Begær

Destiney er 18 år og går op college. En aften bliver hun overfaldet af en gruppe mænd, og den gådefulde Josh kommer hende til undsætning. Josh udvikler med det samme følelser for Destiney og tilbyder hende evig liv. Destiney afviser, men Josh forsøger alligevel at overtale hende. Vil hun sige ja til at blive hans?

4Likes
15Kommentarer
2633Visninger
AA

1. Overfald

Hun skyndte sig hjemad med sin store kuffert og var nær gået ind i en mand, fordi hun havde så travlt. "Undskyld!" skyndte hun sig at sige. Manden vendte sig om og kiggede ind i hendes grønne øjne. Han smilede charmerende til hende. "Det gør skam ikke noget frøken?" "Destiney." mumlede hun. "Jasåh." sagde han og gik et skridt nærmere og tog hendes hånd og kyssede den. Hun veg tilbage "Jeg må nok hellere gå hjem." mumlede hun og skyndte sig forbi ham. Hun kiggede hele tiden tilbage på ham for en sikkerheds skyld, at han ikke forfulgte hende. Da hun havde gået igennem nogle gader synes hun at hun kunne mærke at nogen forfulgte hende. Hun vendte sig om og kiggede, og rigtigt. ti meter bagved sig gik en flok mænd. Hun satte farten op og paniken steg i hende. Mændene begyndte også at sætte farten op, og hun løb alt det hun kunne med den store kuffert. Hun kiggede hele tiden sig tilbage og skyndte sig om bag en mur og ind i en opgang på et forladt hotel. Hun lyttede godt efter, og kunne høre at de løb længere og længere væk. Hun pustede ud og gik ud igen på fortorvet, og stod lidt og lyttede. Så lød der pludselig et skud og et jag af smerte gik som en sitren igennem hende. Hun tog sig til armen og en tårer trillede ned ad hendes kind. "Nej." mumlede hun. Mændene kom tilbage fra deres skjulested og grinede lumsk det var en lys håret som havde skudt hende i armen, og som nu holdte pistolen i hånden. Hun var lammet af smerten, og kunne derfor ikke flygte. "Bare stå helt stille, så er det meget snart overstået." sagde ham manden som havde kysset min hånd. Hun var så bange at hun slet ikke kunne sige noget. Manden var nu helt tæt på hende og løftede en kniv, og holdte den tæt ind til hendes hals. Den skar igennem den klare lyse hud og helt ind til kødet. Blodet piplede ud af såret og ned af hendes hals. Først nu mærkede hun smerten og skreg. Lige pludselig gik det hele hurtigt. Manden som holdte kniven skreg af smerte og faldt om. Resten blev slået om kuld eller skudt. Da de alle sammen lå nede på jorden døde eller bevistløse kom en fyr hurtigt hen tin hende. "Kan du gå?" spurget han, hun kunne ikke røre sig eller sige noget."Nåh, men så bliver jeg nødt til at bærer dig." sagde han og kiggede grundigt på hende for at se hvor skadderne var. Han løftede hende op, som om at hun var en mælkebøtte, og løb så hurtigt at træerne var utydelige. Da der var gået to minutters tid stoppede han pludselig op og stod udenfor et hus ude i skoven. Han åbnede døren og skyndte sig over i sengen med hende, og lagde hende forsigtigt ned i den sorte dobbelt-seng. Hun ømmede sig, og han studderede igen hendes skader og bed sig selv i håndledet, så blodet piplede ned ad hans arm. "Her, skynd dig at drikke fra såret, før det lukker sig." sagde han og rakte hende armen. Først kæmpede i mod men lidt efter lidt begyndte det at smage godt. Hendes sår begyndte at hele, og da de var væk træk han hånden til sig. Hun sukkede sultent efter mere af hans blod, og kiggede bedende op på ham.  "Hvis du får mere, begynder du at ændre dig," forklarede han. Hun sukkede igen og lagde sig træt ned i sengen. "Hvad hedder du?" spurgte han lidt efter og satte sig i en lænestol lidt væk fra sengen. "Destiney," mumlede hun. Han studderede hende nøje, og en sitren gik igennem ham. Hun var smuk. Hendes sorte bølgende hår, de klareste grønne øjne, og den lyse hud, som var næsten lige så lys som hans. Ja, hun var smuk. "Hvor vidste du fra at jeg var i farre?" spurgte hun pludselig, og han kiggede hende i øjnene og sukkede. "Det er bare noget jeg kan mærke." sagde han. "Få nu sovet lidt, så skal jeg nok følge dig hjem i morgen, Destiney." sagde han. Hun nikkede og vendte sig om på siden, så hendes var blottet. Han slikkede sig om munden, og kunne allerede mærke hvordan hans hugtænder begyndte at vokse sig ud. Han skyndte sig ud i køkkenet og fandt en donor pose fra køleskabet, og drak det grådigt. Han kunne høre hendes vejrtrækning, og hendes hjerte som slog regelmæssigt. Han drak endnu en pose før han var sikker på at han ikke gjorde nogen trussel for hende, og lagde sig ned i sengen ved siden af hende. Da søvnen overtog ham, kunne han lige akkurat mærke at hun puttede sig ind til ham, og hans hjerte begyndte at slå hurtigt. Destiney, du vil blive min. Det var hans sidste tanke før han endelig overgav sig til mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...