Den sorte er blodtørstig og har fået smag for mennesker.”

 

Mine optegnelser viser at den Brune og grå ulv er omkrig 22 år.

Den sorte er kun 15 år.

 

Fornærmelser… Jeg var altså 17… Men på den anden side… Jeg opførte mig måske lidt som en på 15.

 

Man må sige at de holder sig godt. Hvordan kan de være så gamle men så friske? Gennemsnits alderen for denne ulve race er 10 år i skoven og 15 i fange skab.

Men selv i deres unge dage var det dræbere. Eller det vil sige den sorte var en dræber.

Det startede som en normal skole dag for lille Maik. Maik var 10 år, da han en dag efter aftensmad ville ud at fotografere skoven. Lille Maik havde sit nye kamera med sig. Han tog billeder af alt han så. Selv dette poteaftryk der er det første billede.

 

Da mørket faldt på blev Maik ude i skoven. Han tog flere billeder. Det sidste billede han tog, var et billede af den sorte dræber…

Lille Maik blev det første offer for den Sorte Dræber i denne by. Man fandt hans blod tæt på kameraet. Ellers er der ikke nogen raster af den lille dreng. Maik fik et billede af sin egen dræber.

 

Dette er fortalt af Maiks mor til minde om Maiks snart 18 års fødselsdag.

 

Det var langsomt ved at komme tilbage til mig. Lille Maik var ikke lille mere. Lille Maik var ikke død.

Jeg var lille Maik.

Men der var der ingen der vidste. Jeg Lignede ikke Lille Maik efter min skæbne, vendte sin gang.

Mit glatte gyldne hår var blevet sort som kul og pjusket. Min tynde og spinkle krop var blevet Kraftig og muskuløs. Det eneste der bandt mig til mit gamle jeg, var mine øjne…

Lille Maik var blevet til store Mikkel.

Mikkel… Det var det navn Simon og Caro havde givet mit nye ”liv”

 

”Siden lille Maik døde, er der kun kommet flere ofre. Denne bog er fyldt med sande fortællinger om tre ulve fra skoven. Samt ofrenes egen historie.”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...