Han, Hun Og Vampyr?

Helena er hoved personen i denne novelle. Hun er 16 år og bor i New york. En dag kommer der en ny mystisk dreng på hendes skole. Helena kan mærke at han har en hemmelighed, men hvad for en?

6Likes
38Kommentarer
3811Visninger
AA

9. *Helena* 1 Dag

Jeg stod foran spejlet, tog nogen store dybe indåndinger. Jeg var klar til den første dag i den nye uge. En vampyr uge. Det bankede lystigt påp døren, jeg havde lovet Jonas at han måtte køre mig i skole. Jeg rejste mig fra den lille stol jeg sad på og gik roligt ned af trappen for at åbne døren. "Go' morgen smukke" sagde Jonas og tog et halvt skridt og kyssede mig på kinden, jeg håbede ikke han kunne høre hvordan mit hjerte satte farten op, jeg drejede hovedet for at få lidt mere. Men han trak sig tilbage med det samme, imens jeg kiggede med sårede øjne på mig? "Hvad!" Jeg trak på skuldrene og drejede om, jeg tog mine sorte læder convers på og skubbede lidt til ham og så var jeg ude af døren. "Hva er der i vejen med dig i dag?" Han tog fat i mit håndled og vendte mig så jeg stod ansigt til ansigt med ham. 'Åhh hans grå, grønne øjne var bare såå smukke.. Fukuser Helena!' tænkte jeg for mig selv, og han stod bare og ventede på et svar. "Sandheden?" Jeg trak det ene øjen bryn op i panden og kiggede ned i jorden, hvor efter at kigge op igen. "Ja det ville være dejligt" han var meget utålmodig det var nyt. " Jeg er lidt bange" hviskede jeg imens jeg stirrede ham blidt ind i øjene, "Bange for selve ugen.. eller mig" sukkede han. Han havde åbenbart prøvet det her før, "Selve ugen.. Jeg ville sldrig være bange for dig" jeg lød helt chorkeret. Godt, for det var jeg. Han smilte bare og svarede " Det ved jeg. Men hvis du virkelig vil være vampyr, SKAL du både vide fordelene og.. Det dårlige" Han fik den der bekymrede rynke mellem brynene da han sagde det sidste, men jeg kunne ikke holde mit grin tilbage. "Uhuuu Det dårlige.. Uhuu" Jeg krympede mig nærmest i grin, han stod stadig bare og holdte fast i mit håndled, jeg blev noget overasket da han lænte sig hurtigt frem og kyssede mig romantisk.'Hva' sker der her?' Tænkte jeg bare, imens jeg fik mine læber til at samarbejde. Da han trak sig tilbage stønnede vi begge tungt. "Hvad  var det?" spurgte jeg kækt, "Jeg skulle jo få dig til at stoppe med at grine, på en eller anden måde, Ikk??" Hans smil tog helt pusten fra mig.. Jeg VILLE bare være vampyr, med ham!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...