Fattig i Indien 1+2+3 ❀ Justin Bieber

Ja, det her er min Fattig i Indien serie, hvis i skulle gide læse den igen, eller læse den for første gang. Det kan jo være i har lyst til at læse, hvordan jeg startede ud med at skrive :-P
- Resumeerne står som et kapitel, da det er alle de tre i serien, der er i den her Movella :)

42Likes
79Kommentarer
10668Visninger
AA

26. Kapitel 24

 

Jeg gik igennem en gang, den var hvid. Jeg havde aldrig set en videre farve end den. Det var helt mærkeligt. Jeg gik stille op ad den smalle lange gang. Jeg kunne kun se et gyldent lys fra den side, som jeg gik op imod. Jeg vendte mig hurtigt om og så det andet billede. Jeg kunne kun se mørke. Jeg kunne ikke rigtigt forstå, hvor jeg var. Men pludselig begyndte billedet at ryste! Jeg gik tættere hen på og jeg kunne skimme en person. Det var Jesper! Billedet rystede endnu mere og jeg kiggede ind i Jespers øjne. Pludselig kunne jeg se at han trykke på mig, hvorfor gjorde han dog det? Var jeg død eller noget? Der gik det op for mig, hvor jeg var. Jeg var i den berømte gang imellem livet og døden. Men var jeg så ved at dø? Pludselig kom et kæmpe vindstød fra siden med det gyldne lys. Jeg blev blæst over mod billedet med Jesper. Der kom endnu et pust indtil alting blev sløret. Billedet af Jesper lige foran mig blev sløret.

Jeg kunne mærke mig selv hoste. Jeg åbnede øjnene og blev ramt af Jesper, med et meget bange ansigtsudtryk.

”Yasmina er du okay?” spurgte han højt og rystet. Han hjalp mig op og sidde, imens jeg hostede. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.

”Yasmina hvad skete der? Hvem har skåret i dig?” der faldt en tåre ned af hans kind, som bare blev efterfulgt af flere. Jeg kunne ikke mærke situation fornemmelsen og svarede ikke.

”Yasmina jeg troede du var død!” skreg han nærmest, så jeg måtte tage mig til det ene ører.

”Yasmina svar mig nu” sagde han igen. Jeg rystede på hovedet for at koncentrere mig.

”Jesper” fik jeg sagt svagt, men nok til at han kunne høre det. Han smilede et svagt smil til mig. Han sagde intet men krammede mig bare. Jeg fik lagt armene omkring ham, og hovedet op på hans skulder. Jeg kunne kigge ned på mine ben, jeg fik et kæmpe chok! Jeg blødte, jeg blødte meget.

”Mine ben” fik jeg sagt til Jesper, som trak sig ud af krammet.

”Ja, jeg ved ikke hvad der er sket, men da jeg havde hentet den ting jeg skulle, lå du bare her og blødte” sagde han uden nogen pauser.

”Hvad skulle du hente?” fik jeg sagt, da jeg havde større situations fornemmelse.

”Denne her” sagde han og tog noget op af sin lomme. Jeg havde knyttet hånden, så jeg ikke kunne se det. Han kravlede om bag mig. Hans hænder kom til syne foran mine øjne, og flyttede sig videre ned til min hals. Jeg kunne mærke noget koldt på min hals, og kiggede op. Han var ved at give mig en halskæde på! Det var en sød lille sølv halskæde med en engel som vedhæng. Han fik lukket låsen og kravlede om, så han så mig i øjnene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men jeg var meget glad for den. Jeg havde aldrig før fået en halskæde af nogen, især ikke en dreng. Jeg kiggede kærligt på Jesper, og der gik det op for mig hvad jeg følte.

”Jesper” sagde jeg igen og ventede på han skulle svare.

”Ja” fik han så endelig sagt, som om der var gået en evighed. Jeg prøvede at bøje mig frem for at komme tættere på ham, men det kunne jeg ikke. Jeg fik så ondt i maven, at jeg blev nød til at lægge mig ned.

”Av” fik jeg sagt svagt igen.

”Hvad nu?” sagde Jesper bange.

”Det ved jeg ikke” sagde jeg. Jeg lukkede øjnene, lyden forsvandt stille om mig, men jeg kunne stadig mærke og det jeg kunne mærke var Jespers hånd i min.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...