Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1204Kommentarer
59176Visninger
AA

28. KFC

Onew P.O.V.

 

Jeg kom endelig til Kentucky Fried Chicken. Jeg spiste der næsten hver dag, fordi de havde den bedste kylling der fandtes! Men snart fik jeg en grund til, at komme flere gange om dagen.

”Hvad skulle det være?” sagde hendes søde stemme, da jeg stod oppe og skulle til at bestille. Hun så på mig med et smil.

”Karorin?” spurgte jeg forsigtigt. Hun nikkede. Karorin arbejdede på mit yndlings spisested! Det kunne ikke blive meget bedre!

”K-Karorin, har du tid til at spise sammen efter arbejdet?” fik jeg endelig sagt. Karorin så på mig med store øjne. Var det et nej, eller et ja? Hun smilede stort.

”Selvfølgelig, Onew! Jeg har fyraften om ti minutter,” sagde hun. Det gjorde mig glad! For første gang i lang tid, havde en pige ikke afvist mig. Jeg havde ikke snakket så meget med en pige i lang tid, og slet ikke en pige, jeg var forelsket i.

Jeg skulle på date, på date, på date!

 

Jonghyun P.O.V.

 

Jeg kunne slet ikke holde mig i ro hele aftenen. Jeg ville se Key. Jeg kunne ikke klare det. Jeg havde lige været ovre på hospitalet ved ham, og Solen var gået ned, men jeg ville stadig være ved hans side.

Også selvom, at han ikke åbnede sine øjne. Selvom jeg ikke kunne høre hans stemme. Selvom jeg ikke kunne holde om ham.

”Jeg kommer nu, Kibum,” hviskede jeg lavt og gik ud af mit hus, der desværre ikke var så blæret som Keys hus.

 

Det var sært. Det var svært at komme hen til hospitalet. Der holdt politibiler, ambulancer, også selvom det var lige udenfor hospitalet. Vejen var spærret. Hvorfor mon?

Små vandpytter omkring stedet var røde af blod. Jeg fik pludselig kuldegysninger. Hvad foregik der?

”Fortsæt videre, her er intet at se!” sagde en politibetjent, der stod nogle meter fra mig. Jeg så på ham i to sekunder, men fortsatte så ind på hospitalet for at se Key.

 

”Besøgstiden er forbi, Mr. Kim!” sagde en sygeplejerske til mig, da jeg havde retning mod Keys stue. Jeg så på hende med et bedende blik.

”Må jeg ikke nok være ved Keys side? Bare i nat? Jeg har ikke lyst til at lade ham være alene længere,” sagde jeg. Bedende. Sygeplejersken bed sig selv i underlæben og tog en dyb indånding.

”Fint, men hvis nogen spørger, så fik du lov af en læge, okay?” sagde hun. Jeg smilede og nikkede.

”Tak, noona*!” sagde jeg. Kvinden rødmede svagt ved mit smil, og jeg gik ind ved Keys side. Det så endnu ud til, at han bare sov.

Jeg strøg min ene hånd over hans kind, for at mærke hans varme. Jeg havde ikke lyst til at forlade hans side. Ikke før han var vågnet igen. Han skulle aldrig mere være alene.

Jeg satte mig i stolen ved siden af hans seng, og lænede mit hoved og overkrop over sengen, for at kunne hvile lidt. Mit ansigt var vendt mod Keys, så jeg kunne se på ham, når jeg faldt i søvn.

Jeg lukkede mine øjne i med et smil og tog hans hånd.

”Godnat, Kibum. Jeg elsker dig. Vågn nu snart op, ikke?” hviskede jeg lavt, før jeg faldt i en behagelig, men dyb, søvn. Jeg havde Key ved min side, og det var alt, der betød noget for mig.

Jeg glædede mig så inderligt til, at han åbnede sine øjne igen, så jeg kunne se hans smukke, mørkebrune blik. Hans perfekte øjne. De øjne, jeg var faldet for.

__________________________________________

 

*noona = Noget en fyr kalder en ældre pige/dame, af ren høflighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...