Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10374Visninger
AA

38. Forespørgslen

Shima P.O.V.

Jeg havde svært ved at holde mig i ro de første par dage af december. Tanken om at min træning var blevet sat på pause gjorde mig trist, og selvom de andre prøvede deres bedste for at få mig i bedre humør, var der intet der virkede. Kun indimellem kunne de få et lille smil frem, men mere blev det heller ikke til.

Min far havde også været rimelig vred på mig da jeg kom humpende hjem med begge mine hæn-der bundet ind. Paparazzierne som havde jagtet os havde fået deres billeder i bladene allerede dagen efter, ligesom jeg havde forudsagt. "Lee Taemin dater mr. Hwang's datter". Min far havde fået en del telefonopringninger, og det var ikke svært at se at han var ved at blive træt af dem.

"Er du nu sikker på at du kan klare dig selv mens jeg er væk?", spurgte min far for femte gang, da han var på vej ud af døren. Man kunne let se renderne under hans øjne, så denne lille ferie ville kun være godt for ham. Han havde fået noget tid til at tage væk, men selvom han gerne ville have mig med, havde jeg takket nej. Han skulle tilbage til vores gamle hjemland. Et land jeg både havde gode og dårlige minder fra.

"Ja far, jeg er sikker, bare du husker at komme tilbage før jul", svarede jeg med et smil, og humpede ud i gangen til ham. Mine hænder havde fået det meget bedre og var klar til brug igen. Modsat af hvad man kunne sige om min ankel som stadig ikke var klar til at jeg kunne træne sammen med Taemin igen.

Taemin. Den eneste person der havde held med at gøre mig i lidt bedre humør, og endda få mig til at smile.

"Shima jeg har jo sagt at det ikke er sikkert at jeg kan nå hjem til tiden", svarede han tilbage, og så på mig med et seriøst blik. Jeg kunne med det samme mærke smilet forsvandt fra mine læber, og mit blik faldt ned i gulvet.

"Men jeg skal prøve hvad jeg kan min pige", fortsatte han, og kyssede kort min pande før han forsvandt ud af døren. Jeg nåede slet ikke at svare ham. Endnu engang havde han for travlt til mig, men denne gang havde jeg ikke noget imod det. At han tog afsted betød at han kunne få besøgt mors gravsted, en ting jeg virkelig tror han har brug for.

Jeg smilede for mig selv og humpede ind i vores stue hvor jeg blev mødt af en komplet stilhed. Nu da jeg var alene, kunne det vel ikke skade at pynte en smule op til jul. Der var ikke den mindste smule jul over vores hus hvilket faktisk var meget ærgerligt. Jeg fandt hurtigt hvad jeg skulle bruge og skulle til at gå i gang. Jeg blev dog afbrudt da små piv kom fra gulvet af.

Jeg kiggede ned og mødte et par små næsten sorte øjne. Øjne der tilhørte min lille snebold af en hundehvalp, Chubbi.

"Go' morgen Chubbi, sovet godt?", spurgte jeg lavt, og løftede ham op på mit skød og aede hans dejlige bløde pels.

"Vruf", var det eneste svar jeg fik, men alligevel fik det mig til at smile. Jeg kløede ham let bag øret hvilket fik ham til at logre. Vi blev dog afbrudt da det ringede på døren, og Chubbi virkede ikke helt tilfreds med at jeg stoppede.

"Bare kom ind, døren er åben", råbte jeg ud mod døren, i håb om at personen der stod på den anden side kunne høre det, da jeg ikke orkede at humpe der ud igen. Jeg kunne høre at døren gik op, men de skridt jeg kunne høre......en hund? Rigtigt nok dukkede en lille lysebrun puddelhund op i døren til stuen. Det var mærkeligt. En hund kunne vel ikke ringe på døren?

