Silent Feeling, Hidden Love

I tre år, lige siden deres debut, har Key været hemmeligt forelsket i sit bandmedlem, Jonghyun. De er bedste venner, og laver tit 'fanservice' for deres fans, i form af 'kærlig omsorg' og 'kærsteri'. Det hele er dog skuespil. Nogle gange ville Key ønske, at det var virkelighed.

114Likes
155Kommentarer
7331Visninger
AA

8. Had

Key P.O.V.

 

Det begyndte at øse ned udenfor, da jeg sad oppe på mit gamle værelse. Der var ikke så mange møbler tilbage. En seng, et skrivebord og et skab. Ikke så meget andet.

Jeg sad ved bordet, mit hoved hvilende på min hånd. Jeg sad og snurrede min iPhone rundt og rundt på bordet. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg kunne ikke fjerne mit blik fra den.

Hvad håbede jeg på?

Hvis han ringede til mig, så ville jeg jo bare ignorere opkaldet eller lægge på. Jeg ville ikke tale med ham. Jeg ville slet ikke tænke på ham.

Endelig fjernede jeg mit blik fra min iPhone, og rettede blikket mod vinduet foran mig, og regnen der øsede ned. Det havde regnet så meget i noget tid, og jeg var begyndt at kede mig.

Mit humør var lidt ligesom vejret; mørkt, trist og kedeligt.

 

Jeg gik ind i stuen og tændte for fjernsynet. Den slog straks over på nyhederne, hvor det hele foregik foran SM Entertainment bygningen. Selvfølgelig! Tv’et skulle endelig minde mig om det hele, når jeg lige var kommet på andre tanker.

”SHINee-skandalen! Kim Kibum droper højest sandsynligt gruppen, som er på vej til at blive en af Koreas største grupper! Hvad vil der ske med alle hans Lockets?!” Tv-værten var godt nok frustrerende.

Mine fans, mine Lockets, de ville forstå mig, hvis de vidste hvorfor jeg gjorde det her.

Jeg slukkede hurtigt for fjernsynet og rejste mig for at gå tilbage på mit værelse for at surmule igen. Jeg blev stoppet, da jeg hørte en dør gå, og min mors stemme.

”YAH! Du kan ikke bare gå ind, du er jo gennemblødt!” sagde hun. Jeg gispede forskrækket, da han pludselig stod foran mig. Han lavede en halv swimmingpool omkring ham, hvor han havde gået.

Han havde tydeligvis været udenfor meget længe. Jeg havde ikke hørt nogen bil heller. Havde han gået helt herover? Hvorfor? Hvad lavede han her?

Hans trøje var som klistret fast til hans overkrop. Den var så gennemblødt, den kunne blive. Hans hår dryppede, og dråberne gled ned over hans perfekte, markerede ansigt.

”Key, jeg har droppet det åndsvage Tv-program, kom med tilbage til SHINee,” sagde han og rakte mig en hånd, imens han gik et skridt mod mig. Jeg trak mig straks lidt væk fra ham.

”Tror du det hele handler om, at du fik en åndsvag rolle i et Tv-program?” mumlede jeg lavt. Jonghyun så på mig med et hævet øjnebryn.

Min mor stod og så på os. Hun lagde specielt meget mærke til, om gulvet kunne holde til alt det vand, som Jonghyun havde slæbt med ind.

Jonghyun sagde slet ikke noget til mig. Han tog to skridt mod mig, tog fat i mine arme, og trak mig ind i et kram. Et vådt kram.

Jeg kunne mærke vandet fra hans gennemblødte tøj, der gjorde mit tøj vådt.

”Jjong,” mumlede jeg lavt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

”Vil du ikke nok komme tilbage til os?” hviskede han i mit ene øre. Jeg fik kuldegysninger ned ad ryggen. Jeg skubbede forsigtigt Jonghyun væk fra mig. Jeg brød mig ikke om den måde, han behandlede mig på.

Jeg kunne ikke holde til den måde, han hviskede mig i øret på, når jeg var forelsket i ham, og mest af alt havde lyst til at kysse ham.

”Jeg kommer ikke tilbage, Jonghyun,” sagde jeg koldt og gik forbi ham, for at komme ind på mit værelse.

”Key, jeg lader dig ikke bare blive her!” sagde han og tog fat i mit ene håndled. Jeg prøvede på at vride mig fri.

”Forsvind!” skreg jeg rasende, og vred mit håndled fri fra hans greb.

”Jeg hader dig, Kim Jonghyun! Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde mødt dig, kan du ikke forstå det?! Bare forsvind ud af mit liv!” råbte jeg med tårer i øjnene.

Jonghyun var helt stivnet.

Jeg kunne ikke fatte, hvad jeg lige havde sagt til ham.

Jeg hadede ham?

Jeg så ham ikke i øjnene, men løb bare hurtigt ind på mit værelse, og smækkede døren efter mig. Jeg låste den for en sikkerhedsskyld, selvom jeg var ret så sikker på, at han ikke ville følge efter mig, efter den omgang jeg havde givet ham.

Jeg var en løgner.

Jeg var Jordens største løgner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...