Kunsten At Holde På En Hemmelighed 1 - Færdig

"Jeg elsker dig," hviskede jeg.
"Lad være med det," mumlede han.

Alyson har egentlig et rimelig ligetil liv. Indtil hun forelsker sig. Men det er ikke bare en hvilken som helst fyr hun forelsker sig i. Nej, det viser sig at han er Alysons nye biologi - og engelsklærer.

91Likes
511Kommentarer
16343Visninger
AA

3. Sommerflirt

"You are the thunder,
and I am the lightning.
And I love the way
you know who you are,
and to me it's exiting,
when you know
it's meant to be.
Everything comes naturally,
when you're with me baby."
Naturally - Selena Gomez

Da jeg vågnede dagen efter, troede jeg et kort sekund, at alt var som det plejede. Men i det øjeblik jeg satte mig op, kom gårsdagens hændelser tilbage til mig.
Der var sket så meget. Jeg havde slået op med Niclas, jeg havde mødt Eric, og ikke at forglemme, havde jeg vist også forelsket mig i ham. Så meget for at holde en pause med drenge…
Pludselig kom jeg i tanke om at jeg skulle være sammen med ham senere.
Hvad skulle vi egentlig? Hvor skulle vi mødes? Hvad tid?
Jeg greb min telefon. Klokken var ti, så jeg burde have nok tid.
Netop som jeg skulle til at skrive en besked, ringede min telefon.
“Hej,” mumlede jeg træt ind i røret.
“Hej smukke,” svarede en sexet stemme. Eric. “Hvornår mødes vi så i dag? Og hvor?”
“Ja, hvad synes du?” spurgte jeg med et smil, selvom han ikke kunne se mig igennem telefonen.
“Hvad med at jeg henter dig om en halv time?” foreslog han med et grin.
Jeg havde egentlig lyst til at sige at jeg ikke kunne nå det, men samtidig kunne jeg ikke sige nej til ham.
“Okay,” hviskede jeg bare.
“Vi ses Alyson,” lo han, og lagde på.
I det øjeblik telefonen var ude af min hånd, sprang jeg op fra min seng, og stormede ud på badeværelset, bare for at kigge i spejlet, og finde ud af at min situation var håbløs.
Mit hår strittede til alle sider, jeg havde mascara siddende i streger under øjnene, og jeg så så træt ud, at man skulle tro at jeg ikke havde sovet i en uge.
Jeg tog en klud, og vaskede al mascaraen af ansigtet, og gjorde mit hår lidt vådt, så det nemmere kunne redes ud. Da det var klaret, løb jeg ind for at finde tøj.
Solen skinnede udenfor, så jeg tog et på denimshorts, og en løs, hvid tanktop, tilføjede et par lange sølvhalskæder.
Så sprang jeg ud på badeværelset igen, og lagde en frisk makeup, med lidt rouge, eyeliner og mascara, og kiggede så på uret. Det var dog ikke nødvendigt, for netop som jeg tog min telefon op i hånden, hørte jeg klokken ringe nedenunder.
Jeg løb snublende ned af trappen, tog mine sandaler med kilehæl på, og åbnede døren med et en smule vanvittigt smil.
“Hej Alyson,” hilste Eric smilende.
“Hej,” smilede jeg, og tog hans fremstrakte hånd. Han trak mig ind til sig, og kyssede mig på kinden. Hele min krop summede, og hans berøring brændte.
Han trak mig hen til sin bil, og åbnede døren for mig. Mekanisk satte jeg mig ind, og lukkede døren selv, mens han kom over på den anden side, og satte sig ind ved siden af mig.
“Hvor skal vi hen?” spurgte jeg med et smil.
“Det er en overraskelse,” smilede han, og drejede nøglen.
Og så satte vi ellers kursen mod, hvor vi end skulle hen.
Turen var rimelig tavs, så jeg sad og kiggede ud af vinduet, og det blev hurtigt klart at vi var på vej ud af byen. Ikke at byen var særlig stor, men alligevel var jeg ikke vant til at tage andre steder hen ret ofte.
Da han endelig holdt ind til siden, var det lige udenfor en stor sjov.
“Jeg var anbefale dig at tage dine sko af,” lo han, da han så mine sandaler.
“Ja, du kunne jo bare være så venlig at fortælle mig hvor vi skulle hen,” sagde jeg med falsk irritation.
“Det kunne jeg, men så ville jeg jo gå glip af alt det sjove,” svarede han kækt. Den måde kan talte på nu, fik ham til at virke adskillige år yngre. På min alder, bemærkede jeg pludselig. Før nu, havde jeg ikke set hvor meget forskel der egentlig var. Men måske 5 år?
