Begær

Destiney er 18 år og går op college. En aften bliver hun overfaldet af en gruppe mænd, og den gådefulde Josh kommer hende til undsætning. Josh udvikler med det samme følelser for Destiney og tilbyder hende evig liv. Destiney afviser, men Josh forsøger alligevel at overtale hende. Vil hun sige ja til at blive hans?

4Likes
15Kommentarer
2634Visninger
AA

2. Morgenmad og forklaring

At vågne op til hjemmebagt brød og varm kakao, fik hendes mave til at rumle. "Gormorgen." sagde en stemme. Hun kiggede over mod personen som stod i køkkenet, og begyndte at kunne huske hvem han var. "Godmorgen," mumlede hun, og satte fødderne ned på det lunefulde trægulv og rejste sig op. "Sovet godt?" hun strakte sig og stønnede. "Ja," sagde hun, og gik hen og satte sig til bordet og snusede ind. "Mmmh, det dufter godt," sagde hun. Han sendte hende et tilfreds smil, og satte sig over for hende. "Bare spis, der er et helt brød endnu hvis det skulle være." sagde han og tog avisen, og begyndte at læse. Hun tog et stykke hjemmelavet brød, og smurte noget smør på. Hun nippede til det, og tog så en stor bid. "Ved du hvad der skete igår, siden alle de mænd kom efter dig?" spurgte han. Hun gyste og slugte mundfulden. "Nej, jeg skulle bare hjem fra college, og så stødte jeg ind i en fyr. Han prøvede så at forførre mig, men det lykkes ikke. " Hun forklarede ham det hele, ind til han kom ind i billedet, så kunne hun ikke finde rundt i det mere på grund af, at, det gik så stærkt. Han lyttede tålmodigt og nikkede nogle gange. "De kommer ikke efter dig igen Destiney det lover jeg dem." sagde han og kiggede alvorligt på hende. Hans mørke øjne hypnoteserede hende, og hun kunne ikke fjerne sit blik fra ham. Hans hånd rørte blidt hendes kind, og en sitren gik igennem hende og hun vågnede lidt op igen. "Men, jeg må nok også til at komme hjem ad, mine forældre er nok meget bekymret for mig." mumlede hun. Han nikkede forstående og fulgte hendes bevægelser da hun rejste sig op og satte stolen på plads. "Tak for morgenmad, du er virkelig god til at bage," sagde hun og smilede til ham. "Tak." sagde han og sendte hende et skævt smil. "Du er altid velkommen, Destiney. Vil du have mit nr?" spurgte han. Hun nikkede og fandt sin mobil frem. Han tastede sit nr ind på hendes kontaktlister, og gav hende den igen. "Vi ses vel forhåbenlig snart igen?" sagde han og sendte hende smil. "Selvfølgelig, og tak fordi du reddede mig... øh hvad hedder du?" spurgte hun så lidt spørgende. "Bare kald mig Josh," sagde han. "Okay, Josh. Vi ses," sagde hun og vinkede. Han vinkede tilbage, og kiggede efter hende, indtil hun forsvandt mellem træerne. "Destiney. Jeg skal nok finde dig igen, og så vil jeg erklærer min kærlighed til dig..." sagde han, og ordene fløj med den kolde brise som tog fat i bladene, og fik dem til at falde livløse til jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...