Når Kærlighed Bliver Til Blod

Mistet tillid til en Man var glad for? Hvis Ens kærlighed ikke var til, ikke var der for at være sammen med En .... Når smerten kommer, men .. ikke som sværd, ikke som kniv. Mere som tusind hvide fugles kraftige vingeslag.....

3Likes
2Kommentarer
1520Visninger
AA

2. En Bliver Til Flere

Laila var en pige på 14 år. Hun gik i 7. klasse, og hun havde ikke nogle problemer. Hun lignede hverken en trold eller en supermodel, hun var hverken en nørd eller en dramaqueen. Blot helt almindelig. Hun havde gode veninder, endda en bedste veninde, en sød familie der bestod af en mor, en far og en storebror. Men det hun ikke havde, var en kæreste.

 

Det var morgen, og Laila var nået over ved skolen. Hun gik igennem skolegården, på vej mod skolens indgang. I skolegården var det det samme: Små børn der løb rundt og legede, mellemtrinnet snakkede bare, bøllerne mobbede de andre, og der stod den der gruppe af fyre og røg over ved det udendørs drengetoilet. Laila´s bedste veninde, Anita, løb hurtigt hen til Laila. "Laila!!" råbte hun så højt, at selv special-klasserne kunne høre det. "Hej Anita! :D" sagde Laila, og de gav hinanden et kram. "Kom!" sagde Anita, og de løb sammen op i klasseværelset. De skyndte sig at sætte sig ned ved deres bord, og deres lærer, hr. Kallendorf, kom ind i klassen. "Godmorgen elever. Idag får vi en ny dreng i klassen" sagde han. Klasseværelset´s dør gik op, og ind gik en dreng med langt brunt hår, og mørke, grønne øjne. "Han er da nuttet <3" hviskede Anita i øret på Laila. Anita havde en kæreste, men hun ville gerne have at Laila også havde en. "Måske...." hviskede Laila tilbage. Hun kiggede op, og hendes blik mødte hans. Hun så paradis i hans øjne ... men samtidig, så hun også et andet sted. Et mørkt sted med isvinterens frost, og med heden fra kogende lava. Hun så en brusende flod, med et højt vandfald. Et af de smukkeste steder, men man kunne komme til skade hvis man ikke passede på. Et hvidt lys, der samtidig så sort ud som den mørkeste nat. "Laila? ... Laila!" hviskede Anita til hende. "Hvad?" hviskede Laila forskrækket. "Du sveder altså" hviskede Anita. "Har du det dårligt?". "Eh .. Nej nej" hviskede Laila stille. "Jeg har det fint". Hr. Kallendorf rømmede sig, og begyndte at tale: "Det her er Lion Hedegaunn. Du kan sætte dig dér". Hr. Kallendorf pegede på det ledige bord bagved Laila og Anita. Lion gik hen og satte sig. Efter timen gik Laila og Anita ud ved deres skabe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...