Oh My Gosh!

Karorin har altid været en meget troende pige, efter hendes mor døde, hvilket er ti år siden. Hun har altid været for bange for, at elske nogen igen. Der sker dog en stor ændring i hendes liv, da Saki, en af Karorins gode veninder, tvinger hende med til en koncert med Sakis store idoler, drengegruppen "SHINee", hvor hun endda har backstage billetter til. Efter meget overtalelse beslutter Karorin sig for, at give det en chance. Det sker, at Karorin bliver fristet af en af medlemmerne, da han synger sin solo, "Oh My Gosh!". Karorin bliver uigenkaldeligt forelsket, i Choi Minho. [Tak til Saki, da hun hjalp mig med, at komme med idéer til handlingen! <3]

178Likes
729Kommentarer
17885Visninger
AA

17. Lugten

Det her… Det var akavet.

Jeg lå med ryggen til Minho, gemt væk under hans dyne, imens jeg rødmede som en overmoden tomat. Minho lå på ryggen, lige ved siden af mig og så på mig. Han grinede lavt og lagde en hånd omkring mig, for at trække mig tættere på ham. Mine kinder blev blot bare endnu mere røde af det. Især fordi vi begge to var nøgne endnu.

”Du skal ikke være genert Rin,” grinede Minho og smilede varmt til mig. Jeg så forsigtigt tilbage på ham, men så straks væk igen og gemte mig under dynen igen. Jeg skammede mig sådan! Før skammede jeg mig ikke helt så meget, men jeg anede ikke hvad der gik af mig på det tidspunkt. Der var bare nogen indeni mig, der tog over, og fik mig til at gøre de ting. Alligevel, nød jeg det hele. Hvert. Eneste. Sekund.

”Omo, ikke godt,” sagde Minho straks da han så på sit ur. Jeg så tilbage på ham og hævede et øjenbryn.

”Ikke godt, hvad?” spurgte jeg.

”Key og de andre kan være tilbage når som helst,” sagde han, idet han lagde ekstra tryk på ’Key’. Vi vidste godt, hvad han ville gøre, hvis han så os sammen, nøgne.

”EH?!” udbrød jeg og rejste mig straks for at samle mit tøj sammen, og klæde om. Minho gjorde det samme, men han åbnede først for vinduet, så vi kunne få luftet ud. Det stank af sex i hele værelset, og det var bare ikke godt! Det var blandingen af sved og… Det der endnu sad på Minhos lagener.

”Minho oppa, skynd dig nu,” sagde jeg, en smule stresset og bange for, at vi skulle blive opdaget. Jeg var i gang med at knappe min skjorte, og så ville jeg være færdig. Minho fjumrede stadig lidt med sine bukser. Jeg sukkede irriteret og hjalp ham i mellemtiden med, at få hans trøje på.

”Lugten kan ikke nå at komme væk, Rin… Du må hellere skynde dig ind på dit værelse, før de andre kommer tilbage,” sagde Minho til mig, da han endelig havde fået sit tøj på. Jeg nikkede forsigtigt og kyssede hurtigt hans læber farvel, hvorefter jeg straks skyndte mig ud af hotelværelset.

Jeg tænkte lidt på, hvad Saki mon lavede imens jeg havde været væk?

”Undskyld jeg kommer så sent, Saki!” sagde jeg straks, da jeg trådte ind på mit værelse. Jeg opdagede dog hurtigt, at hun lå omvendt på sin seng, og spillede gameboy.

Pokémon for at være helt præcis.

”DØ! Dumme Pikachu!” udbrød hun og trykkede løs på knapperne som en gal. Jeg sukkede lettet, hun havde tydeligvis ikke lagt mærke til hvor længe jeg havde været væk, trods Solen var gået ned.

”Saki, der er jo ikke mange dage tilbage til, at vi skal hjem igen, det ved du vel godt, ikke?” sagde jeg forsigtigt. Saki satte sit spil på pause og så op på mig med et trist blik. Hun ville helt sikkert gerne blive her i al evighed. Det ville jeg også. Jeg ville ønske, at jeg kunne blive hos Minho for evigt, men jeg boede desværre omme på den anden side af planeten.

”Kan vi ikke godt blive her?” bønfaldt Saki med bedende øjne.

”Saki, det er snart jul, glem nu ikke det. Vi skal være hjemme til juleaften,” sagde jeg stille og forsøgte at tvinge et lille smil frem. Jeg følte mig pludselig virkelig træt, og jeg anede ikke hvorfor. Var det mon fordi, jeg lige havde været sammen med Minho?

”Jeg ved det godt,” mumlede Saki nedtrykt og så væk fra mig. Hun ville tydeligvis også savne Key, det kunne jeg se på hende.

”Bare rolig, Saki. Vi skal nok se dem igen en dag, ikke? Også selvom vi skal hjem i overmorgen,” mumlede jeg forsigtigt. Saki nikkede roligt til mig, imens jeg aede hendes hår forsigtigt.

”Jeg gad godt at vi kunne holde jul med vores SHINee oppas,” mumlede hun lavt. Jeg sukkede forsigtigt og nikkede.

”Det ville jeg også ønske nogle gange, Saki…” sagde jeg med et opmuntrende smil. Det virkede dog ikke så godt, da jeg tydeligvis var nedtrykt. Tænk at holde jul med vores SHINee oppas, det ville være helt fantastisk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...