Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10438Visninger
AA

7. Hvilken vej?

Shima's P.O.V.

Jeg var tom for ord.

Der var han.

Ham jeg så meget håbede at ville møde igen.

"Taemin?", sagde jeg lavt, men vores lærer opdagede mig og bad mig om at være stille. Flere gange i løbet af timen igennem kunne jeg mærke at Taemin's blik hvilede på mig. Jeg kunne ikke selv lade være med at kigge på ham, men hver gang jeg fik øjenkontakt med ham kiggede jeg hurtigt væk igen. Hvad var der galt med mig?

 

Da timen var ovre kom Sei hen til vores bord.

"Godt at se dig igen Taemin, det er længe siden du sidst har været i skole", sagde hun med et smil. Kendte de to hinanden?

"Tak Sei", svarede han tilbage, og gengældte hendes smil. Okay de to kendte helt sikkert hinanden. Sei's blik faldt så på mig.

"Nå men jeg må videre, og Shi?", hun lænede sig ned og hviskede noget i mit øre.

"En dag vil du takke mig for det her", sagde hun og forsvandt ud af klassen før jeg havde noget at skulle have sagt.

Hvad mente hun med det.

Så kom jeg dog i tanke om sms'en i morges. Havde hun haft en finger med i spillet? Mine tanker blev brudt da Taemin snakkede til mig.

"Må jeg ikke følge dig hjem?" spurgte han så. Han lød meget nervøs. Det var virkelig sødt.

"Jo okay." svarede jeg  tilbage. Jeg kunne mærke en svag varme på mine kinder.

 

Skolegåden var fyldt med elever der alle havde travlt med at komme væk fra skolen i en fart. Jeg gik ved siden af Taemin. Der var en akavet stilhed mellem os. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige.

Vi var cirka 10m. fra skoleporten da en pige med langt brunt hår, mørke stikkende øjne og lidt for meget make-up stillede sig ind foran os.

"Taemin oppa, har du ikke lyst til at følges med mig hjem i dag?", spurgte hun flirtende. Det var den samme pige jeg havde set første skoledag sidde sammen med sine veninder og snakke om en person der så viste sig at være Taemin.

"Nej ikke i dag Sohee, jeg har andre planer", svarede Taemin koldt tilbage. Så han havde også den side.

Pigen som hed Sohee flyttede sit blik fra Taemin, over på mig. Jeg kunne sværge på at hendes blik kunne dræbe. Hun drejede om på hælen og gik sin vej igen. Jeg kiggede op på Taemin og han så ikke ligefrem glad ud.

Nærmere trist.

 

Jeg kunne pludselig mærke en vibration i min lomme. Jeg trak forsigtigt min mobil op ad lommen og kiggede på det lysende display som fortalte at jeg havde fået en ny sms.

~ Shima jeg er bange for at jeg er kommet til at lægge en af mine mapper i din taske i morges før jeg tog afsted. Vil du ikke være sød at komme hen til mit kontor og aflevere den da jeg skal bruge den til et vigtigt møde? Knus far.

Jeg åbnede min taske for at se om det min far mente var sandt. Rigtigt nok lå der en tynd sort mappe med skriften S.M. Entertainment indgraveret i det øverste hjørne. Underligt jeg ikke havde lagt mærke til den før. Det her betød bare at jeg skulle gå en lang omvej før jeg kunne komme hjem.

"Jeg er ked af det Taemin, men jeg kan ikke følges med dig alligevel", sagde jeg med et strejf af ærgrelse i min stemme. Jeg havde faktisk glædet mig til at være sammen med Taemin.

Bare være i nærheden af ham.

Han kiggede på mig med et trist ansigt.

Aishh selv med det ansigt var han stadig forbandet sød.

"Det er okay Shima, det må være noget vigtigt gå bare", sagde han. Man kunne høre skuffelsen i hans stemme.

Jeg løb hurtigt hen mod skoleporten, men stoppede dog hurtigt igen da det slog mig.

"Jeg har ingen idé om hvor det ligger henne", hviskede jeg lavt. Pludselig kunne jeg mærke et par varme arme omkring mig, og at personen bag mig lagde sit hoved på min skulder. Jeg stivnede helt, men løsnede dog op igen da jeg kunne høre hans dejlige stemme.

"Brug for hjælp?", spurgte han så, mens han grinede over den reaktion jeg havde haft. Jeg kunne mærke mine kinder brænde.

"Taemin det der må du aldrig gøre igen", sagde jeg, og prøvede at lave et seriøst ansigt, men det fejlede.

"Det må du undskylde Shi, men jeg kunne ikke undgå at høre at du ikke ved hvor du skal hen", hviskede han ind i øret på mig.

Shi det var første gang han kaldte mig ved mit kælenavn.

Hans arme var stadig rundt om mig. Det var en dejlig følelse, men han gav dog slip på mig eftersom at jeg var holdt op med at bevæge mig.

Hvorfor ville jeg ønske han ville blive ved. Hvorfor ville jeg mærke hans dejlige varme?

Var jeg forelsket?

Nej det kunne ikke passe.

"Hvor skal du så hen?", spurgte han lidt drilagtigt, og hentydede til at ikke selv kunne finde vej.

"SM Entertainment hvis du ved hvor det er?", spurgte jeg. Et smil bredte sig over hans smukke ansigt.

"Ved du hvor det ligger?", spurgte jeg så.

"Lad os bare sige at jeg kommer der rimelig tit", sagde han, og tog blidt fat i min hånd og begyndte at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...