STUCK

En Prinsesse, der havde de koldeste hjerte der fandtes. Hun skulle bøde for hendes arrogance, og blev forbandet, for at vågne op i kroppen af en tolvårig. Hun kunne først blive sig selv, når hun havde lært at elske, og var blevet elsket igen.
"Den vigtigste regel af alle; I må under ingen omstændigheder gå op på loftet." Det var de ord, som den unge og hjemløse, enogtyveårige fyr, Onew, fik, da han skulle arbejde som butler på et gammelt slot, tohundrede år senere, sammen med hans bedste ven. Kommenderet rundt med, af en tolvårig pige, med det koldeste hjerte, men den reneste sjæl... Onew begyndte snart at se på hende med andre øjne.

102Likes
66Kommentarer
5838Visninger
AA

13. Ikke godt!

Det hele gik lige så godt. Hvorfor skulle det her ske nu? Jeg vendte og drejede mig flere gange, da jeg skulle til at sove. Hvorfor kunne jeg ikke sove? Det var sikkert allerede midt nat nu.

Det bankede pludselig på døren til mit værelse. Jeg gabte træt og gik over mod døren. Det var sikkert bare Jonghyun. Han havde sikkert mareridt, og ville spørge, om han måtte sove inde ved mig. Det var typisk ham.

”Det gør ikke no-… Karorin?!” udbrød jeg forskrækket. Lidt forbavset over, at se den lille pige stå uden for min dør, med en bamse i sin favn.

”Onew oppa, må jeg ikke sove inde hos dig? Jeg havde mareridt,” mumlede hun lavt og så lidt ned.

”Jeg troede du var sur på mig,” mumlede jeg lavt.

”Jeg har prøvet at banke på hos Minho, men Taemin havde allerede taget hans seng. Key umma smed mig også ud, fordi Jonghyun var inde ved ham,” mumlede hun irriteret. Jeg tog mit til panden og sukkede opgivende.

”Hvad så med Kekirie og Hannah?” spurgte jeg.

”Kekirie taler i søvne, og Hannah hun… Snakker om mærkelige ting når hun sover… Skræmmende ting,” mumlede Karorin. Jeg nikkede kort.

”Okay, du kan godt sove herinde,” mumlede jeg lavt. Jeg havde endnu ikke glemt vores lille skænderi, men det havde hun åbenbart.

Jeg lagde mig på min seng igen, og hun lagde sit ved siden af mig. Hvorfor skulle hun ligge lige dér?! Kunne hun ikke sove på gulvet?! Mit hjerte kunne ikke klare det. Idet mindste tog jeg dynen over hovedet. Det plejede jeg altid at gøre, når jeg sov.

”Onew oppa?” spurgte Karorin pludselig og jeg tog dynen af mit hoved. Hun så på mig med triste øjne. Hun lå ikke ned, hun sad bare op. Jeg sukkede lavt og satte mig op også.

”Hvad er der, Karorin?” spurgte jeg. Jeg var så træt.

”Onew oppa, hader du mig virkelig?” spurgte hun så. Jeg så på hende med lidt store øjne. Jeg så lidt ned.

”Nej, Karorin, jeg hader dig ikke,” sagde jeg lavt. ’Jeg er bange for, at jeg elsker dig.’ Det lød i mit hoved igen og igen, i takt med, at mit hjerte slog. Karorin smilede stort.

”Tak, Onew,” sagde hun og smilede. Hun smilede faktisk. Et ægte smil. Jeg blev helt varm indeni. Karorin kom forsigtigt nærmere med sit ansigt. Hvorfor trak jeg mig ikke væk fra hende? Jeg fandt ud af det. Det var en forfærdelig sandhed; jeg var forelsket i hende.

”Jeg elsker dig, Onew,” sagde hun lavt.

”Jeg elsker også dig, Karorin,” svarede jeg, da vores læber mødtes, i et helt blidt kys. Karorin trak sig hurtigt væk igen. Det var kun et kort kys. Kysset føltes som… En pige, på omkring min alder.

Først da jeg så hende i øjnene, opdagede jeg, hvad jeg havde gang i. Jeg rejste mig straks fra min seng og løb ud af mit værelse.

 

”Lort, Jinki, hvad har du gjort?! Du har kysset en mindreårig!” mumlede jeg til mig selv, helt ude af den.

”Jeg kommer i fængsel. Jeg er pædofil!” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne hverken sove inde hos Jonghyun, han havde jo Key. Hvis jeg gik ind til Minho eller Taemin, ville de slå mig ihjel.

 

Karorin P.O.V.

 

Jeg holdt mig for mine læber. Jeg havde faktisk kysset en fyr, for første gang. Jeg følte, at jeg intet fortrød. Det var Onew. Jeg var forelsket i Onew, men… Hvorfor løb han fra mig? Hvorfor flygtede han fra mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...