Svigt fylder mere.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2011
  • Opdateret: 11 sep. 2011
  • Status: Færdig
Mit bud til konkurrencen om svigt.
Edwina er en ung pige, plaget af de skønneste følelser. Men sådan føltes det ikke rigtigt. Da der en dag kommer en ny dreng på skolen, oplever hun sin første kærlighed. Men da hun senere finder ud af en masse ting, og det ikke går helt som hun havde planlagt, svigter han hende, og svigt opløser hendes kærlige følelser - er dette enden, eller vil hun blive ved med at kæmpe? Hun ved nu, at svigt kan fylde mere, end kærlighed kan. Meget mere.

0Likes
3Kommentarer
2592Visninger
AA

8. Kapitel syv.

Jeg smed mig på sengen og lå længe bare og stirrede tomt i loftet. Jeg følte mig tom, men vidste ikke hvorfor, hvordan. Jeg havde en veninde jeg holdt af, og det var alt jeg havde brug for. Skyler var min redning i livet, og jeg behøvede ikke bekymre mig om andet end hende. Men af en eller anden grund følte jeg mig stadig tom. Der manglede noget i mit liv. Noget kærlighed.

Jeg sukkede dybt, rejste mig og gik hen til mit spejl. Jeg kiggede direkte ind i mine krytalblå øjne og sagde lavt til mig selv: "Du behøver ikke andre. Du behøver ikke kærlighed. Lad være at tænke på det, så går tomheden væk." Sådan stod jeg og stirrede mig selv i øjnene i lang tid. Der gik måske en time før jeg lagde mig ned igen og faldt i søvn.

Jeg vågnede tidlig morgen. Meget tidlig. Klokken var halv to, så jeg gav mig til at læse.

Et par timer efter, klokken seks gjorde jeg mig klar til skole. Vi skulle møde klokken syv, som alle de andre normale skoledage.

Jeg redte mit ravnsorte hår igennem og stirrede lidt på min satinrøde kjole. Jeg valgte at tage noget læbestift på, en kraftig rød farve som passede utrolig godt til kjolen.

Så begav jeg mig afsted til skolen. Jeg fandt Skyler siddende på en bænk uden for skolen, hvor hun sad og stirrede på Christian."Helt ærligt. Har du ikke bedre ting at tage dig til?" Hun havde ikke set mig, så hun sprang op."Hvad ... Nej, men jeg ... eh ..." Jeg rystede på hovedet og gik indenfor med hende ved min side. "Jeg fatter dig ikke. Han er da lækker, og desuden kan han lide dig." Hun kiggede skeptisk på mig og jeg hævede øjenbrynene. "Nej han er ej, og nej han kan da." Hun nikkede. "Jo, han kan lide dig. Man kan se det på ham, og man kan også se på dig at du ... også kan lide ham lidt." Hun var lidt bange for min reaktion, men jeg rystede bare på hovedet. "Nej jeg kan." Jeg protesterede, selvom vi begge vidste, at det var sandt. Jeg var forelsket. Min første forelskelse. "Jeg ville egenlig sige, at han var min, men siden det er din første forelskelse må du få ham. Tillykke!" Vi smilede begge da vi begav os af sted til klassen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...