Rockstar in Love!

Karorin, en af skolens populære piger, har altid været hemmeligt forelsket i Jinki. En dreng der altid kunne få andre til at grine, men som ikke var så populær hos pigerne, og nogle gange heller ikke hos drengene. Jinkis øjne var meget smalle, så ingen lagde særligt meget mærke til dem, kun Karorin.
Da Karorin langt om længe vil fortælle sine følelser til Jinki, ved at putte et brev i hans skab, er han væk.
Han kommer ikke tilbage til skolen igen, og ingen af dem fra skolen ved, hvad der er sket med ham.
Dog, alligevel... Synes Karorin at se ham over alt i fjernsynet. Hvordan kunne det være, at rockstjernen "Onew"s øjne lignede Jinkis så meget?

141Likes
254Kommentarer
8451Visninger
AA

2. Brevet han ikke fik læst

Jeg så ham hver dag i skolen. Vi havde matematik, koreansk og historie sammen. Hans smil var så smukt. Hans øjne var smalle, men bedårende, og lyste op når han grinede, med sit perfekte grin. At få folk til at grine, var jo trods alt det, han var bedst til.

Alligevel, var han meget alene. Han var ikke så populær hos pigerne, fordi han ikke gjorde så meget ud af sig selv. Fordi han var naturlig smuk, og ikke gad sætte sit hår, ligesom alle de andre drenge, der ikke var halvt så kønne som ham. Hans hår var sort og markerede perfekt hans ansigt.

Jeg ville vædde med, at hans læber var de blødeste der fandtes. Ligesom indersiden af en stor, smuk, rød rose.

 

Jeg sad ved bordet foran ham i timerne, og jeg havde altid været for genert til at snakke med ham, selvom han var så varm, åben og venlig. Det tætteste jeg kom på at snakke med ham i timerne, var når jeg havde problemer med min matematik, og han tilbød sin hjælp, eller når jeg spurgte om hans hjælp. Han var en af de bedste i klassen til matematik.

”J-Jinki?” spurgte jeg forsigtigt og så mig lidt tilbage på ham, imens han næsten var færdig med opgaverne. Vi havde om ligninger. Det kunne jeg sagtens finde ud af, men jeg ville nu hellere have hjælp af ham, end selv at gøre det. Bare for at høre hans smukke stemme, der var ligesom flydende guld.

”Problemer med opgave syv?” spurgte han. Han kunne nærmest læse mine tanker. Jeg smilede forsigtigt og nikkede. Han lænede sig over sit bord, for at se mine papirer. Hans duft fyldte luften omkring mig. Den duft, jeg elskede at indhalere.

 

Hvad gør man så, når man vil erklære sin kærlighed til den fyr, man ikke kan få ud af sit hoved, og man ikke tør sige det?

Hvad gør man, når man selv er en populær pige, og de populære, men grimme, drenge vil have en, og man ikke er interesseret i andre end Jinki?

Man skriver et brev til ham, hvor det hele står i, og putter det i hans skab. Så var der ingen vej tilbage. Ingen fortrydelser. Men den Jinki jeg kendte, er her ikke mere.

 

”Lee Jinki kommer ikke tilbage til skolen.”

Det var den korte besked vi fik, om vores klassekammerat. Senere samme morgen, hvor jeg havde puttet brevet i hans skab. Han havde altså ikke fået brevet?

Hvad gør man så, når han er flyttet? Når man ikke ved, hvor han er flyttet hen, hvilken skole han går på, og hvad han laver?

Det svar, kender jeg endnu ikke selv.

 

”Rin, op med humøret!” sagde Kekirie, min storesøster og bedste veninde, senere samme dag. Jeg var ikke i godt humør. Jeg savnede allerede Jinki. Det gjorde skolen også, allerede, selvom ingen indrømmede det.

Ingen så ud til at smile særlig meget. Det var altid Jinki der var god til at fyre en vittighed af, falde over ingenting, bare for at få andre til at grine. Og hans kyllingebesatte sind. Jeg savnede det så meget.

”Hey! Der er nogle mænd der står og tømmer Jinkis skab,” sagde Hannah, en af mine andre veninder. Jeg rettede mit blik mod skabet, der stod længere nede ad gangen. Var Jinki der?! Nej. Det var to høje mænd, iført jakkesæt der tømte skabet, og tog alle tingene med.

Inklusiv en rød kuvert, med et lille hjerte på. En kuvert, hvori en pige erklærede sin kærlighed til den fyr, hun har været hemmeligt forelsket i længe.

Det var mig, der havde sendt den kuvert.

Jinki fik den, men alligevel, læste han den aldrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...