Men det havde vel ikke den store betydning, vel?
18, 23, så meget forskel er der heller ikke, fortalte jeg mig selv, meget overbevisende.
“Hvor er du klog,” sagde jeg bare, åbnede bildøren, og tog skoene af.
Han stod ud på den anden side, lo lidt for sig selv, og kom over for at hjælpe mig ud af bilen.
Jeg tog modstræbende hans hånd, og bandede indvendigt over min pludselige usikkerhed over hans alder. Utroligt at jeg ikke havde bemærket det før nu, det var egentlig tydeligt. Men jeg var vel bare foran min aldersgruppe som sædvanlig.
Han trak mig op og førte mig mod skoven.
“Hvor skal vi egentlig hen?” spurgte jeg ham mistænksomt, før han slæbte mig helt ind i skoven.
“Et sted jeg godt kan lide at komme om sommeren. Det er et godt sted at slappe af,” svarede han med et smil, og førte mig helt ind i skoven.
Fuglene sang, og solen skinnede ned mellem grenene. Man kunne ikke undgå at synes at der var harmonisk.
“Hvad siger du til at holde en pause om lidt?” spurgte han pludselig. Det tog mig et øjeblik at fokusere, eftersom jeg havde været med optaget af følelsen af skovbunden mod mine bare fødder.
“Ehm… Det kan vi godt,” sagde jeg bare. Omkring halvtreds meter længere henne stoppede han ved et stort væltet træ. Det var klart at det havde ligget der i mange år, og det var fantastisk egnet som bænk.
“Hvad synes du?” spurgte han, og ventede på at jeg svarede mens han tog en slurk vand.
“Jeg er helt vild med det,” svarede jeg glad, tilfreds med et spørgsmål der var nemt og ufarligt at svare på. Det skulle dog hurtigt ændre sig.
“Må jeg spørge hvad du synes om mig?” spurgte han efterfølgende.
Jeg tøvede et øjeblik, tog mod til mig, og sagde mumlende: “Må jeg sige, det samme som det første?”
“Det kan godtages,” sagde han mens et stort smil bredte sig på hans læber.
Jeg smilede taknemmeligt. Han gik hen til mig, og satte sig ved siden af mig på træstammen.
Han rakte mig vandflasken, og jeg tog taknemmeligt en slurk, og gav ham den tilbage.
Da mine fingre for et kort sekund berørte hans, fik jeg en uimodståelig lyst til at kysse ham. Det var jeg selvfølgelig ikke modig nok til, men jeg var heldig. Åbenbart følte han det samme, for han lænede sig frem, og kyssede mig, ikke som den gang på caféen, hvor han havde været tøvende og blid, og desuden ikke havde berørt mine læber i meget mere end to sekunder. Det var anderledes nu.
Han greb fat i mit hår og min ryg, trak mig ind til sig, og kyssede mig dybt og begærligt, og mit hjerte hamrede af sted på en måde det aldrig havde gjort før. Jeg kunne ikke tælle slagene, kunne ikke føle om det overhovedet slog eller ej. Det eneste jeg kunne føle var hans brændende læber mod mine.
Hans tunge brød blidt mine læber, mens han kyssede mig endnu dybere. Vi gled ned på græsset foran træstammen, men i det øjeblik var det lige meget. I det øjeblik var der kun mig og ham, selv solen snurrede rundt om os.
Han slap sit tag i mig, og gispede efter vejret. Han kyssede mig på halsen, og ned af kravebenet.
Så brød hans pludselig kysset, og rejste sig op. Han rakte hånden ned til mig, og jeg tog den fortumlet. Han kyssede mig endnu engang kort, og sagde med et kærligt smil: “Vi må hellere komme af sted, hvis vi skal nå hjem inden midnat.”
Så det gjorde vi. Med min hånd i hans, hvor den passede perfekt, gik vi mod vores mål, hvad end det var.
Mindre end en time senere, var vi ved en stor, klar sø, hvor han stoppede og satte sig i græsset.
“Så er vores destination nået, velkommen til mit eget, private yndlingssted,” sagde han tilfreds. Og jeg kunne egentlig godt forstå ham. Det var en stor lysning, med den spejlblanke sø i den ene side, og en stor flade af solbeskinnet græs, med en enkelt stor hængepil i den anden. Og hvor var det dog smukt.
