Vampyrens kontrakt

Historien handler om Alina på 16 der bliver udfordret til at tage ud til et gammelt, hjemsøgt slot af hendes venner. Men hvad de ikke ved er, at der bor vampyrer på slottet. Alina bliver fanget af vampyrerne og smidt i et fangehul under slottet. Mens hun er dernede finder hun en hemmelig gang bag væggen, og da den er hendes eneste mulighed for at slippe væk, følger hun den. Men i et rum finder hun vampyren Kaito, som hun ender med at befri, og han indgår en meget speciel kontrakt med hende...

11Likes
25Kommentarer
2392Visninger
AA

3. Vampyrerne

Da det blev mørkt tog jeg noget mørkt tøj på og klatrede ud af mit vindue. Jeg sørgede for ikke at blive opdaget af min far og mor, de ville få et føl hvis de opdagede hvad jeg havde planlagt. Jeg tog min cykel og cyklede mod skoven i udkanten af byen. Det var ret creepy at cykle rundt inde i skoven mens det var mørkt. Det var som om alle lydene blev forstærket, og mørket gjorde at jeg ikke kunne se inde mellem træerne. Havde jeg egentlig lyst til at hvide hvad der var derinde? Da jeg kom fri af skoven og vidste at huset lå lidt længere fremme, stod jeg af min cykel og gemte den i en busk. Så gik jeg listende videre, indtil at jeg kunne se huset. Jeg gispede forskrækket. Der var lys i vinduerne. Jeg listede forsigtigt frem og kiggede ind. Der var faktisk nogen derinde! Jeg trådte forskrækket tilbage og kom til at træde på en gren der gav et alt for højt knæk fra sig. Jeg kiggede mod vinduet, og folkene derinde havde vendt sig om mod mig, og kiggede på mig med deres blodrøde øjne. Frygten der ramte mig var så intens at jeg ikke kunne røre mig i nogle sekunder, så snurrede jeg rundt på hælen og løb væk, hurtigere end jeg havde troet muligt. Men jeg var ikke nået langt da jeg mærkede nogle stærke arme omkring mig. Jeg vred mig så jeg kiggede op i mandens ansigt. Jeg mistede pusten i et sekund. Han så utroligt godt ud, han havde markerede kindben, hår med mørke krøller og jeg kunne mærke at han var muskuløst bygget. Manden ændrede greb på mig og smed mig så op over hans skulder. Og så mærkede jeg et vindpust. Få sekunder efter blev jeg smidt ned på en sofa. ”Så det var hende her der udspionerede os, huh” hørte jeg en stemme sige. Jeg åbnede øjnene og kiggede rundt. Det var det lokale jeg lige havde stået og kigget ind i! ”En køn pige, ikke?” sagde en af de andre som sad ned. Han rejste sig op, og en brøkdel af et sekund efter, stod han og holdt mit hoved op mod hans. Også han var køn, han havde honning gult hår og et drenget udseende. ”Hun er min, Jonathan” snerrede en af de andre. Jonathan snerrede af ham, men trak sig dog tilbage. Manden der havde sagt at jeg var hans, rejste sig op og gik hen til mig i normal fart. Han løftede mit hoved op, og jeg måtte undertrykke et gisp. Manden var helt sikkert den smukkeste af de tre. Han havde skulderlangt gult hår med naturlige krøller, og hans ansigt lignede en supermodels. Men jeg lod mig ikke narre. Jeg havde gættet hvad de var, så jeg bed ud efter manden. Han skyndte sig at trække fingrene til sig. ”Hun er modig, sådan som hun kæmper imod. Det skal jeg nok få ordnet. Smid hende ned i fangehullet” sagde han så. Ham den store som havde båret mig herind tog fat i mig igen og bar mig ud af rummet. Han gik ned for enden af gangen, hvor en trappe ledte ned til en kælder. Efterhånden som vi kom længere ned, ændrede lugten sig til en hengemt og jordagtig lugt. Nede i kælderen så jeg at der var nogle celler. Manden åbnede den nærmeste celle hvor han smed mig ind. Så vendte han sig om og gik. Jeg sad lidt og ømmede mig, men jeg var efterhånden også ved at gå lidt i panik. Hvad mon de ville gøre ved mig? Jeg rejste mig op og gik hen til tremmerne og ruskede i dem. De sad urokkeligt fast. Jeg begyndte at gå rundt langs murene, og pludselig mærkede jeg en svag trækken som fulgte væggene. Jeg fulgte den hen til det sted hvor den var stærkest og følte rundt på væggen. Pludselig skubbede en af mine hænder til en sten som gled ind i væggen, og åbnede en hemmelig dør. Jeg stod og kiggede på åbningen. Skulle jeg gå derind? Min situation kunne umuligt blive værre end den jeg allerede var i, så gik forsigtigt gennem åbningen og ud i gangen bagved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...