Vampyrens kontrakt

Historien handler om Alina på 16 der bliver udfordret til at tage ud til et gammelt, hjemsøgt slot af hendes venner. Men hvad de ikke ved er, at der bor vampyrer på slottet. Alina bliver fanget af vampyrerne og smidt i et fangehul under slottet. Mens hun er dernede finder hun en hemmelig gang bag væggen, og da den er hendes eneste mulighed for at slippe væk, følger hun den. Men i et rum finder hun vampyren Kaito, som hun ender med at befri, og han indgår en meget speciel kontrakt med hende...

11Likes
25Kommentarer
2405Visninger
AA

2. Væddemålet

”Hey i kender godt det hjemsøgte hus lidt uden for byen, ik?” spurgte Emely os pludselig i spisefrikvarteret. ”Jo selvfølgelig, hvem kender ikke til det?” svarede Mira ligegyldigt. Jeg kiggede op da Emma, Emelys tvillingsøster, tilføjede ”der er nogen der siger at de har set lys i vinduerne om natten, og at de har set folk gå rundt derinde!”. Hendes øjne lyste af spænding. Og jeg måtte indrømme at min interesse var blevet vagt. ”Hvem siger det?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Ej, ikke også dig Alina” sagde Mira klagende. Emely fortsatte fra hvor hendes søster slap ”Thomas og Anna sagde at de var der derude i weekenden, og det var der de så det”, ”lyder det ikke bare spændene” afsluttede Emma åndeløst. ”Årh come on, de sagde det da bare for at gøre sig selv spændene” sagde Mira som om det var indlysende. ”Jeg ved nu ikke... Thomas og Anna virker ikke rigtig som nogle der ville lyve” sagde jeg tænksomt. De andre kiggede på mig, jeg plejede normalt at vide hvad jeg snakkede om. ”Men hvem skulle dog være der?” spurgte Mira snusfornuftigt. Jeg kunne godt se hvad hun mente, men ikke alt kunne forklares. Mira var en af den slags personer der troede at man kunne forklare alt gennem videnskab... det var sjovt når man tænkte på at hendes forældre var ekstremt kristne. Emely og Emma kiggede på hinanden, de havde tydeligvis forventet spørgsmålet, men havde ikke fundet et svar endnu. Men pludselig smilede de og sagde så samtidig, ”vampyrer”. Mira sukkede, og jeg skjulte et grin.  Typisk dem. ”Vampyrer findes ikke” sagde Mira vrissende, ”her må jeg altså være enig med Mira. Vampyrer findes ikke” sagde jeg samtykkende. De kiggede surt på os ”jamen så tør i måske tage derud? Om natten” sagde Emma så udfordrende. Mira rystede på hovedet, ”det er for dumt det her, glem det” sagde hun så. ”Hvad med dig Alina?” spurte Emely udfordrende. Jeg tænkte mig om. Jeg vidste at hvis jeg sagde nej ville de bare kalde mig en kylling, så... ”okay jeg er på” sagde jeg så. Tvillingerne smilede sejrrigt. ”Ok så tag derud i nat. Det er alligevel fredag” sagde de så i kor. De var altså nogle gange lidt uhyggeligt når de gjorde det der. ”Okay” svarede jeg og forsøgte at lyde som om jeg ikke var nervøs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...