Keep Holding On - Justin Bieber

’I tirsdags, d. 24 december forsvandt Jolana Morgan. En livlig pige, der altid havde et smil på læberne. Hendes forældre er fuldkommen ude af sig selv, og er ekstremt bekymrede, og det samme er kæresten, Justin Bieber. Ingen ved, hvor hun er, eller hvad der er sket. Er det måske et selvmord, eller er hun blevet kidnappet? Mange undersøger sagen, men indtil videre er ingen sikre på noget’

85Likes
304Kommentarer
12457Visninger
AA

11. Justins synsvinkel

Min mobil havde ringet, og jeg troede det godt nok ikke, men det var det. Jolana var i live, og hun var et sted. Tænk at ham der havde taget hende, ringede til mig. Han havde ringet og snakket til mig om Jolana. Hvis det ikke var for, at jeg havde hørt Jolanas smukke stemme, havde jeg ikke troet på ham. Men det var det. Jolana havde sagt mit navn, og det havde varmet mit hjerte en del. Selv om jeg ikke kunne kramme hende og holde hende som jeg plejede, så måtte jeg høre hendes stemme, men i denne her situation kunne var det virkelig værdifuldt. Det var lige før, at jeg kunne begynde at græde af glæde. Det at høre Jolanas stemme, gjorde mig simpelthen lykkelig.

”Justin, vil du ikke nok hjælpe mig, jeg ..” mere fik hun ikke sagt, da hun blev stoppet midt i en sætning. På hvilken måde, vidste jeg ikke, men det lød dramatisk, da jeg derefter også hørte et bump. Hvad skete der dog? Jeg kunne høre ham der havde ringet mig op grine, og det var virkelig et hårdt grin, som jeg ikke brød mig om. Hvad havde han gjort med Jolana?

”Hvis i gør hende ondt, skal i få med mig at bestille” sagde jeg hårdt ind i telefonen, og mente det fuldt ud. Ingen skulle gøre noget med Jolana, uden at de skulle betale for det. Jeg vidste jo ikke, hvad ham her kunne finde på, og hvis det var noget slemt, så ville jeg blive virkelig sur på dem. Jolana skulle være uskadt, lige meget hvor hun befandt sig.

”Matt, tag hende ind på værelset, og giv hende en snor i munden, hun har talt nok nu” hørte jeg manden sige, og fandt så ud af, at der var mindst to mænd, med til det.

”Du vover at gøre det mod hende!” råbte jeg højt, så han forhåbentlig hørte det. Desværre svarede han mig ikke, og talte først til mig igen, da han nok tog telefonen op til øret igen.

”Justin, vi kræver penge, før du kan få din kønne kæreste tilbage” grinede han, og straks blev jeg sur. Hvis vi havde stået overfor hinanden, havde jeg slået ham lige nu, men det kunne jeg desværre ikke. At han skulle beskrive Jolana som min kønne kæreste, gjorde mig sur. Den måde han sagde det på, som om hun var noget hun ikke var, men køn var hun. Jeg synes hun var virkelig smuk, men den måde han sagde det på, gjorde mig bare virkelig sur.

”Penge?” spurgte jeg undrende om. Egentlig burde jeg havde ventet det. Tage min kæreste, og kræve penge af mig, for at få hende igen. Men lige meget hvor mange penge, om det så skulle være hele min formue, så ville jeg give mine penge, så jeg kunne få Jolana tilbage. Men jeg vidste nu, at jeg ville finde frem til hende, uden at give penge.

”100 millioner rundt, og det vil være den eneste måde” grinede han, og lagde derefter på, så jeg ikke mere var i samtale med ham. 100 millioner? Det var virkelig en del, men alligevel, det var ingen penge for at få Jolana tilbage. Jeg ville gøre alt, og når politiet ville hjælpe os nu, så kunne det kun gå hurtigt med snart at mærke hende i mine arme. Det savnede jeg virkelig meget, det at vide, at hun var hos en. Hun gjorde mig tryg, men uden hende, var det hele bare nedtrykkende. Jeg savnede hende så gevaldigt, men hvad skulle jeg dog gøre?

”Hvem var det, Justin?” spurgte min mor, som kom ind i stuen, hvor jeg var blevet kaldet op. Min mor havde også hørt om alt det med Jolana, og hjalp mig virkelig meget. Hun opmuntrede mig dagen lang, og det var virkelig dejligt, at hun var ved min side i den her situation, hvor jeg helt klart ikke kunne klare det alene. Jeg skulle have nogle ved min side, når Jolana ikke kunne være det.

”Manden der har taget Jolana, hun talte til mig mor” sagde jeg stille, og min mor krammede mig hurtigt ind til sig, og vi sukkede begge to. Hun vidste hvor svært det var for mig. ”De forlangte 100 millioner” sagde jeg stille, og kiggede nu ind i hendes øjne, som var ligeså røde som mine. Hun aede mig blidt på håret.

”Justin, vi vil finde hende, uden du behøver at give nogen som helst penge, det lover jeg dig” smilede hun stille, og holdte om mig, så jeg følte mig nogenlunde tryg. Jeg håbede så inderligt, at hun havde ret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...