Cherubim of the Lawless

Han er tyv. Han er ligeglad med, hvad folk synes om ham, alligvel har han et rent hjerte.
Hun faldt fra himlen, med hendes vinger revet af. Hun skal bevogte ham, der er ligeglad med landets love. Ligeglad med hans liv.
Hvad sker der så, når hun lander på hovedet, og glemmer den vigtigste regel af dem alle?
Hun må ikke forelske sig.
[Vil gerne sige TAK til Rye, fordi han hjalp mig med navnet!]

114Likes
200Kommentarer
7999Visninger
AA

16. En ny start

Der lød en klokke i mine ører. En høj klokke, efterfulgt af en masse mennesker, der snakkede og løb. De grinede. Grin, jeg ikke havde hørt så mange gange før. Det var glæde og godhed. Denne verden var helt anderledes, end den anden.

Alligevel, manglede her noget.

Mine roser.

Mine venner.

Jonghyun.

”Er du den nye pige?” spurgte en anden pige, der stod overfor mig. Jeg kendte hende. Jeg havde set hende før! Hendes hår var sort og kort. Hendes øjne mørke. Hun havde det smil, som man bare ikke kunne tage fejl af.

Aiji.

”J-Ja,” mumlede jeg lavt, da det gik op for mig, at jeg stod ude i skolegården til en High School. Jeg havde en skoleuniform på; en kort, blå nederdel og en hvid skjorte.

”Nu skal jeg vise dig, hvor du skal have klasse henne,” sagde hun og begyndte at gå. Jeg tøvede lidt, men gik så efter hende. De andre elever omkring mig, så på mig med store øjne. Sikkert fordi mit hår var lyst.

”Skynd dig nu, din dumme dino!” sagde en meget bekendt stemme.

Key?

”Yah! Jeg skynder mig!” sagde stemmen, der fik mit hjerte til at hamre løs inde i mit bryst. Jeg vendte mig rundt, for at se ham.

Ja.

Det var virkelig ham.

Hans mørke, smukke øjne. Korte, brune hår og perfekte markeringer i ansigtet. Hans ansigt, der mindede om en hundehvalps.

BUMP?!

”Undskyld!” sagde han straks, da han kom til at løbe ind i mig. Typisk ham, ikke at se sig for. Jeg sad pludselig på gulvet. Jeg var endnu ikke kommet helt til mig selv, efter at have set ham igen. Han sad på knæ foran mig, og prøvede på, at samle mine og hans bøger sammen.

”Skynd dig nu, Jjong,” mumlede han til sig selv. Han havde tydeligvis travlt. Hans blik var plantet i gulvet. Jeg begyndte også, at samle bøgerne sammen, da vores hænder mødtes og hans blik straks rettede sig mod mine øjne.

Der var en stilhed omkring os.

”Har jeg ikke set dig før?” spurgte han forsigtigt. Jeg smilede bare sødt til ham. Han skulle bare vide. Jeg samlede mine bøger, og han sine. Vi rejste os op, uden at fjerne vores blikke fra hinanden.

”Mit navn er Jonghyun,” sagde han straks.

”Karorin Loveless,” sagde jeg.

”Er du sikker på, at vi ikke kender hinanden?” spurgte han og lagde hovedet på skrå. Jeg smilede og trak på skuldrene.

”Måske,” sagde jeg.

 

Så gik vi ned ad gangen, mig og Jonghyun. Vi gik, hånd i hånd, han bar mine bøger, og vores blikke kunne slet ikke fjerne sig fra hinanden. Jeg var forelsket, og denne gang, var min forelskelse tilladt.

Jeg kunne elske ham, lige så meget, jeg ville.

Vi kunne være sammen, i al evighed. Når dette liv var slut, ville vi være sammen, oppe i himlen. Det var det løfte, som Gud han havde givet mig. Jeg var så inderligt lykkelig.

Vores venner var her også. Minho var leder af skolens basketballhold. Key var skolens største modeidol som elskede alt, der var lyserøst. Taemin var den søde, uskyldige dreng, som lederen af skolens basketballhold altid skulle passe på. Onew var elevrådsformand, og respekteret af alle på skolen. Når han altså ikke faldt over ingenting. Jonghyun var skolens prins og ballademager.

Aiji derimod, var bare den dér pige, der fulgte efter Jonghyun, og boede i hans lejlighed.

Alting var ved det gamle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...