Kærlighed ved første blik♥JDB 6

Ramona er hårdt ramt, af at hun ingen nyre har. Derfor er hun i dialyse, som tager ekstremt hårdt på hende. Hun er meget svag, og kommer sig kun lidt en lille smule. Det går faktisk så langsomt fremad, at lægerne tror, at hun er ved at dø. Men når Justin får hjælp af en gammel veninde, vil alt så ændre sig, eller gøre det hele værre?

38Likes
189Kommentarer
6964Visninger
AA

17. Kærlighed ved første blik

Klokkerne stoppede, og det eneste man nu kunne høre, var folk i kirken der rejste sig op. Nu var det nu. Jeg skulle giftes med min drømmepige, og jeg var helt sikker på, at det her var hvad jeg ville. Inden dørene skulle åbne, kiggede jeg ned og fik øjenkontakt med min mor, der allerede havde tårer i øjnene. Da hun så jeg kiggede på hende, mimede hun ’jeg elsker dig’ og det samme gjorde jeg tilbage til hende. Jeg vidste det var mærkeligt for hende, da jeg var toogtyve, da vi var kommet i marts. Det var en tidlig alder, men det stoppede ikke Ramona og jeg. Mit blik gled over på Mona, der havde fået en plads bag min mor. Hun græd dog ikke, men havde røde øjne. Efter Ramona og Mona havde mødt hinanden, var de blevet gode veninder, og det havde gjort mig glad.  

Musikken fyldte kirken med glæde, og jeg kiggede nu mod døren. Vi var nu ikke i en særlig stor kirke, men den var smuk og behagelig. Alt det om brylluppet var kommet i bladene for nogle uger siden, og der var kommet meget omkring det. Både at vi var for unge, og at nogle af mine fans gik helt ned, men samtidig blev nogle super glade. Men nu ville jeg ikke tænke på hvad andre tænkte, jeg ville tænke på hvad jeg selv ville og følte. Dørene gik op, og jeg fik øjenkontakt med hende. Som hun blidt børstede lidt på hendes elegante kjole, som klædte hende smukt, eller hun klædte kjolen godt. Den var enkel for toppen, med ingen stropper og et lille mønster, men nede ved hendes liv, blev den mere detaljeret. Foran var en masse lag, som stoppede længere og længere nede. Men bag på var der et langt fladt silke stof, der gled hen ad gulvet, som hun begyndte at gå op af det lange kirkegulv. Uden det var meningen, faldt en tårer ned af min kind, og hurtigt tørrede jeg den væk. Det var bare hele situationen der gjorde det. På vej op ad gulvet kom drømmepigen i mit liv, Ramona, i den smukkeste elegante kjole nogen sinde, og om lidt ville jeg give hende mit ja. Det var nærmest uvirkeligt.  

Hun smilede stille, og jeg kyssede hende hurtigt på kinden, da hun kom op ved siden af mig. Hun åndede stille ud og ind, og jeg klemte blidt hendes hånd, og igen kiggede hun på mig. Hendes øjne glimrede, mens hun smilede til mig. Af alt det vi havde været igennem, kunne jeg dø lykkeligt nu, men det skete ikke. Vi skulle ikke igennem flere ulykker. Vi kiggede nu begge på præsten, der kiggede skiftevis på os begge to. Folkene i kirken satte sig ned, og vi skulle nu igen. Præsten begyndte at snakke, mens min hånd var i Ramonas. Præsten talte til os, til folkene i salen, og var egentlig meget god. Jeg havde fået valgt ham, til præcis det her. Fra mit liv i Stratford, hvor min mor og jeg havde brugt meget tid på at gå i kirke, var det ham der tit havde holdt gudstjenesterne. Derfor havde jeg spurgt, om han ikke ville gifte mig, og det havde han sagt ja til. Derfor stod han nu som et bekendt ansigt foran mig.  

”Jeg spørg nu dig, Justin Drew Bieber, vil du tage Ramona Adams til din hustru, og elske hende i medgang og modgang?” spurgte præsten mig, og jeg vidste selvfølgelig, hvad jeg ville svare. Der var jo ikke andet jeg ville. ”Ja” sagde jeg stolt og glad, da jeg havde sagt det. Præsten kiggede nu på Ramona.  

”Ligeså spørger jeg dig, Ramona Adams, vil du tage Justin Drew Bieber til din ægtemand, og elske ham i medgang og modgang?” spurgte præsten Ramona. Lige i et kort sekund, blev jeg nervøs, men vidste selvfølgelig, hvad hun ville sige. ”Ja” sagde hun selvsikkert og smilede. Vi gav hinanden ringene på, og da jeg gav Ramona hendes på, fik jeg en fantastisk følelse i kroppen, der var fuldkommen unik, da jeg aldrig havde haft den før. Ramona smilede stort til mig, og kort efter kyssede jeg hende kort. Selv om det var kort, var det nok det mest værdifulde kys for mig nogen sinde. Vi var nu gift. Ramona og jeg. Jeg havde nu et langt smukt liv, foran mig, med hende. Hende i verden jeg elskede allermest. Jeg havde altid elsket hende, lige siden jeg så hende, det var Kærlighed ved første blik, og nu var hun min. Min elskede Ramona.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...