Halfgod

Alana lever et rigtigt lorte liv. Hun har en ond papsøster, er ordblind og hendes mor kalder hende en fejl. Men hvad sker der når hun løber af hjemmefra?

7Likes
10Kommentarer
2235Visninger
AA

3. Vådt, vådt og vådt.

Jeg begyndte at løbe mod skolen. Få sekunder efter, begyndte det at p!sse ned. Sådan noget l.o.r.t! Typisk mig! Jeg sukkede men satte tempoet en tand op. Jeg sprang flere centimeter op i luften da jeg hørte et højt brag, lige bag mig. Jeg var få meter fra at blive ramt at lynet. Jeg var i chok, men tvang mine ben til at løbe hurtigere. Min taske bumlede i takt med mine fødder. Jeg blev ved med at høre de høje brag lige bag mig hele vejen hen til skolen.

Da jeg endelig trådte ind af de store dobbelt døre, var jeg drivvåd fra top til tå. Jeg løb hen af gangen, og ind i klasse værelset. Jeg stod som forstenet, og alle kiggede mod mig. Jeg skævede til uret på væggen, den var tyve minutter over. Lillith og et par af hendes barbie veninder fnisede af mig. Men som hun blegede ignorerede mrs. Tyler dem. Hun var den skrappeste lærer på skolen, min engelsk lærer. Hun havde altid en stram knold i nakken, som sikkert var over sprayet med hårlak for at hvert et hår skulle side perfekt. Hun havde smalle øjne, og nogle skarpe træk. Hendes øjne lynede mod mig. Jeg kiggede en smule skræmt på hende, men skyndte mig så over til den bagerste plads i klassen. Hendes, og alle andres øjne fulgte hver en bevægelse jeg gjorde. Resten af den time brugte jeg på at glo op på tavlen, mens jeg prøvede at tyde bogstaverne der dansede for mit blik. Da klokken ringede, var jeg den første som var ude af klassen, for ærligt talt så var jeg rædselsslagen for mrs. Tyler. Jeg gik ned af gangen, og videre til billedkunst lokalet. Det var mit yndlingsfag. Den rare Miss Tyler, som var mrs. Tylers datter, var altid så rar. Helt utroligt at de to var i familie. Jeg begyndte at lade penslen glide hen over mit lærred, med nogle smukke blå farver. Det mindede mig om havet. Da jeg var færdig, kiggede jeg tilfredst på det. Det lignede virkelig havet. Miss Tyler kom hen mod mig. Da hun så maleriet, lignede det hun fik et chok. Men så kiggede hun smilende, men bange på mig. Hvad var der galt med hende? ”Sikke et flot maleri! Hvad er det inspireret af?” Hun sendte nogle nervøse blikke til mig. ”Ikke noget” Smilede jeg bare tilbage. Nu så hun direkte rædselsslagen ud. Stakkels dame! Hun bakkede stille væk fra mig, og væltede ind i et staffeli i det klokken ringede. Det var onsdag i dag. Engang plejede jeg at gå til fægtning om onsdagen. Men det satte Lillith en stoppe for da hun fortalte min mor at jeg havde truet hende med min kåre, hvilket jeg aldeles ikke havde! Resten af dagen gik stille og rolig. Bortset fra mobberiet, og de sure lærer, og de mange lektier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...