Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10447Visninger
AA

25. Tilgivet

Taemin's P.O.V.

Jeg løb alt hvad jeg kunne. Nu skulle der rettes op på den her misforståelse.

Selvom vinden rev mine lunger og mine ben føltes tunge og bad mig om at stoppe, kunne jeg bare ikke. Mit hjerte fortalte mig noget andet. Det ville have mig hen til min eneste ene så hurtigt som muligt. Jeg længdes efter hende. Hendes smukke stemme, ansigt, øjne og ikke mindst længdes jeg efter at mærke hendes dejlige silkebløde læber mod mine.

Der var ikke langt endnu til hendes hjem. Folk kiggede dog efter mig når jeg passerede dem i fuld fart, men jeg var ligeglad.

 

Jeg nåede endelig frem til hendes hus. Det så meget mørkt ud, men der kom dog en smule lys fra stuen og fra hendes værelse. At tage hoveddøren ville nok ikke være det smarteste, så jeg valgte at bruge samme metode som sidste gang.

Alle roserne på espalieret var sprunget ud, så det var ikke nemt at holde ordentligt fat. Mange af tornene stak i mine hænder, men smerten var ikke det samme som den smerte der kom i mit hjerte når jeg tænkte på om hun hadede mig. Nogle få dråber blod gled ned fra mine hænder og landede på gulvet da jeg endelig var kommet hele vejen op.

Døren til hendes værelse stod åben så det ville ikke være svært at komme ind. Jeg så hurtigt ind og der sad hun. Helt alene. Hendes øjne så ud som om at al lyset havde forladt dem og kun efterladt tomhed. En enkelt tårer gled ned fra hendes kind.

Okay nu kunne jeg ikke klare det mere.

 

Shima's P.O.V.

Jeg sad endnu engang og så på min mobil. Billedet af Taemin og mig var stadig min baggrund. Selvom han havde sagt han hadede mig, kunne jeg ikke få mig selv til at slette det. Jeg elskede ham jo stadigvæk. Jeg ville så gerne se ham.

En enkelt tårer gled ned af min kind og jeg lod den falde.

Pludselig kunne jeg mærke to arme omkring mig. Jeg gik fuldstændig i panik og prøvede at vride mig ud af grebet. Det virkede nyttesløst, så jeg lukkede bare øjnene stramt i.

"Du bliver syg hvis du lader døren stå åben på den måde", sagde hans dejlige stemme endnu engang i mit øre. Hele min krop stivnede. Jeg kunne overhovedet ikke bevæge mig. En blandet følelse af glæde og skuffelse spredte sig i min krop. Jeg var både glad for at høre hans stemme igen, men på den anden side ville jeg ønske at han ikke var her for så ville smerten i mit hjerte ikke vokse sig større.

Jeg prøvede endnu engang at vride mig ud af hans greb og denne gang lykkedes det. Jeg vendte mig rundt og så ind i de bekendte chokoladebrune øjne som jeg havde savnet så meget. Tårerne begyndte langsomt at glide ned af mine kinder. En efter en til de var fuldstændig gennemblødte. Han rakte ud efter mig, men jeg rykkede mig bare længere væk.

"Hvorfor... mit hjerte er knust nok i forvejen", sagde jeg med en grødet stemme.

"Shi prøv at hør det er ikke som du tror det...."

"Hvad er ikke som jeg tror Taemin? Jeg har set billedet. Jeg troede jeg kunne stole på dig, men det var åbenbart løgn", afbrød jeg ham.

"Hvorfor tager du ikke bare hen til Sohee i stedet for at være her det er....", jeg nåede ikke at sige mere før Taemin havde trukket mig ind til sig i et kram. Jeg gjorde ingen modstand. Min krop smeltede fuldstændig.

"Shi prøv nu at høre hvad jeg har at sige", sagde han, og trak mig en smule væk. Han lagde blidt sin ene hånd på min kind og tørrede mine tårer væk. Jeg nikkede svagt og lod ham fortsætte.

"Shi der er ikke andre end dig jeg elsker, og det ved du godt. Det billede er falsk. Det er fra den aften lige inden du blev overfaldet hvor jeg sagde farvel til dig", sagde han, og så mig dybt i øjnene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg lod han fortsætte.

"Nogen må have taget det billede, redigeret det og sendt det til dig fra min telefon, Jeg sværger at jeg aldrig ville gøre sådan noget mod dig. Jeg elsker...." Jeg afbrød ham ved at presse mine læber mod hans i et kys. Jeg kunne mærke at han blev en smule overrasket, men derefter gav han efter og kyssede mig tilbage. Det var så dejligt at mærke hans silkebløde læber igen. Jeg trak mig langsomt ud af kysset og lænede min pande mod hans.

"Jeg elsker også dig Taemin" sagde jeg, og lade først nu mærke til at hans hænder var meget blodige. Jeg gispede forskrækket.

"Taemin hvad er der sket med dine hænder?", spurgte jeg, og løftede dem op så jeg kunne se nærmere på dem.

"Lad os bare sige at roserne på espalieret ikke gør det nemt at klatre op", sagde han, og grinede svagt.

"Det skal vi have gjort noget ved. Kom", sagde jeg, og trak ham med ud på badeværelset.

 

Da jeg til sidst havde fået givet hans hænder noget forbinding på, var der noget jeg ville spørge ham om. Jeg vidste jo ikke hvad han ville sige til det, men jeg havde af alt i verden ikke lyst til at være alene lige nu.

"Taemin vil du ikke nok blive her. Bare i nat? Jeg vil ikke være alene igen", spurgte jeg, og sænkede mit blik så jeg så ned i mine hænder. Taemin rykkede på sig og plantede blidt et kys på min pande.

"Selvfølgelig vil jeg det", svarede han, og løftede mit ansigt op så vores blikke endnu engang mødtes. "Jeg har savnet dig".

"Jeg har også savnet dig Taemin oppa", svarede jeg, og lænede mig ind i hans dejlige varme favn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...