Oh My Gosh!

Karorin har altid været en meget troende pige, efter hendes mor døde, hvilket er ti år siden. Hun har altid været for bange for, at elske nogen igen. Der sker dog en stor ændring i hendes liv, da Saki, en af Karorins gode veninder, tvinger hende med til en koncert med Sakis store idoler, drengegruppen "SHINee", hvor hun endda har backstage billetter til. Efter meget overtalelse beslutter Karorin sig for, at give det en chance. Det sker, at Karorin bliver fristet af en af medlemmerne, da han synger sin solo, "Oh My Gosh!". Karorin bliver uigenkaldeligt forelsket, i Choi Minho. [Tak til Saki, da hun hjalp mig med, at komme med idéer til handlingen! <3]

178Likes
729Kommentarer
17920Visninger
AA

2. Plageri

Det var vinter i Danmark, og sneen lå hen over gaderne. Træerne var visne og blomsterne skjulte sig under sneen, imens de ventede på, at det blev forår, som de ville tage imod med åbne arme. Solen skinnede smukt og himlen var blå. Skyfri. Juleferien ville snart begynde, da der var få uger til jul. Folk var allerede julestressede, og var allerede i gang med at købe julegaver. Butikkerne havde pyntet op i vinduerne med deres små nisser, snemænd og juletræer.

Der var ufatteligt koldt udenfor, så jeg havde pakket mig ind i min vinterjakke og ørevarmere. Det var weekend, det var jeg lykkelig over. Jeg hadede min skole, ikke mindst fordi, at jeg tit blev drillet i skolen. Mine øjne var ikke som alle andres. Jeg var halv koreaner, kvart japaner og kvart englænder. Det gjorde mig i stand til, at tale fire sprog flydende, eftersom jeg boede i Danmark.

Min mor havde lært mig koreansk, da vi boede i Korea indtil jeg fyldte syv år, hvor hun gik bort, og jeg flyttede til Danmark med min far, som var halv japaner og halv englænder. Så lærte han mig at tale dansk, engelsk og japansk. Ja, min barndom handlede næsten kun om, at lære sprog.

Jeg havde altid været forsigtig med, hvad jeg lavede. Min mor var i himlen og så ned på mig. Jeg ville gerne gøre hende stolt, og opføre mig ordentligt, så jeg ville være i stand til, at møde hende, når min tid kom. Hun havde altid været meget troende, og hun havde altid været den, jeg elskede mest i hele verden.

Af samme grund, turde jeg ikke elske nogen igen.

 

”Karorin! Vent nu lidt!” råbte en stemme bag mig og jeg vågnede op fra mit dagdrømmeri. Jeg stoppede op på fortovet og så mig tilbage, hvor min veninde, Saki, kom løbende.

Karorin Loveless Godwin. Det var det navn, jeg havde. Jeg hadede dog Godwin. Det var min fars navn og jeg hadede ham. Mest fordi, at hans mange millioner kroner betød mere for ham, end jeg gjorde.

”Igen, Saki, bare kald mig Rin, okay?” sagde jeg. Saki bremsede op lige foran mig, imens hun prøvede på, at få pusten. Saki kunne koreansk, dansk og iransk. Vi kunne begge to sprog, som ikke alle kunne.

”Rin-Rin, vil du ikke gøre mig en enorm tjeneste?!” spurgte hun og så alvorligt på mig. Jeg vidste godt, hvad det skulle være. Det var altid noget, der fik os i problemer. Jeg vidste det bare.

”Jo, hvad er det denne gang?” spurgte jeg. Jeg kunne ikke sige nej til at hjælpe min eneste veninde, kunne jeg?

Da holdt Saki to billetter op i ansigtet på mig med store øjne.

”Tag med mig til den her koncert! Jeg må ikke tage af sted alene, og du er den eneste jeg kender, der kan koreansk!” sagde hun. Jeg undersøgte billetterne.

”SHINee WORLD koncert…” mumlede jeg lavt. Mine øjne blev da store.

”I KOREA?!” udbrød jeg og stirrede alvorligt på Saki, der så på mig med foldede hænder og et bedende blik.

”Kom nu, Rin! Det er backstage billetter og jeg er en kæmpe fan af SHINee, og jeg elsker deres medlem Key så meget!” sagde hun og tog fat i min arm, imens hun trak i min jakke.

”Jeg ved nu ikke,” mumlede jeg og så lidt væk fra hende, imens hun sendte mig alle de hundehvalpeblikke, som hun kendte.

”Kom nu, Rin-Rin! Koncerten er om få dage!” sagde hun og surmulede lidt. Hun viftede endnu engang med billetterne.

”Vi kommer endda til at stå forrest, med de billetter,” sagde hun, lokkende med et skævt smil. Jeg sukkede opgivende.

”Fint, jeg tager med,” mumlede jeg. Saki skreg af lykke og omfavnede mig i et stort kram.

”Tak Rin-Rin! Tak, tak, tak, tak!” skreg hun.

 

Umma, hvad har jeg dog gjort? Jeg har sagt ja til, at tage til den anden side af planeten, for at se fem fyre synge på en scene. Er det en synd?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...