Kunsten At Holde På En Hemmelighed 1 - Færdig

"Jeg elsker dig," hviskede jeg.
"Lad være med det," mumlede han.

Alyson har egentlig et rimelig ligetil liv. Indtil hun forelsker sig. Men det er ikke bare en hvilken som helst fyr hun forelsker sig i. Nej, det viser sig at han er Alysons nye biologi - og engelsklærer.

91Likes
511Kommentarer
16342Visninger
AA

1. Kemi

"Your eyes whispered how we met,
across the room your silhuette,
started to make it's way to me.
Playful conversation starts,
count out all your quick remarks,
like, passing notes in secressy.
And it was, enchanting to meet you."
Enchanted - Taylor Swift

Jeg gik ind på cafeen, alene af den grund, at den umiddelbart så tom ud. Jeg havde brug for at trække vejret et øjeblik.
Desværre tog jeg fejl. Cafeen var ikke tom, selvom det var tæt på, for oppe ved disken sad en mand og drak kaffe.
Han var nu meget lækker…
Nej, nej, nej! Jeg havde lige slået op med Niclas, jeg svor at jeg ikke ville forelske mig inden for den næste måned. Jeg havde brug for luft.
Træk vejret Alyson, mindede jeg mig selv om.
Jeg trådte helt ind på cafeen, og blev overvældet af den stærke lugt af en blanding af kaffe, indelukket kælder, og luftfrisker.
Jeg gik op til disken og bestilte en cola light, mens jeg i al hemmelighed betragtede manden. Eller måske ikke så meget hemmelighed igen, for han begyndte hurtigt at kigge tilbage på mig.
“Hej, kommer du her tit?” spurgte han mig. Lyden af hans stemme var tryg og beroligende. Det foruroligede mig at jeg allerede følte sådan.
“Ja, jeg har kommet her hele mit liv,” svarede jeg ham så fattet jeg kunne, og sendte ham et smil.
“Okay. Jeg er ny i byen, så jeg ville spørge om der findes andre cafeer? Her er overraskende tomt her,” fortsatte han.
“Ja, der ligger en nede ved torvet. Men der kan godt være rimelig overfyldt,” advarede jeg.
“Så foretrækker jeg nok bare at blive her. Mit navn er Eric,” sagde han med et smil.
“Jeg hedder Alyson,” smilede jeg tilbage.
“Jeg vil ikke lyve for dig, men før jeg siger noget, tænker jeg at det nok er en god idé at jeg spørger… Er du single?” spurgte han med et venligt smil. Han virkede… betaget. Af hvilken grund vidste jeg ikke.
Jeg var vel ikke så anderledes end enhver anden. Slet ikke før man lærte mig at kende.
Min hudtone er ganske normal, hverken solbrun eller bleg, og mit hår er naturligt sort. Med andre ord, er jeg fuldstændig ordinær.
Mens han… Hans hår var mørkebrunt, og han havde et fint markeret ansigt. Og så var der hans udstråling. Han strålede af ro, ligevægt og… sikkerhed. Han udstrålede, at hos ham var man sikker.
“Ja, det er jeg,” sagde jeg med smil, og kiggede spørgende på ham.
“Godt… For jeg føler mig utrolig tiltrukket af dig,” sagde han med et sexet smil.
Jeg smilede til ham, uden helt at vide hvad jeg skulle sige. Det behøvede jeg så heller ikke.
For da han så min reaktion, lænede han sig langsomt frem, gav mig et øjeblik til at trække mig væk, og kyssede mig så.
Min vejrtrækning var besværet, og mit hjerte hamrede af sted. To meget ubehagelige ting, men samtidig elsker jeg det.
Hans læber forlod mine, og hans trak sig lidt tilbage og iagttog mig.
Jeg kiggede bare forblændet på ham.
Han tog min hånd, og rejste sig, og så forlod vi ellers cafeen.

Han førte mig ud til en sølvfarvet Mercedes. En pisse dyr bil, men ikke desto mindre var det hans, for han låste den op, og åbnede døren for mig.
5 minutter senere stod vi foran døren til en 2 værelses lejlighed.
Da vi kom ind blev jeg endnu engang overrasket. Det så ud til at han havde utrolig mange penge, for alle hans møbler var design.
“Jeg er altså ikke typen der leder efter et hurtigt knald, så hvis det er det du vil have, må du hellere tage af sted igen,” sagde han, til min store glæde.
“Det er jeg ikke. Overhovedet,” svarede jeg med et smil.
Og sådan gik vores samtale i gang. Og den fortsatte hele resten af aftnen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...