Prøvelser & Kærlighed

Dette bliver en historie skrevet af to forfattere - af Angelina Rasmussen og jeg. Vi sætter hver især alle kapitler ind. Vi gør dette fordi, det er en af vores fælles historier.

RESUME
To piger fra vidt forskellige baggrunde mødes. De to piger har først nogle problemer, men bliver hurtigt bedste venner. Med venskaber kommer der også prøvelser. Derud over opstår der flere problematikker i deres familier og kærlighedsliv. Hvordan pigerne vil klare den, tja det vil kun tiden vise.....

1Likes
0Kommentarer
2033Visninger
AA

6. Catalina del 3

 

”Jeg går ind og siger til mor de skændes,” meddelte Sophia og rejste sig op fra tæppet på græsset. Jeg løftede hovedet og kiggede fraværende op på hende. Ind til nu havde jeg været optaget af mit blad og derfor ikke fulgt med i omgivelserne.

”Okay …” svarede jeg og rettede blikket mod naboens have. Først der opdagede jeg at nabopigen stod og skændes med en anden Chika. Deres stemmer var ophidset og ansigter røde af vrede. Jeg blev liggende på tæppet iført små cowboyshorts og en sort bikinitop. Casper som lå ved siden af mig i bar overkrop og lange shorts med hængerøv, rejste sig også op. Samtidig med Sophia løb ind og sladrede, gik han hen til tvillingfyrene. Solens skarpe stråler skar dem i øjnene. Danmark var i sit gode hjørne - normalt bestod sommeren af regnvejr.

Det var umuligt for mig at forsætte med at læse, når man hørte deres grimme gloser mod hinanden. Til sidst rejste jeg mig op og gik ind efter noget toiletpapir. Da jeg kom ud igen, var pigen gået.

”Hun er ikke værd at samle på,” kommenterede jeg og satte mig på hug, mens jeg rakte Chika papiret. Hendes kinder badede i vand fra øjnene. Det var tydeligt at se hun var sønderknust.

Før jeg kunne nå at opfange det, kastede Chika armene omkring mig. Jeg var ved at midste balancen af forskrækkelse. Okay … trøst aldrig mere folk du ikke kender Catalina, de overfalder dig! Mindede jeg mig selv om. Efter noget tid, lagde jeg armene forsigtigt omkring hende. Jeg vidste ikke om det tørstede hende, men det hjalp på hendes hulken.

Jeg sendte Chika et svagt smil, efter hun undskyldte. Chokket sad stadig malet i mit ansigt.

”Det skal du ikke tænke på,” svarede jeg og tog mine arme til mig igen. Det var ikke fordi jeg var vant til at kramme folk jeg ikke kendte. Jeg kiggede kort på tvillingerne, som trøstede hende. Der var ingen tvivl om at de alle tre var søskende. De havde de samme udtryk i øjnene og samme tynde læber.

”Tak,” sagde Chika og tørrede sine kinder. Jeg rejste mig op igen, på grund af mine ben sov.

”Skal vi ikke grille pølser?” råbte Sophia, mens hun kom løbene fra det gule hus. Vi vendte alle hovederne mod hende. Var hun ikke inde og sladre? Spurgte jeg mig selv lettere forvirret.

”Nu?” spurgte Hiroki forundret.

”Klokken er kun tre,” kommenterede Casper med rynket pande. Sophia stopper op foran os. ”Nej, i aften. Far siger vi godt må købe kul og kød, hvis vi selv laver det.”

”Så lader vi drengene stå for det,” sagde Chika og smilede pludselig.

”God idé,” sagde jeg med et enkelt bestemt nik. Jeg var vant til at grille. Før i tiden, grillede min bedstefar hver aften i sommerperioderne.

Naoki sprang op. ”Dårlig idé …”

”Det kvindernes job at lave mad,” forsatte Hiroki.

”Helt enig,” afsluttede Casper. Vi andre tre, sukkede på samme tid.

”Hør, vi sætter bare Amalie til det hele,” forslog Sophia med et lumsk smil. Det fik mig til at grine. Amalie havde været muggen siden jeg trådte mine ben ind i huset. Hun havde kun sagt få ord til mig og til tider virkede det som om, hun ønskede jeg forsvandt.