"Eve, hvor smuttede du nu hen", blev der kaldt ude fra gangen. Der var ingen tvivl om at det var Taemin, men var det hans hund? Den lille puddel, Eve, så hurtigt op på mig med nogle bedende øjne og listede stille hen til mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile af dens generthed da den hoppede op i sofaen, til mig og Chubbi og lagde sig helt tæt ind til mig. Chubbi rejste sig og så ned på Eve med nysgerrige øjne. Han var ikke vant til at se andre hunde så det her var nyt for ham.

"Taemin her inde", kaldte jeg på ham, så han vidste hvor vi var henne.

"Shi har du set......", han stoppede op i sin sætning, da han så de to hunde der lå sammen med mig. Jeg smilede til ham og gjorde tegn til at han skulle komme og sætte sig ned. Han sagde ikke noget, men kom hen og satte sig ned ved siden af mig og kyssede min kind.

"Hvordan har du det?", spurgte han, og aede blidt min kind. Chubbi hoppede fra mit skød over på Taemin's hvilket gav ham et lille chok.

"Bedre, nu hvor du er her", svarede jeg tilbage, og kyssede hans læber helt blidt. Hans kinder blev svagt røde, men han lagde sin ene arm omkring livet på mig og gjorde vores kys mere intenst.

 

"Jeg vidste ikke at du havde en hund. Han er nu meget sød", sagde Taemin og kørte sin hånd igennem Chubbi's pels, da han var faldet i søvn på skødet af Taemin. De så faktisk meget søde ud sammen. Eve som Taemin's hund hed lå med sit hoved på mit skød, med øjnene rettet op mod os begge.

"Det vidste jeg heller ikke at du havde. Jeg har ellers besøgt jer mange gange efter hånden, hvorfor har jeg aldrig set Eve før?", spurgte jeg, og kørte hånd hen over Eve's hoved. De små fine krøller var dejlig bløde og det så ud til at Eve nød min berøring.

"Fordi vores kæledyr ikke bor sammen med os, men sammen med vores familier", svarede Taemin, og så på mig med et dejlig varmt smil. En stilhed spredte sig over os. Jeg havde egentlig noget jeg gerne ville spørge ham om, men jeg var bange for hans svar.

"Taemin hvordan skal du fejre din jul?", spurgte jeg, og kiggede ned i mine hænder.

"Nu du siger det, var det faktisk derfor jeg kom", svarede han og tog begge mine hænder i sine. Nu ville han sikkert sige at han ikke kunne være sammen med mig, men det havde jeg respekt for. Måske ville det være hyggeligt at fejre jul alene.

"Vi har alle sammen valgt at fejre jul sammen med vores familier i år, og jeg ville spørge om du ville fejre julen sammen med mig og min familie?", spurgte han, og gav mine hænder et svagt klem. Jeg kiggede op på ham med store øjne. Hans familie havde jeg endnu ikke mødt til trods for at vi snart havde været sammen i et stykke tid.

"Hvad? Er det virkelig i orden med din familie?", spurgte jeg, og så på ham med et blik der var en blanding af glæde og tristhed. Hvis min far kom hjem til juleaften ville det betyde at jeg ikke ville kunne være sammen med Taemin, men jeg ville heller ikke svigte hverken ham eller min far.

"Mine forældre vil elske det, og jeg tror ikke at min bror har noget imod det heller", sagde han og så på mig med et håbefuldt blik. Jeg brugte lidt tid til at tænke over det før jeg kom frem til en beslutning.

"Så siger jeg ja, men det er kun hvis min far ikke når hjem", svarede jeg. Taemin fik et stort smil frem og lagde begge sine arme omkring mig og krammede mig stramt ind til sig. Vi begyndte begge at grine da de to hunde ved os begyndte at rykke på sig.

"Vruf!", kom det fra både Eve og Chubbi der pludselig stod på vores skød og logrede med halerne. Jeg kunne ikke lade være med at smile da det så ud til at der også var andre der gerne ville have mig med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...