Just In Love 2 - Justin Bieber

Toeren til Criminal Love. - Rose er kommet til Italien og alle virker overraskende søde mod hende. Hun føler sig godt tilpas, og at det er den rigtige beslutning hun har taget. Hendes fortid er lagt totalt på hylden, og det samme er Justin. Hun tænker ikke rigtigt over det, og prøver at leve i nuet, hvilket lige nu handler om skolen, og at være sammen med Luca.

51Likes
324Kommentarer
10299Visninger
AA

17. •

”Rose, jeg har tænkt på noget” sagde Justin stille, og aede min hånd. Jeg var steget ind i bussen, og Justin havde krammet mig meget. Det havde betydet rigtig meget for mig, og jeg var blevet rigtig glad over det. Han var der for mig med det samme. Noget Luca aldrig havde været i vores forhold. Havde jeg slået mig, eller haft et blidt skænderi med Sharon, havde han været fuldkommen ligeglad. Ligeglad med mig, men stalket sin elskede mobil, hvor beskeder fra hans bedste venner bippede ind. Ikke særlig cool.

”Hvad har du tænkt på?” smilede jeg til ham, og endnu engang mødte vores øjne og lavede en kildende fornemmelse i min krop. Han smilede endnu mere end før.

”Jeg har kendt dig i så lang tid nu, og jeg føler ikke, at jeg har præsenteret mig ordentligt, som den person jeg virkelig er.” Han rejste sig pludselig op, og bedte om min hånd. Jeg lagde min hånd i hans håndflade, og han træk mig op. Havde der været andre i bussen, havde der været andre i bussen, havde min generthed været i top. Men da Justin crew, samt mor, var ude i byen, da de allerede skulle af sted i morgen, følte jeg mig fri til at smile så stort jeg kunne til Justin. Det var nu tolv timer siden, at jeg havde banket på døren her til bussen, så solen stod højt på himlen udenfor.

”Jeg hedder Rose Steel” smilede jeg stort, og trykkede Justins hånd, for at komme videre med det, han prøvede at starte. Justin kiggede kærligt ind i mine øjne, og tog min anden hånd. Lidt anderledes måde, end hvordan man siger goddag, men det var jeg ligeglad med.

”Jeg hedder Justin Bieber, og er en kendt sanger” sagde han stille, og begyndte pludselig at bevæge mig rundt i en langsom dans, uden nogen musik spillede. Bare stilheden, når vi ikke snakkede.

”Skal du være lidt stolt?” grinede jeg svagt, mens Justin lavede små dansetrin, der ikke var det store, men samtidig gjorde mig helt betaget af ham. Han lavede et fedt trin, og pludselig var jeg i hans favn, mens vores arme var krydset en smule mærkeligt.

”Jeg elsker farven lilla, hvad er din yndlingsfarve?” spurgte han stille, mens han stille rykkede mig fra side til side. Jeg følte mig virkelig tryg i Justins favn, og kunne slet ikke finde på at forlade den af egen vilje, hvis jeg skulle bestemme. Selv ikke hvis tilbuddet var at få min far tilbage i live. Dog var det en ond tanke, men jeg følte faktisk ikke, at han havde givet mig noget specielt godt i livet, efter flere gange at have tænkt det igennem. Egentlig gjorde det ondt i mit hjerte at tænke på ham nu, men jeg måtte forstå, at han var væk, og jeg måtte komme videre.

”Helt klart sort” sagde jeg en smule grinene, da Justin lavede et sjovt ansigt. Sort og lilla var nu egentlig ret fedt sammen, hvis man tog den ved siden af hinanden. Jeg elskede i hvert fald farven sort, og selv om det var en yndlingsfarve fra min fortid, var det en af tingene der stadig holdte. Nu var det ikke fordi man kan beskrive farver, men den mørke farve, synes jeg bare, at jeg havde noget tilfælles med.

”Jeg er 17 år, og jeg er forelsket i en helt bestemt pige” sagde Justin pludselig, og svingede mig rundt i luften, så jeg til sidst så ind i hans brune øjne.

”Mener du det?” spurgte jeg ham om, og emnet blev lidt brudt op. Han kiggede mig dybt ind i øjnene, og hans hoved nærmede sig mit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...