Memory (FÆRDIG)

Memory er en engel og bor i menneskenes verden. En dag møder hun den gådefulde Damen og udvikler følelser for ham. Hun finder så ud af at han er Djævlens søn men lære at leve med det.

Kan skæbnen acceptere deres kærelighed til hinanden?

13Likes
25Kommentarer
3333Visninger
AA

3. Drømmen

"Husk mig..."

Den kølige brise fik det til at give et gib i mig, og jeg slog armende om mig selv. Jeg gik usikkert ud på den tykke is, og kiggede ned. Vandet var lige så mørk som natten, og jeg bestemte mig for at gå længere ud. "Memory." Nogle sagde mit navn, og jeg kiggede i alle retninger, men kunne ikke se nogen. Jeg satte mig ned på den kolde is, og begyndte at skrive bogstaver i isen, men en skarp sten som jeg fandt. Jeg skrev først H ind og så U. "Memory, se op." Jeg gjorde som stemmen sagde, og så en dreng med sort pjusket hår som gik lidt ned over de sorte øjne. Sorte Jeans, og sort T-shirt.

Jeg sukkede. Han var smuk. "Memory, nu vare det ikke lang tid." sagde han og et gådefuldt smil plantede sig på hans læber. "Nej." svarede jeg og kunne mærke længslen efter at rører ved ham. "Når jeg finder dig, så skal vi to forenes foraltid," sagde han og gik hen til mig. Han tog min hånd og træk mig ind til sig. "Memory, jeg kunne sige dit navn hele tiden." mumlede han og kiggede mig dybt i øjnene. "Kan du huske mit navn?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Okay, måske kan dette hjælpe dig. Han bøjede sig ned og kyssede mig. Nogle billeder viste sig i mine tanker. Ham. Han kom gående ned af gaden, og fik øje på mig. Med det samme vidste jeg at jeg var forelsket. Lidt senere så jeg ham i en café og en dame sagde et navn. Damen. Han vidste mig et specielt billede hvor vi sad ude på en bænk alene i skoven, og så solnedgangen sammen. Da billederne var færdige træk han sig væk og sukkede. "Kan du huske det nu?" spurgte han og sukkede trist over at bryde kysset. Jeg tænkte det igennem og smilede. Han så mit smil og aede min kind. "Jeg ved du kan huske det." sagde han og omfavnede mig. Jeg rødmede. "Når jeg finder dig, vil jeg høre mit navn komme ud af dine fyldige fristende læber Memory." sukkede han. "Det skal jeg nok, Damen." sagde jeg og sukkede nærmest navnet ud. Han kiggede ned på mig, med et stort begær. "Jeg vidste du kunne huske mig. Memory," sagde han stille og bøjede sig endnu engang ned, og denne her gang stillede jeg mig på tær og gengældte kysset. "Vi ses snart, Memory.." sagde han og sendte mig et forførrende blik. Jeg smilede og sukkede trist da han forsvandt.

"Memory," Var det ham igen? "Memory!" råbte Chris og ruskede i mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede irreteret op på hende. "Hvad?" sagde jeg og sukkede. "Din mor og far er kommet hjem." sagde hun bange. "Hvad er da sket?" spurgte nysgerrigt over hvorfor hun reagerede sådan på det. "Vi har ikke gemt vodkaen væk!" Jeg tog mig til hovedet. "Vi er altså ikke femten mere," sagde jeg og rejste mig op og gik træt ud på toilettet. Jeg kiggede mig i spejlet, og jeg hvinede helt over mit eget spejl billede. Jeg lignede nærmest en zombie! Jeg skyndte mig at tænde for bruseren. Jeg klædte mig af, og stillede mig ind under bruseren, og sæbede mig godt ind. Da jeg var færdig gik jeg ind på værelset med et håndklæde rundt omkring kroppen, og fandt nogle lyseblå jeans og en G-Star Raw t-shirt. Jeg tog nogle sorte ankel strømper på, og lagde en okay make up, og redte mit lange røde hår. Da jeg kom ud igen så jeg at Chris sad og ventede på mig i sengen, og havde allerede fået tøj på. "Vil du med ned og havde noget morgenmad?" spurgte jeg. Hendes mave rumlede sultent som svar, og vi gik ned i køkkenet. Vi fik nogle ristede toast brød og da klokken blev tolv skulle Chris hjem. "Vi ses," sagde jeg og krammede hende. "Ja," sagde hun og vinkede til mig, inden hun cyklede hjem. Jeg lukkede døren, og gik op på mit værelse igen. 

 

Klokken er ti om aften og jeg sidder og læser i en bog som hedder "Borte med blæsten"  Jeg tjekkede min mobil for beskede, men der var ingen. "Memory," Jeg hørte mit navn blive sagt som en hvisken og kiggede rundt. Jeg kiggede tilfældigt ud af vinduet, og røg ned af kontorstolen af bare chok. Der gik han ude på fortorvet. Ham i min drøm. Damen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...