Cherubim of the Lawless

Han er tyv. Han er ligeglad med, hvad folk synes om ham, alligvel har han et rent hjerte.
Hun faldt fra himlen, med hendes vinger revet af. Hun skal bevogte ham, der er ligeglad med landets love. Ligeglad med hans liv.
Hvad sker der så, når hun lander på hovedet, og glemmer den vigtigste regel af dem alle?
Hun må ikke forelske sig.
[Vil gerne sige TAK til Rye, fordi han hjalp mig med navnet!]

114Likes
200Kommentarer
7972Visninger
AA

4. Skulderbladene

Jeg havde fundet en klud, som jeg havde gjort fugtig med lunkent vand. Jeg var nu på vej hen til pigen, der lå på min seng. Stadig med blod i ansigtet. Jeg gad godt vide, hvad der var sket, siden hun blødte så voldsomt. Hun havde tydeligvis slået sit hoved.

Men hvordan?

Jeg duppede helt blidt kluden mod hendes pande, så det ikke skulle gøre ondt. Hendes hud var blød som rosenblade. Hendes læber røde, som rosens farve.

Hun var, alt i alt, ligesom kærlighedens blomst.

Jeg var pludselig bange for, at hun ikke ville vågne. Hvad nu hvis hun var besvimet, hvad skulle jeg så gøre? Jeg kunne slet ikke førstehjælp! Jeg havde aldrig haft brug for den slags alligevel.

Jeg satte hende op i sengen, for at tørre blodet væk fra hendes hals, da mit blik ramte hendes ryg. Jeg fik kuldegysninger, da jeg så blodet, der kom fra hendes skulderblade. Blodet var stivnet, men det var der. Hvad havde hun været ude for?

Jeg skulle lige til at køre kluden ned over hendes skulderblade, da hun pludselig skreg forskrækket. Slog åbnede op og sprang over i den anden ende af sengen. Væk fra mig.

Jeg blev forskrækket, og der var stilhed i to sekunder, imens hun så på mig med hendes brunlige øjne, med et gyldent skær. Hendes blik var rædselsslagent.

”Hvem er du?!” spurgte hun straks, imens hun så sig rundt omkring sig, i min lejlighed. Jeg bed mig selv i underlæben. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle fortælle hende, hvordan hun var havnet i min lejlighed, stadig med blod på sig.

”Du lå bevidstløs indeni en kirke. Jeg kunne ikke bare lade dig ligge der, hvis nu de forkerte mennesker fandt dig,” prøvede jeg på at forklare hende.

Jeg blev afbrudt, af en høj knurren.

Den kom fra pigens mave. Hun lukkede sine øjne stramt i og tog sig til maven. Hun var tydeligvis sulten. Jeg kom straks i tanke om suppen, jeg havde lavet til hende.

”Vent her! Jeg kommer straks tilbage!” sagde jeg, og løb ud i køkkenet, hvor suppen stod klar. Den dampede, og duften af tomater var i luften.

Dog chokerede det mig, da jeg kom tilbage til hende. Hun stod på mit gulv, midt i alt det snavsede tøj omkring hende. Hun samlede et par af mine boxershorts op og studerede dem.

”Hvad er det her?” spurgte hun.

”YAH! Det er private ejendele!” sagde jeg straks, og stillede suppen på et bord, og rev mit undertøj ud af hånden på hende. Hun rakte tunge til mig.

Det var da underligt, at hun spurgte om, hvad undertøj var. Havde hun aldrig set et par boxershorts før, eller hvad?

”Har du ikke selv undertøj?” spurgte jeg og himlede med øjnene. Hun så ind under sin kjole, der gik hende til knæene. Der var fine, smukke, perfekte frynser i kanten, og kjolens syninger var en masse mønstre.

Jeg sukkede opgivende. Hvad var det for en sær pige, jeg dog havde slæbt med hjem? Jeg ville ikke være i stand til at holde hende ud.

”Der er suppe til dig,” sagde jeg bare, da hun tog skålen fra bordet, og begyndte at spise den. Det hele gled ned. Hurtigt og nemt. Alligevel fint og perfekt.

Hun stillede da skålen fra sig igen.

”Hvem er du så?” spurgte jeg. Jeg måtte vide det, så jeg kunne få hende hjem, til der hvor hun kom fra. Så jeg kunne blive fri for hende.

Hun lagde sine arme over kors, nærmest som om, at hun skulle tænke over, hvem hun var. Hun bed sig selv i underlæben.

Efter nogle sekunders stilhed, rettede hun da forsigtigt sit blik mod mig.

”Det havde jeg faktisk håbet på, at du kunne fortælle mig,” mumlede hun, med hendes søde, smukke og lyse stemme.

Hvad?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...