Fuld af løgn - Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2011
  • Opdateret: 2 okt. 2011
  • Status: Færdig
Efter en, en halv måned på Hawaii har Jessica kun fundet sin bedstemor, Alamea, som hun bor hos, og allerede har fået et godt forhold til. Jessica prøvet at lokke noget ud af sin bedstemor, men det er nærmest umuligt. Hendes mund er lukket, men Jessica giver ikke så let op. Hun har en mission, og tager ikke hjem, før hun har opklaret den... Selvom savnet til Justin er stort. Den dreng som hun svigtede ved at gå uden ét éneste ord, og den dreng som hun er forelsket i...

168Likes
958Kommentarer
22764Visninger
AA

9. Kapitel 8 - Justins synsvinkel

Med bestemte skridt gik Ryan og jeg hen imod busken, som der lige før var kommet et bump fra. Det lød som en, der faldt eller noget, men hvem skulle gemme sig bag en busk? Mine tanker var som limet fast på Jessica, men måske burde jeg høre efter de andre, og bare prøve at glemme hende? Selvom det ville blive utrolig svært, så blev jeg vel lidt nødt til det. Hvor stor var chancen for at se hende igen også overhovedet? Den var vel utrolig lille. Jeg havde ingen idé, om hvor hun var henne, og hvordan jeg skulle finde ud af det. Jeg var vel bare heldig, hvis jeg nogensinde så hende igen. Vi gik om bag busken, og kiggede godt efter, men jeg så ingen. Hvad fanden kunne det være, som lavede det bump?!

"Hvad fanden...?" mumlede Ryan, og kiggede bare på busken. Jeg kiggede rundt omkring os, og så en pige gå hurtigt væk fra os, imens hendes brune, lange hår svingede fra side til side. Det gik hende til omkring midten af ryggen, og herfra så det ud som om, at det klædte hende rigtig pænt. Men der var noget over hendes hårfarve... den lignede... Jessicas? Nej, det må være noget, jeg forstiller mig! Hvordan skulle en pige, som har en hårfarve, der ligner Jessicas hårfarve lige præcis være her? Det er sikkert bare noget, jeg forestiller mig, fordi at jeg savner Jessica så meget.

"Ryan, Justin! Den her taxa kan køre os ned til hotellet," råbte Chaz efter os, og stod, og puttede vores bagage ind i taxaens bagagerum. Vi nikkede begge, og gik hen til taxaen, og satte os ind ved siden af hinanden. Lidt efter kom Chaz ind, og satte sig ved siden af os, og min mor satte sig på førersædet, og fortalte chaufføren, hvilket hotel vi skulle hen til. Han indtastede hotellets navn på sin GPS, og vejen han skulle kører kom op. Altså hvor langt lå hotellet lige herfra? Han startede bilen, og kørte til venstre ned af en lang vej, hvor jeg bare kiggede ud af vinduet. Her var utrolig smukt! Ligesom jeg husker det, fra dengang jeg var her med Selena. På en måde savner jeg hende...

Tøvende gik jeg ind i hytten. Det ville blive utrolig hårdt at fortælle Selena, at jeg ville slå op med hende, også var jeg nervøs for, hvad hun ville sige. Om hun ville blive sur, overrasket, forvirret, chokeret eller måske alle tingene? Hun sad på sengen, og kiggede ned i sin telefon, og jeg kunne se, at hun skrev på den, da hun bevægede sine tommelfingre.

"Selena?" sagde jeg tøvende, og med et chok kiggede hun op. Hun slog surt sit blik ned i sin telefon igen. Hun var tydeligvis sur over, at jeg aldrig havde skrevet tilbage til hende. På en måde kunne jeg da også godt forstå hende... "Vi skal snakke sammen," sagde jeg lige ud, og tog hendes iPhone ud af hænderne på hende, og lagde den på det lille bord ved siden af sengen.

"Hey! Jeg brugte faktisk den der!" sagde hun irriteret, og rakte ud efter mobilen, men jeg lagde en bare i min lomme. "Justin, giv mig den!" sagde hun surt, og kiggede irriteret på mig. Jeg rystede på hovedet.

"Selena, vi skal snakke om vores forhold," sagde jeg, og straks blev hun opmærksom på mig, og kiggede forvirret, og en smule nervøst på mig. "Det er fordi..." sagde jeg tøvende, men kunne næsten ikke få mig selv til at slå op med hende? Vi havde jo... været så meget igennem? Men... jeg vil bare heller ikke være sammen med hende og sige, at jeg elsker hende og sådan, når jeg faktisk ikke gør... "Jeg... har på en måde mistet følelserne for dig, og jeg tror... det er bedre, hvis vi bare er venner," sagde jeg, og smilede forsigtigt til hende. Jeg kunne se, at det kom en smule bag på hende, men hun sagde intet.

"Så kort sagt - du slår op med mig?!" sagde hun en anelse vredt, og rejste sig fra sengen. Hun kiggede vredt ned på mig, og jeg blev faktisk en anelse bange for hende. Jeg nikkede stille, og hendes øjne begyndte nærmest at tordne.

"Jeg kan ikke fatte, at du slår op med mig! Vi skal ikke være venner, og du skal ikke kontakte mig igen," råbte hun vredt, og tog sin kuffert, som hun ikke havde pakket ud endnu, og gik ud af døren. Hvorfor ville hun i det mindste ikke være venner?

"Årh!" råbte jeg irriteret, og nærmest kastede mig tilbage i sengen. Måske var det bare bedst på den her måde...

Den dag husker jeg så tydeligt. Jeg undrer mig stadig over, hvorfor hun ikke vil være venner, men hun var vel bare sur. Men alligevel så vil hun nok stadig ikke være venner. Hun er sikkert stadig en smule sur på mig. Men der er intet at gøre ved det nu... Hey vent! Var det ikke brunetten fra før? Jeg kiggede godt efter. Jo, det var brunetten, som lignede Jessica bagfra?! Hun lignede Jessica så utrolig meget, men det var vel bare noget, som jeg forestillede mig. Det var jo temmelig umuligt, at jeg lige præcis så Jessica her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...