Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10380Visninger
AA

17. Overfaldet

Solen var allerede gået ned før jeg nåede ret langt. Jeg havde igen den følelse af at nogen holdte øje med mig. Jeg gik hurtigt gennem de halvmørke gader som kun blev lyst op af nogle få gadelamper. Pludselig kunne jeg mærke et stramt greb omkring min ene arm. Jeg så op på personen der havde fat i mig, men jeg kunne ikke se hans ansigt da det var gemt væk under en hættetrøje.

"Slip mig!", sagde jeg. Min stemme var fyldt med frygt. Jeg prøvede at vride mig fri fra hans greb, men han strammede bare til og trak mig med ind i en mørk gyde. Et sted hvor ingen ville kunne se mig.

"Hvad vil du mig?", spurgte jeg. Adrenalinen susede rundt i min krop. Jeg var virkelig bange. Jeg kunne høre et svagt grin bag mig. Jeg drejede mit hoved og så at endnu en mand i hættetrøje stod bag mig.

"Åh, vi vil bare have det lidt sjovt. Og desuden gør vi bare det som vi er blevet betalt for", sagde han med et listigt smil, og lænede sig ind mod mig. Jeg reagerede hurtigt og gav han en lussing der gav genlyd i hele gyden. Var der nogen der havde betalt dem for at gøre det her mod mig?

"Nå, så du er en lille vildkat var?", sagde han, og kørte hurtigt sin hånd over sin kind som om at der ingen skade var sket. Dog kunne jeg se en rift hen over hans kind. Jeg åbnede min mund for at råbe om hjælp, men manden bag mig holdte hurtigt sin hånd over min mund for at få mig til at tie stille.

"Du siger ikke et ord", sagde han koldt. Ondt. Jeg var ligeglad, jeg ville bare væk herfra. Hen til den person som jeg elsker. Jeg nikkede svagt. Manden fjernede langsomt sin hånd. Hvor var han dog godtroende.

"Hjælp!", råbte jeg så højt som mine lunger nu ville tillade det. Jeg håbede så inderligt at der var nogen der ville høre det.

"Jeg sagde du skulle holde mund!", sagde han vredt og skubbede mig hårdt ind i muren. Mit hoved ramte den kolde hårde overflade, og en smerte spredte sig straks og fik mig til at falde ned på jorden under mig. Jeg kunne mærke noget der langsomt løb ned fra siden af min pande og videre ned over min kind. Blod. Var der en ting jeg ikke kunne tåle at se, var det blod.

"Lort hvad gør vi nu?", udbrød den ene af mændene. Den anden tog bare hårdt fast om hans arm og trak ham ud af gaden og efterlod mig tilbage. Smerterne i mit hoved ville ikke forsvinde. De var uudholdelige. Jeg prøvede at sætte mig op, men smerten fik det til at sløre for mine øjne. Jeg faldt ned på jorden med et bump. Jeg prøvede så godt jeg kunne på ikke at bevæge mig.

"Taemin", hviskede jeg lavt, før mine øjne gled i.

 

Taemin's P.O.V.

 

"Du Taemin, er det her ikke Shima's bøger?", spurgte Onew. Jeg vendte mig rundt og så at han stod med to bøger indbundet i lyseblåt papir med hvide sommerfugle i hænderne.

"Jo, det er det hun må have glemt dem da hun gik", svarede jeg og tog imod bøgerne.

"Hvis du løber nu kan det være du kan fange hende før hun når så langt", sagde Key som sad i sofaen med Jonghyun's arm rundt om sig. Jeg nikkede til dem og tog hurtigt min jakke før jeg løb ud af døren og smækkede den efter mig. Jeg løb hurtigt den samme vej som Shi var gået tidligere.

Der var ikke mange mennesker på gaden hvilket kun var godt for så ville der ikke være så mange som ville genkende mig. Jeg kunne pludselig mærke en svag smerte i mit hjerte. Det var som om jeg kunne føle at noget var galt.

"Hjælp!", var der pludselig en der råbte i mørket. Shi. Der var ingen tvivl. Jeg løb mod der hvor hendes stemme kom fra. Mit hjerte bankede hurtigt. Af frygt for at der var sket med hende. Jeg kunne se to mænd der kom løbende ud fra en af gyderne. Den ene havde noget blod på sin ene hånd, mens den anden havde en rift hen over kinden. De løb hen imod mig. Den ene af dem stødte hårdt ind i min skulder og sendte mig et koldt blik før han fortsatte med at løbe.

Der var frygt i hans øjne.

Jeg løb ind i gyden de to mænd var kommet fra, men det jeg så fik mit hjerte til at fryse til is.

Der på jorden lå hun. Noget blod løb fra hendes pande og ned over hendes kind og farvede hendes smukke lysebrune hår rødt. Jeg satte mig på knæ ved siden af hendes bevidstløse krop. Hendes åndedræt var svagt. Jeg løftede hende op i mine arme. Hun var let som en fjer.

Pludselig faldt få dråber fra himlen. De få dråber blev pludselig til mange. Hun rykkede en smule på sig som dråberne landede på hendes smukke ansigt.

"Shi bare rolig der sker dig ikke noget, ikke nu", sagde jeg og kysede blidt hendes pande. Jeg kunne smage den dårlige metalliske smag af blod. Jeg begyndte at gå derfra med hende i mine arme. Jeg var ligeglad med de blikke folk sendte. Jeg var ligeglad med om jeg ville blive gennemblødt af regnen. Der var kun en ting der var vigtigt lige nu. Pigen i mine arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...