Love you like a love song, baby

Julie er en almindelig pige, som får en ualmindelig chance! Og den chance vælter hele hendes liv, for hendes stjerne, som hun har kunnet li længe, viser sig at være den mest fantastiske person. Og hun forelsker sig, men føler han det samme?

11Likes
158Kommentarer
4359Visninger
AA

4. Hvad sker der?

Det blev hurtigt fredag alligevel, og jeg glædede mig til min ferie, jeg glædede mig til at se Bella igen, og håbede da at Jared ikke løj, da han sagde at han gerne så mig til Roskilde, men jeg ville ikke få mine forventninger op, og jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville lede efter ham. Men jeg ville nyde min tid på Roskilde festivalen.
Da jeg fik fri, sagde jeg farvel til min moster og de andre kollegaer, og de sagde
”God ferie Julie, pas på dig selv, når du skal til Roskilde” Jeg nikkede og sagde ”Det skal jeg nok”
Jeg gik glad ud af banken, og mærkede at presset på skulderne lettede, for nu behøvede jeg ikke at have min maske på, ret meget mere. Jeg kørte hen til frisøren, og da jeg kom ind, hilste hun på mig og sagde
”Du må godt sætte dig Julie”
Jeg nikkede og gik over og satte sig. Hun kom over og spurgte
”Hvad kunne du tænke dig i dag?”
Jeg trak på skulderne og sagde
”Noget vildt og nyt”
Hun nikkede og spurgte så
”Har jeg frie hænder?”
Jeg nikkede. Jeg stolede på Pauline. For hun var ikke almindelig dansk frisør, hun var englænder, så hun havde en masse friske ideer og alle hendes modeblade var fra USA og England. Jeg lagde hovedet tilbage, og lod Pauline arbejde. Hun klippede, og farvede, og klippede og farvede lidt mere. Efter et par timer bad Pauline mig om at åbne øjnene og kigge mig i spejlet. Da jeg gjorde det, blev jeg glædeligt overrasket! For mit hår var klippet i etager, men ikke bare almindelige kedelige etager, men sådan at mit hår kunne stritte mere, og så var det farvet i lyse striber. Eller det var mere farvet lyst i spidserne og så stadig mørkt i bunden. Og jeg havde et flot kort pandehår, og mit hår i toppen var klippet sådan at jeg kunne have en lille hanekam. Jeg elskede det! Jeg kiggede glad på Pauline, og sagde
”Jeg elsker det Pauline! Det er så godt! Tak!”
Hun smilte til mig og sagde
”Det var så lidt” ”Hvor meget skylder dig?”
Spurgte jeg hende og hun trak lidt på skulderne og sagde
”800 kr.”
Jeg gav hende pengene, og gik ud i bilen. Jeg elskede mit nye hår. Og for første gang, var jeg virkelig glad, jeg var tilfreds og glad for at jeg havde brugt penge på mig selv, og det var ikke tit det skete! Jeg skyndte mig hjem og skrev til Bella på MSN
”Jeg har fået nyt hår! :D”
Hun svarede efter 2 minutter ”Mig se!” Så jeg tog mit kamera frem og tog lidt billeder af mit nye hår. Jeg smilte på billederne, og for første gang i lang tid, føles det ikke uægte. Det virkede underligt, men samtidig dejligt, at jeg endelig smilte ægte foran kameraet. Jeg tog en 10 stykker, og begyndte at vælge fra.
Efter jeg fandt det jeg ville sende til Bella, blev jeg igen i tvivl. Var det godt nok billede? Så jeg ikke underlig ud? Eller tyk ud? Burde jeg tage det et andet sted? Bella måtte have fornemmet min usikkerhed, på en eller anden vild måde, for hun skrev
”Kom nu med det billede søde! Du er smuk uanset hvad!”
Jeg grinede lidt, og sendte så billedet. Der gik ikke længe før hun skrev
”Fuck det er fedt! :o” Jeg grinede igen og skrev ”Jep, er selv rigtig glad for det!”
Efter lidt tid, bestemte jeg mig for at ligge det på Facebook og skrive ”Mit nye hår” Jeg fik det hurtigere bedre og bedre med det, for jeg så egentlig ok ud. Altså elskede mit hår, men det var mere min krop jeg var usikker på.
Men efter få minutter fik jeg forskellige kommentarer, som varmede mig.
”Hvor er det fedt!” ”Hvor er du smuk søde!” ”Elsker dit nye hår!”
