Dr. Bieber... JB!3

Ja... Folk stemte på en 3'er, så der er kommet en 3'er. Jeg laver dog nok kun op til 4, men nu må vi jo se;)

Justin og Rose elsker virkelig hinanden, men hvis vrede fans, ekskærester og ande hemmeligheder kommer i vejen, kan det så ødelægge deres forhold? Eller holder de sammen, i tykt og tyndt?

21Likes
110Kommentarer
5329Visninger
AA

3. Stædighed.

På vejen hjem, havde jeg svært ved ikke at falde i søvn, fordi jeg simpelthen var så træt. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten, fordi jeg havde været så nervøs. Men jeg ville ikke sidde og sove i en bil, mens Justin var der. Det føltes bare ikke rigtigt. Jeg var ikke så tryg ved ham endnu, at jeg ville sove ved siden af ham. Heller ikke i en seng. Det virkede bare forkert, på alle mulige måder. Det havde jeg prøvet at forklare Justin, men det havde været en lille smule svært, at bruge de rigtige ord. Men jeg havde fået det sagt, og det var det vigtigste. Og så at han også forstod det. Han var selvfølgelig lidt ærgerlig over det, men han kunne intet gøre, udover at bære over med mig. Han blev nødt til at være tålmodig med mig, for hvis han ville ende med at presse mig, ville jeg sandsynligvis nok bare løbe min vej. Jeg hader, hvis folk bestemmer for meget. Jeg går mine egne veje. Et suk, kom fra Justin. Jeg kiggede træt, men forvirret på ham. ”Sov nu bare, Rose. Det er jo ikke fordi jeg kører galt, smider dig ud af bilen, eller stikker dig ned,” sagde Justin, og rystede på hovedet af mig. ”Jeg er ikke så tr…” sagde jeg, men blev afbrudt af et gab. Jeg dækkede gabet med min hånd, og fjernede den igen, da jeg ikke gabte mere. ”Det er nemt at se, at du er ved at falde i søvn. Sov nu bare,” sagde Justin, og fik kort øjenkontakt med mig. ”Nej, jeg kan sagtens vente, til vi kommer hjem,” sagde jeg, med en stædig stemme. ”Hvor er du stædig,” sagde Justin, med et smil. ”Sikkert,” sagde jeg, og lænede mit hoved op af vinduet. Jeg glippede lidt med øjnene, da de begyndte at glide i. Jeg ville ikke sove. Justin sukkede endnu en gang, men kommentere det ikke. Hvilket jeg godt kunne lide. Hvis jeg ikke ville sove, ville jeg ikke sove. Desværre, er søvn meget svær at slås mod. Mine øjenlåg gled op til flere gange i, men jeg åbnede dem, selvom min krop skreg efter søvn. Da bilen så stoppede, foran Justin’s hus, følte jeg mig frelst. Endelig kunne jeg komme ind og sove! Jeg klikkede min sele op, og gik søvndrukkent ind, side om side med Justin. Han låste døren op, og så gik vi begge ind. Han lukkede den efter os, mens jeg tog mine sko af. Jeg var virkelig blevet træt. ”Chris, Chaz og Ryan kommer om lidt,” sagde Justin, da jeg var på vej ind i stuen. Åh nej, så kunne jeg jo ikke bare smide mig på sofaen, og sove. Jeg ville da i hvert fald ikke sove, hvis der var risiko for at 4 personer kunne kigge på mig. Jeg gik ind i stuen, og satte mig træt på sofaen. Lidt efter, sad Justin ved siden af mig. Han tændte for tv’et, men hvad vi så, ved jeg ikke, for jeg fulgte ikke med. Der gik ikke lang tid, før det ringede på døren. Justin fløj op, og løb af sted. Jeg kunne høre døren blive åbnet, høre nogle sige hej, og høre døren blive lukket igen. Så blev der helt stille. ”Bøh,” råbte Chris’ stemme bag mig, men jeg reagerede ikke. Jeg var simpelthen for træt, til at reagere ordentligt, hele min krop, var én stor sjaskeklud. Jeg kunne, eller orkede ikke noget. Lidt efter, satte Chris sig på min ene side, Justin på den anden, og Chaz og Ryan på hver side af Chris og Justin. ”Bøh,” sagde jeg, og kiggede træt på Chris. ”Hvis du er så træt, så sov dog,” sagde Chris, og lagde en arm omkring mig. ”Chris, det hjælper ikke. Jeg sagde det til hende hele vejen hjem ad i bilen, men hun er ikke til at rokke,” sagde Justin, med et stort smil. ”Typisk Rose. Hey for resten, flot tale,” sagde Chris, og kiggede på mig, med et stort smil. ”Tak. Men jeg kan nu ikke rigtig huske hvad jeg sagde,” sagde jeg, og satte mig træt tilbage i sofaen. ”Så sov dog,” sagde Chris, og kiggede på mig, som om jeg var idiot. ”Nej, for jeg…” sagde jeg, og tænkte mig kort om, inden jeg tilføjede ”Snorker,” hvilket straks fik drengene til at se mistænkelige ud. Det havde måske også lidt at gøre med de mareridt, jeg havde, som altid fik mig til at spjætte, og nogle gange også skrige. Det er altid det samme, der gentager sig. Jeg går rundt i et mørkt rum, men der er hele tiden nogle skridt rundt omkring mig, og hver gang en person er på vej ind i den lille lyskegle som jeg står i, lyder der et skud, og så falder jeg om. Men det gad jeg da ikke snakke med dem om, det var vel min egen sag. ”Hvis du ikke gider sove hernede, så gå dog ovenpå og sov,” sagde Chris, og smilede stort til mig. Nåh ja, hvorfor havde jeg ikke tænkt på det? ”Det havde jeg fuldstændig glemt alt om,” sagde jeg, og rejste mig træt op. Jeg gik langsomt ud af stuen, ud i gangen, op af trappen, hen af gangen, og ind på Justin’s værelse, hvor jeg smed mig i hans dejlige, bløde seng. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men efter noget tid, faldt jeg i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...