”Amalie skal til fest i aften,” meddelte Casper med et smil der sagde hun skulle komme på en bedre idé.

”Jamen så det afgjort,” sagde jeg inden Sophia kunne svare. ”Drengene står får det, vi andre tager sommerkjoler på.” jeg drejede rundt om mig selv en enkel gang og sendte begge tvillinger et kæmpe smil. Chika så ikke tilfreds ud med mit forslag om sommerkjole, men Sophia syntes det var alle tider idé. Hun var allerede smuttet ind i huset igen. Jeg hørte hende kalde utålmodigt fra køkkenet.

”Eller du kunne beholde det du allerede har på,” forslog Naoki, mens han nikkede ivrigt. Jeg kiggede ned af mig selv. Hov! Jeg havde helt glemt, hvad jeg stod i. Den røde farve fordelte sig på mine kinder, men forsvandt heldigvis hurtigt igen.

”Nja … jeg holder mig til mit forslag,” sagde jeg og gik baglæns igennem hækken. Uden at spørger Chika om hun ville med, løb jeg ind til Sophia. Ikke for at, være ond, men for at give hende plads til at komme over skænderiget.  

”Den er flot, behold den på,” sagde Sophia, da vi stod foran figurspejlet på mit nye værelse. Mit tøj lå spredt ud over sengen. Chika var ikke fulgt efter mig … jeg gættede på hun hjalp drengene.

”Er den?” Jeg kiggede ned af mig selv og vurderede om jeg skulle tage den på eller vælge den blå kjole på kontorstolen.

”Ja, ja, ja!” Sophia hoppede ivrigt på stedet. ”Nu skal jeg sætte dit hår,” sagde hun og skubbede mig ned på sengen. Jeg prøvede at protesterede, men hun havde allerede fingrene i mit brune hår.

”Nej det tror jeg ikke lige du skal,” sagde jeg, mens jeg forsøgte at rejse mig op. Tanken om en otte året pige rodede i mit lange hår, fik underlige billeder af mig med filtret hår, til at hoppe frem. Det lykkedes mig at flytte mig fra sengen, før hun nåede særlig langt. Hendes triste mund, gjorde mig tilfreds. Det er ikke godt hun får sin vilje!

 

Klokken blev fem, og bevægede vi os ned i haven. Duften af grillet kul ramte min næse, idet jeg trådte ned på det nederste trappetrin. Malene talte i mobiltelefon, imens Torben trofast sad i sofaen foran fjernsynet. Amalie var taget til fest og Chika var i gang med at dækkebord.

Sophia løb ud i forhaven, iført en lilla kjole. Den var sød til hende. Chika havde overraskende nok også taget kjole på. Det var en sort knælang kjole med stropper og store hvide prikker. Sophia havde

”Wow … så er sommerfuglen,” lød det fra Naoki,

”kommet ud af sin kupe” og Hiroki i samme sekund jeg trådte ud i haven. Jeg fniste og drejede rundt i min hvide kjole. Den gik til midten af lårene, og ligesom Sophias kjole, var der masse af vidte i. For oven var der to cm brede stoppe. Jeg elskede den brede u-skæring der sad foran. Kjolen betød meget for mig, fordi det var en min bedstefar havde købt den gang vi var på ferie i Spanien, hvor min mor kom fra den gang hun levede.

”Hvor langt er i med grillen?” spurgte jeg og kiggede på Hiroki som stod ved den. Casper sad allerede ved bordet med en øl foran sig. Jeg smilede af hans ansigtsudtryk … det så ud til han var yderst tilfreds med situationen.

”Hjælper du ikke med at dække bord, Catalina?” kom det spørgerne fra Chika, idet hun satte tallerkener på bordet. Hun kiggede kort op på mig, men noget andet fangede hendes opmærksomhed.

”Okay,” svarede jeg og gik indenfor. Måske ville denne dag ikke blive helt værst. Jeg valgte at glemme Amalie og hendes uhøflige opførsel og give de andre end chance.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...