Han, Hun Og Vampyr?

Helena er hoved personen i denne novelle. Hun er 16 år og bor i New york. En dag kommer der en ny mystisk dreng på hendes skole. Helena kan mærke at han har en hemmelighed, men hvad for en?

6Likes
38Kommentarer
3810Visninger
AA

21. *Helena* Tilgivelse?

Jeg havde ikke været sammen med Jonas et par dage, og jeg savnede ham så inderligt. Jeg havde brug for ham i mit liv, men det var anden gang han havde såret mig og denne gang kunne jeg ikke bestemme mig om jeg stadig elskede ham? For selvom jeg savnede ham, så kunne jeg ikke få mig selv til at nærme mig det store villa hus. Så i aften ville jeg tage i byen. Jeg ville tage ind til New York centrum og så feste, drikke lidt så jeg kunne lave andet end gå her hjemme og tænkte på min sjæle makker. 

"Danny, kom nu!" råbte jeg, han var sltid så langsom til at gøre sig klar. Jeg kiggede mig en ekstra gang i spejlet. Jeg havde taget en lårkort sort kjole på, og et par søv stiletter på. "Danny!!" råbte jeg for sidste gang, og han skyndte  sig ned af trappen. "Er du klar, nu?" spurgte jeg og hævede det  ene øjenbryn. Han havde en sort skojrte på og nogen mørke cowboy bukser. Han så godt ud. "ja. Wow du ser fantaisk ud Helena" mumlede han, han krammede mig blidt og hviskede "Bliv ikke for vild i aften?" jeg trak mig ud af hans arme og grinede så. 

Clubbens lys ramte mine øjne lige som vi trådte ind af døren, og jeg satte kursen mod barren. Jeg havde vel drukket et par øl da jeg bevægede mig ud på danse gulvet, Danny havde allerede fået en at danse med så jeg begyndte bare selv at danse. Jeg gik lidt ned i knæ og drejede hofterne rundt i rytmen til musiken, imens jeg langsomt rodede i mit hår. Der var et par drenge der piftede af mig, jeg smlite igenmem alt mit hår men forsætte med at danse. En fyr gled ind foran mig og hev mig op, han ville tydeligvis danse med mig, så jeg lagde mine hænder om hans nakke og fulgte hans takt. Det var først efter et stykke tid at jeg opdagede hvem det var hvem jeg dansede med, det var.... Jonas. Jeg trak mine hænder til mig og styrtede ud af clubben. 

Jeg fandt en bænk i parken hvor jeg kunne sidde og græde lidt. Hvorfor fulgte han efter mig? En skikkelse trådte frem fra mørket, han blev stående lidt i tågen men viste så sit ansigt. Det var selvfølgelig Jonas. "Hvad vil du?" spurgte jeg helt udmattet, "Jeg vil have dig tilbage Helena" svarede han ligeud, han satte sig forsigtigt ved siden af mig. "Jamen du er gift Jonas! Så det kan ikke ske lige nu, vel?" jeg tørrede lidt vådt marscarrer af, "Jeg har ikke snakket med hende i 140 år Helena! Hvad fanden vil du mig til at gøre? Du ødelægger dig slev lige nu, og du gør det fordi du stadig elsker mig" jeg grinede ironisk. "Kan du læse tanker nu hva?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...