Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1204Kommentarer
59173Visninger
AA

50. Brevet

Onew P.O.V.

 

Jeg vidste, at det var for godt, til at være sandt. Jeg vidste, at ingen pige ville kunne holde mig ud så længe. Karorin havde forladt mig. Hendes ting var forsvundet, ud i den blå luft, ligesom hun selv var. Hvad var der galt med mig? Var jeg ikke romantisk nok?

Var det fordi, at jeg ikke var flot nok?

Hvad var der galt med mig?

Jeg stod ude på terrassen. Mit blik rettet mod aftenhimlen. Mit hjerte knust. Tårerne, der trillede ned ad mine kinder. Jeg kunne ikke holde dem tilbage længere.

Karorin var min eneste ene. Hun var væk.

Jeg sad med en lille æske i min ene hånd; julegaven til hende. Når jeg åbnede den, var der en fin ring af sølv, med en diamant på. Hendes og mit navn var graveret ind i den. Karorin. Jinki.

”Rin, hvorfor forlod du mig?” hviskede jeg lavt, uden at fjerne mit blik fra himlen.

”Onew hyung, komme du ind og holder jul med os?” spurgte Taemin, med hans uskyldige englesmil. Jeg så tilbage på ham. Jeg fik et lille smil tvunget frem.

”Jeg kommer lige straks,” sagde jeg lavt og rettede en sidste gang mit blik mod himlen, før jeg gik ind til de andre, for at fejre juleaften.

 

Taemin P.O.V.

 

Key umma havde stået for maden! Den var rigtig god, men jeg var bange for, at jeg havde spist for meget, eftersom jeg havde mavepine bagefter. Jeg fortrød dog intet, det var den bedste mad, jeg havde fået længe!

”Gaver!” udbrød jeg og hoppede op og ned.

”Nu har du pludselig ikke så ondt i maven mere, hva’?” spurgte Jonghyun og grinede. Jeg smilede til min appa, og fortsatte med at hoppe rundt omkring gaverne, der lå under træet.

”Okay, Minnie, du kan tage din første gave,” sagde Key, hvis tålmodighed var ved at være opbrugt.

Yes! Gaver til mig!

Jeg så på Minho.

”Hyung, hvor er din gave henne?” spurgte jeg med et trist ansigtstryk, da jeg ikke kunne få øje på den. Han smilede varmt til mig og aede mit hår.

”Du får den senere,” sagde han og smilede skævt til mig. Jeg nikkede forstående, og begyndte at pakke de andre gaver op.

Aftenen gik alt for hurtigt. Gaverne var snart pakket op, men jeg havde endnu ikke fået Minhos gave, og han havde heller ikke fået min. Onew sad også med en lille æske i sine hænder; hans gave til Karorin, som ikke var her.

”Onew hyung? Der ligger noget til dig,” sagde Key, og samlede et lille brev op, der lå på gulvet, helt inde under juletræet.

”Der er også noget til Taemin,” sagde Jonghyun, som samlede en pakke op. Mine øjne strålede af glæde! Endnu en julegave!

Key så på brevet som han havde samlet op. Han fik store øjne, da han så, hvem afsenderen var. Han rakte straks Onew brevet, og han åbnede det straks, ved syn af afsenderen.

Karorin.

”Læs op!” sagde vi i kor, imens Onew sad og læste for sig selv.

 

Jinki. Du må ikke tro, at jeg forlod dig, af egen fri vilje. Jeg elsker dig mere, end stjernerne elsker himlen, som de hænger på. Jeg ser kun på dig, som en solsikke, kun kan rette sig efter Solen. Jeg håber inderst inde, at vi vil mødes igen en dag. Mange tak, fordi du gav mig lov til, at mærke, hvordan ægte kærlighed føltes. Jeg elsker dig, Jinki. Fra din Rin.

 

Jeg sad og havde tårer i øjnene, og jeg var tydeligvis ikke den eneste. Onews tårer strømmede ned ad hans kinder, men han… Smilede. Han smilede!

”Hun elsker mig,” hviskede han og foldede brevet sammen.

”Selvfølgelig! Ingen kan hade dig, hyung!” sagde jeg og omfavnede ham straks i et stort kram. Han grinede lidt og krammede mig tilbage.

Minho hostede pludseligt falsk, og vi rettede alle vores blikke mod ham. Han så på mig med et smil.

”Taemin, vil du have min gave nu?”

___________________________________

 

Kapitel 50 ~!! Tiden er gået hurtigt! Det må jeg sige~ :D

Mange tak for al jeres støtte. ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...