Jeg smilte for mig selv. Og følte mig mere selvsikker, og klar til at gå i krig med livet igen. Sådan var det tit. Jeg ville føle mig selvsikker og kort tid efter vil jeg gå i kulkælderen igen. Og selvfølgelig skete det også her. Det var en veninde, som skrev til mig
”Din hest er da lille! Den ser mærkelig ud!”
Jeg blev såret dybt. Folk måtte gerne svine mig til, men sige grimme ting om mine dyr? Det kan jeg ikke med! Jeg begyndte at græde, og rullede mig sammen igen. Jeg hadede hende! Så inderligt! Men jeg var for sød til at skrive det, så jeg ignorerede hende og græd for mig selv.
Da jeg følte jeg ikke ville bryde sammen hvert sekund, skrev jeg til Bella
”Hun gjorde det igen” Bella skrev hurtigt retur ”Glem hende søde!”
Jeg græd lidt igen. Og tanken kom tilbage. Hvorfor var jeg ikke en anden? Som Nina Dobrev, smuk og tynd, med smukt hår. Jeg fortrød mit hår igen, og det fik mig til at græde mere, for jeg elskede mit hår. Men en lille stemme i mit hoved blev ved med at gentage
”Du fortjener det.. Du fortjener det.. Du bør ikke være lykkelig”
Og uanset hvad Bella skrev, hjalp det mig ikke. Jeg var stadig nedtrykt. Og havde en trang til at skrige. Jeg kunne ikke få vejret, jeg fik fornemmelsen af, at jeg var ved at blive kvalt. Jeg begyndte at høre musik – 30 seconds to mars – Og det begyndte langsomt at hjælpe, jeg kunne bedre trække vejret igen og tårerne stoppede, jeg sang med og vuggede frem og tilbage som en psykopat. Hvis nogen havde set mig, ville de have sat mig på den lukkede! Efter en time cirka, så fik jeg det så godt, at jeg følte mig næsten normal igen. Så jeg tog en chance, jeg skrev en privat besked til Jared.
”Hi Jared, just wanted to say thank you. Julie”
Efter kort tid, skrev han retur, jeg havde faktisk ikke regnet med det.
”Hi Julie! You welcome? But for? Jared”
Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, skulle jeg svare ham ærligt eller lyve? Jeg sad og kiggede på hans profil, og de øjne gjorde at jeg svarede ham ærligt.
”For your music. It helps me when I feel bad”
Jeg fortrød det, lige så snart jeg skrev det. Jeg ville ikke virke deprimerende. Men tror det mislykkes lige der. Jeg sad med hovedet dybt begravet i mine hænder, da jeg hørte den lille lyd, som Facebook gav når man fik en ny besked. Jeg sukkede dybt, og åbnede op, det var fra Jared. Jeg ville ikke se, af nervøsitet for at han ville kalde mig skør. Jeg tog mod til mig og begyndte at læse
”Oh. Is that a good thing or a bad thing? Jared”
Jeg var lige ved at give mig til at grine, men kun lige ved. Jeg skrev frem og tilbage med ham, og fortalte kort om jeg havde en mindre depression, som jeg ikke kunne få hjælp med. Han forsikrede mig, at en smuk pige som mig, ikke burde have en depression. Men jeg slog det hen, en fyr som ham, kunne ikke mene det! Jeg spillede med på det, og skrev
”Are you looking forward to be in Denmark?” Han skrev tilbage hurtigt ”Yeah, but i’m looking forward to see you, nice hair btw!”
Jeg måbede! Han lavede sjov! Dette kunne ikke passé! Så jeg skrev
“Oh yeah, I’m so great to meet. Thank you!” Hans svar overraskede mig alligevel lidt ”Yeah, I’m really looking forward to it, you’re not like my usual fans. I like that. Goodnight Julie”
Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på dette, jeg havde lyst til at smile, men også kom tanken. Tager han pis på mig?
Jeg var så meget i tvivl, og det holdte mig oppe det meste af natten, mest ønskede jeg at det var pis, for så ville det såre mig mindre. Jeg var ikke i stand til at klare mere nederlag, og flere hjertesorger. Jeg bestemte mig for han bare ville være flink, så klokken 5 om morgenen faldt jeg endelig i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...