“Wow…” hviskede jeg bare, og kiggede betaget rundt. Ud af øjenkrogen så jeg at han nikkede.
Jeg satte mig ned ved siden af ham, men fortsatte med at stirre rundt.
“Kom, lad mig vise dig søen,” sagde han, og rejste sig. Endnu engang rakte han en hånd ned mod mig. Mon det var ved at blive en vane?
Jeg tog den endnu engang, og fulgte ham ned til søen. Han tog min hånd igen da vi nåede søen, og lod mig ellers bare stå og nyde synet. Og hvilket syn. Vandet var så klart, at man kunne se det lyse sandt, og de små vandplanter i bunden. Det gav mig lyst til at springe i…
Jeg mærkede luften suse forbi mig, og pludselig halvt stod, halvt sad jeg i søen ved siden af en storgrinende Eric.
Jeg fik dog sat en brat stopper for hans grin, da jeg rejste mig op, og skubbede hans hoved ned under vandet, der gik mig til lige under livet. Da skal lige siges at det var noget af en udfordring at få ham så langt ned.
“Undskyld, jeg overgiver mig!” råbte han leende, og trak mig med ned.
Da vi kom op igen, stirrede han underligt forlegent på mig. Jeg kiggede bare uforstående på mig.
Som en ledetråd sagde han: “Uh, blonder,” og lo.
Jeg kiggede ned af mig selv, og så hvad han mente. Igennem min nu gennemblødte hvide top, kunne man se min blonde bh.
Først havde jeg lyst til at grave mig ned, men det ændrede sig, da han trak mig ind til sig, uden at glo perverst på mig, og bare omfavnede mig. Få så at vælte os ned i vandet igen. Idiot…
Jeg grinede ukontrolleret sammen med ham da vi kom op igen.
“Vi må hellere begynde at gå tilbage til bilen, der er omkring halvanden time derhen, og jeg ville gerne byde dig på middag,” sagde han, og trak mig med den vej vi var kommet. Gik jeg da ud fra. Jeg ville aldrig kunne finde ud af denne gigantiske skov alene.
Vi nåede dog bilen, og så vi måtte vel være gået den rigtige vej.
“Kan du køre forbi mit hus på vejen? Jeg vil gerne skifte,” sagde jeg da vi kørte.
“Ja da, men du behøver altså ikke skifte for min skyld,” sagde han med et smil.
“Nej, men for min. Jeg fryser,” sagde jeg, og klaprede demonstrativt tænder.
“Okay så,” lo han bare.
Og som sagt så gjort. Han kørte mig hjem, jeg skiftede til jeans, og en trøje med halvlange ærmer, og tilføjede et lysebrunt bomuldstørklæde, både på grund af aftenkulden, og fordi det passede perfekt til resten af mit tøj.
Jeg fortalte mine forældre at jeg skulle ud og spise sammen med en veninde, og smuttede så ud i bilen til Eric igen. Godtroende som mine forældre er, stillede de alligevel ingen spørgsmål.
“Nå, det tog da ikke alt for lang tid,” sagde han, og satte bilen i gear.
Vi spiste indlysende nok på byens eneste restaurant, og snakkede under hele måltidet om løst og fast.
Han spurgte til min yndlingsmusik, yndlingsfilm og forfattere, bøger og ja, selv min yndlingsfarve.
Og sådan tilbragte jeg sådan set resten af sommerferien. Jeg spiste ude med Eric, tog på vandreture, på stranden for at se solnedgangen, og så var vi en masse hjemme hos ham.
Den eneste grund til at vi aldrig var hos mig, var at jeg ikke ønskede at mine forældre skulle finde ud af noget om ham, før jeg vidste hvem han var. Jeg ville gerne kunne fortælle detaljer, fordi han ikke var fra byen, som alle de andre jeg havde datet. Dem havde mine forældre kendt siden de blev født, drenge som Niclas, der var vokset op i byen.
Drenge der alle sammen var ens. Men Eric var anderledes. Og alt, alt for perfekt.
________________________________________________________________________________
Nå, så blev der skrevet 5 sider! xD
Hvis det virker lidt usammenhængende i starten, er det fordi det var nærmest umuligt at komme igang med dette kapitel, desværre, men det blev færdigt :)
Kommenter gerne!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...