STUCK

En Prinsesse, der havde de koldeste hjerte der fandtes. Hun skulle bøde for hendes arrogance, og blev forbandet, for at vågne op i kroppen af en tolvårig. Hun kunne først blive sig selv, når hun havde lært at elske, og var blevet elsket igen.
"Den vigtigste regel af alle; I må under ingen omstændigheder gå op på loftet." Det var de ord, som den unge og hjemløse, enogtyveårige fyr, Onew, fik, da han skulle arbejde som butler på et gammelt slot, tohundrede år senere, sammen med hans bedste ven. Kommenderet rundt med, af en tolvårig pige, med det koldeste hjerte, men den reneste sjæl... Onew begyndte snart at se på hende med andre øjne.

102Likes
66Kommentarer
5868Visninger
AA

9. Fanget

Onew P.O.V.

 

Vi var kommet ned i kælderen. Her var mørkt, koldt og klamt. Præcist som Jonghyun havde fortalt. Det var et perfekt sted. Jeg lukkede døren herned efter mig.

”Hey! Hvad laver du?!” udbrød Karorin, da jeg hang hende i sin kjole på en krog på muren. Hun kunne ikke nå jorden. Hun svingede lidt med sine fødder.

”Jeg ved ikke hvad dit problem er,” startede jeg. Karorins blik borede sig gennem mine øjne og direkte ind i min sjæl. Der var noget ved hendes blik. Det var en blanding af frygt, og vrede.

”Hvad venter du på? Bare gå i gang, jeg har ikke hele dagen,” sagde hun koldt. Jeg hævede et øjenbryn lidt.

”Hvad mener du?” spurgte jeg.

”Som om du ikke selv vidste det! Alle butlere har prøvet på det! Mord, vold, og endda,” hun stoppede sig selv ved at bide sig selv i underlæben for ikke at sige mere.

”Voldtægt?” spurgte jeg forsigtigt. Karorin så ikke på mig længere. Hun så til højre. For at undgå mit blik. Jeg havde ramt plet.

”De gjorde de alle sammen af had. Hævn. De hadede mig, og det var den eneste måde de kunne hævne sig på, men Minho stoppede dem. Hver. Eneste. Gang. De blev dræbt, og jeg har været ligeglad med det hele,” sagde hun lavt.

”Hvad så med rengøringsdamerne og gartnerne?” spurgte jeg. Jeg kunne ikke lade være.

”Tyveri. De prøvede alle på, at stjæle nogle af mine ting. Så jeg fyrede dem. Hver og en. Dog var det ikke alle jeg fyrede. Jeg fyrede dem, jeg ikke brød mig om,” mumlede hun.

”Hvad så med mig, hvorfor er jeg ikke fyret endnu?” spurgte jeg. Hun rakte tunge til mig. Hun besvarede ikke mit spørgsmål.

”Hvorfor tog du mig herned?” mumlede hun så.

”Det kan godt være, at du har haft en hård barndom. Dine forældre er døde, og det må virkelig være nederen! Du har brug for én eller anden at få al din raseri og vrede ud på, og det kan godt være mig, men så er du nødt til, at tænkte på, at andre også har følelser, okay? Jeg er TRÆT af, at rydde op efter dig. Gøre ting, du alligevel ikke vil have. Vil du ikke bare prøve at være lidt mere blid?” spurgte jeg, med bedende øjne.

”Hvad så? Du vil alligevel forlade mig, ligesom alle de andre,” sagde Karorin bare.

”Jeg vil ikke forlade dig,” sagde jeg. Hun hævede et øjenbryn.

”Lover du det?” spurgte hun og rakte en lillefinger frem. Jeg smilede svagt.

”Jeg lover det,” sagde jeg og tog hendes lillefinger i min.

”Såeeeh… Hvordan har du tænkt dig, at vi kommer ud herfra? Døren kan kun åbnes udefra,” sagde Karorin så. Kunne hun ikke have sagt det noget før?!

”Miav!” sagde det nede fra gulvet, da jeg løftede Karorin væk fra krogen, og satte hende ned. Jeg så ned. Der stod Nya.

”Nya! Hvad laver du her?” spurgte hun. Katten gned sig op ad mit ben imens den spandt. Karorin så overrasket på mig, hvorefter hun så på katten igen.

”Kan du ikke hente Taemin? Han kan nok godt få os ud,” sagde hun. Det var nærmest, som om katten forstod hende. Katten begyndte pludseligt at løbe, og forsvandt snart i mørket.

”Nya kan godt lide dig,” sagde Karorin og rettede sit blik mod mig. Jeg så på hende.

”Hvad er der så vildt ved det?” spurgte jeg.

”Hun har aldrig brudt sig om andre end mig og Taemin,” sagde Karorin og satte sig over til døren og ventede på, at Taemin skulle komme og lukke op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...