Memory (FÆRDIG)

Memory er en engel og bor i menneskenes verden. En dag møder hun den gådefulde Damen og udvikler følelser for ham. Hun finder så ud af at han er Djævlens søn men lære at leve med det.

Kan skæbnen acceptere deres kærelighed til hinanden?

13Likes
25Kommentarer
3308Visninger
AA

11. Epilog

En pige løb igennem de mange kolde og mørklagte gader. "Memory, du ved godt at du ikke kan flygte fra mig." Sagde han skummel stemme bag hende. "Lad mig være!" Skreg hun. "Næh, nej. Så let slipper du ikke." Grinede han. "Det var mig der slog ham ihjel, så nu mangler jeg kun dig." Sagde han. Hun sprang over et træværk og hendes åndedragt var hurtigt. Hun kunne mærke hans ondskabsfulde øjne i nakken og hans gruefulde smil. "Gi nu bare op." Sagde han. "Jeg fanger dig alligevel på et tidspunkt. Og det ved du udmærket godt," Sagde han. Jeg sank en klump og lukkede mine øjne. "Hvorfor har du forladt mig? Jeg elskede dig, Damen." Hviskede jeg, og jeg kunne se kirkegården lidt forude. "Nårh, Memory, bliver det til noget?" Grinede han. Tårerne som løb ned ad kinderne ad mig, fløj med i den blæsende hvin, og jeg begyndte at huke. "Hvorfor? Hvorfor!" Skreg jeg. "Hehe, nu er vi snart nået til vejens ende, Memory." Nynnede han olmt. "Nej." Mumlede jeg. "Damen er død, din familie og dine venner. Nu mangler jeg kun dig min lille øjesten." Sagde han idet, jeg faldt over en gren som havde gro'et op over jorden. Jeg landte på maven, og alt luft blev slået ud af mig. "Vi ses i helvedet Memory." Sagde han inden alt blev sort...

 

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede forvirret rundt. "Hvor er jeg?" Sagde jeg og kiggede rundt i det tomme sorte rum jeg var i. Eller rettere sagt hul. Der var ingen vægge eller vinduer. Ja, der var rent faktisk ingen ting. "Memory?"  En velkendt stemme kom bag mig, og jeg vendte mig automatisk om mod personen. "Damen..." Mumlede jeg. Mine øjne blev blanke, og nogle tårer gled langsomt ned ad min blege kind. "Elskede..." Sagde han og gik hen til mig. Han stoppede lige foran mig, og kiggede på mig med et længselsfuldt blik. "Undskyld." Mumlede han og omfavnede mig. Tårerne strømmede nu ned ad mine kinder, og det samme gjorde hans. "Hvem skulle havde troet at dette her ville ske?" Spurgte jeg. "Åh, Memory. Hvordan er du endt hernede?" Spurgte han. "Jeg ved det ikke." Hulkede jeg. "Jeg faldt og så blev alting sort, og så endte jeg her." Jeg forklarede ham om flugten, imens jeg flettede fingre med ham. "Memory, du burde ikke være her." Sagde han så."Jeg vil ikke være nogen steder, uden dig!" Sagde jeg og kiggede ham ind i øjnene. "Du skal ikke være her, Memory, du skal leve." Sagde han. "Jamen, jeg kan ikke..." Mumlede jeg. "Det bliver du nødt til. Folk har brug for dig, Memory." Sagde han. Jeg begyndte at hulke og faldt ned på knæ. "Damen! Jeg kan ikke! Jeg kan ikke leve uden dig!" Sagde jeg. "Jamen, Memory. Hvis du ikke gør det, så kan vi ikke vinde! Helvedes vogtere vil overtage hele jorden!" Sagde han. Han satte sig ned ved siden af mig, og tog min hånd i sin. "Hvis du tager tilbage, for at sejre denne her krig. Så kan du måske også få mig tilbage?" Han sendte mig et skævt smil, og nussede min hånd. Jeg kiggede bare ligefrem, da jeg lige skulle havde tid til, at få synket orderne ind i mit hovede. Et lys blev tændt, og et lille håb om at han ville komme tilbage fyldte mit sind. "Okay.." Mumlede jeg. "Men hvis du ikke kommer tilbage, så kommer jeg tilbage til dig." Sagde jeg alvorligt. Han smilede og lænede sig hen mod mig. "Det er i orden." Hviskede han i mit øre. Hans læber mødte mine og hele det sorte hul blev lige pludselig oplyst.

 

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede op på Bruce som stod over mig. Jeg grinede ondt, og rejste mig op. "Har du ikke hørt om, at man ikke skal lege med ilden?" Spurgte jeg, og smilede ondskabsfuldt. Mine store røde vinger kom ud, og jeg lukkede mine øjne, derefter at forvandle mig til en kriger. "Ellers kan man brænde sig." Sagde jeg idet, jeg svingede mit sværd imod hans hals.

 

Dette her var bare en lille forsmag på det der skal ske i 2'eren, da den nok bliver lidt længere og bedre end denne her (:

Håber i kunne li' 1'eren ^^

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...