Højt at flyve, langt at falde.

Den er taget ud af konkurrencen om Svigt. Jeg kan simpelthen ikke nå tidsfristen pga. skole.

Det er forresten en idé jeg har fået af sangen Kiss It Better med He Is We.

Link: http://www.youtube.com/watch?v=ldEInTtHZWc

10Likes
11Kommentarer
2396Visninger

2. 1.

Det var smilet. Hun smilede hans smil. Det smil der kunne gøre ham helt blød i knæende, og få ham til at føle sig som en på seksten år igen. Det der kunne gøre ham helt kulret, få ham til at række ud efter hende, bare for at tjekke, om hun nu var virkelig. Han rakte ud efter hende, efter hendes bløde, røde, hår som faldt som et vandfald ned af hendes ryg. Solens stråler reflekterede ned i det, og gav det en glansfuld farve. Hun vendte sig om og betragtede ham med sine blå øjne, som matchede havets skinnende overflade.

 

"Simon? Hvad laver du?" Stemmen. Den stemme. Den lød som tusinde af små diamanter der klirrede sammen, og gav det en perfekt klang. Han smilede og lod sine fingre glide ned af hendes arm, ned mod hendes hånd, for at finde hendes fingre. Forsigtigt tog han hendes hånd og flettede deres fingre sammen. Det skulle være de to for altid. Det havde stået klart for ham, det øjeblik han havde set hende til havnefesten for et år siden. Som den idiot han havde været, havde han opført sig fuldstændig drengerøvet. Hun havde afvist ham. Gang på gang havde hun rystet på hovedet og var gået videre, for derfor at vende tilbage til ham. Han måtte have hende. Han var forelsket. "Simon. Du stirrer på mig." Hun lo. Den klingende lyd af diamanter blev til en rungende hul latter. Han smilede endnu bredere og nikkede lettere forlegent. Det gjorde han tit, sagde hun.   

 

"Jeg vil aldrig svigte dig, det ved du godt, ikke Isabelle?" Hun nikkede. Det vidste hun udmærket godt. Simon lagde forsigtigt hovedet på hendes skulder og kiggede ud mod havet. Det var et år siden, de havde mødt hinanden. Det var et år siden, at han havde set hendes røde hår bølge ned af ryggen. Et år siden, han havde vidst, at dette var pigen han ville dele hele sit liv med. Det skulle være dem for altid. 

 

Over dem lød et brag og han mærkede hvordan det gav et sæt i Isabelle. Fyrværkeriet dansede over dem i tusinde af farver og fortalte alle i hele byen at sommeren nu endelig var her. Ikke fordi at det havde været koldt de seneste par dage. De havde været over 25 grader hver dag, og det prægede i hvert fald byens humør. Simon kiggede ned af Isabelle og smilede endnu engang et bredt og velformet smil. Den blomstrede sommerkjole, der gik hende til lidt over knæene, blafrede i vinden og matchede perfekt hans åbne skjorte og mørke shorts. De var det perfekte par. Det vidste de begge to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...