Kærlighed ved første blik♥JDB 6

Ramona er hårdt ramt, af at hun ingen nyre har. Derfor er hun i dialyse, som tager ekstremt hårdt på hende. Hun er meget svag, og kommer sig kun lidt en lille smule. Det går faktisk så langsomt fremad, at lægerne tror, at hun er ved at dø. Men når Justin får hjælp af en gammel veninde, vil alt så ændre sig, eller gøre det hele værre?

38Likes
189Kommentarer
6964Visninger
AA

9. En uge tilbage og en mærkelig Justin

Ramonas synsvinkel:

Endnu tre uger på hospitalet var gået, og jeg følte mig bedre. Lægerne forstod ikke, at jeg klarede det så godt uden en nyre, men var nu sikre på, at jeg kun havde en uge tilbage, hvis jeg ikke snart fik en ny nyre. Da de havde fortalt mig det, var jeg blevet overrasket, for jeg følte mig bedre og raskere, men alt kunne vel ændre sig. Det der faktisk bekymrede mig mest her for tiden, var ikke at jeg kun havde en uge tilbage at leve i, men Justin. Han virkede så fjern, og var der slet ikke for mig, som han plejede at være. Altid var han væk om aftenen, og det gjorde mig nervøs. Hvad han mon havde gang i, siden han åbenbart ikke havde tid til at være her hos mig. Det vidste jeg ikke, men behøvede heller ikke direkte at vide det. Han havde lov til ikke at befinde sig her 24/7 som Rosalie og jeg selv selvfølgelig gjorde. Carina og Jacob besøgte mig også tit, men dem tænkte jeg nu heller ikke så meget på. Justin var bare i mine tanker hele tiden, også nu, da jeg skulle finde en måde at fortælle ham det på. Jeg havde kun en uge tilbage, og det skulle jeg sige til ham, men det ville blive svært. Alle de følelser jeg havde til ham, og så skulle sige, at jeg nok snart gik bort rigtigt. Ikke noget med at lyve, eller at blive genoplivet igen, men nej – at dø. Det var mærkeligt at tænke på det, men jeg havde nu også ligget i koma og blevet genoplivet.

”Hej Ramona” smilede Justin stille, da han forsigtigt åbnede døren og lukkede den igen. Hans blik var fjernt som det havde været de sidste par uger. Det var som om han gemte på en hemmelighed, men jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg smilede til ham, og hurtigt var han henne og holde om min hånd. Det smil han smilede virkede som ham selv, fjernt og falsk. Hvad havde han egentlig gang i, når han ikke var her? Var han derhjemme og slappe af, eller så han en? Det håbede jeg da godt nok ikke, for så ville jeg blive stiktosset på ham, hvis han havde set en pige, uden at fortælle mig det. ”Justin, jeg skal fortælle dig noget” sagde jeg stille, og kiggede ind i hans flotte brune øjne. Han nikkede stille, og jeg forsatte. ”Lægerne fortalte mig tidligere i dag, at hvis jeg ikke snart får en nyre, så har jeg altså kun en uge tilbage” fik jeg nemt sagt, nemmere end jeg troede. Måske fordi jeg var lidt sur på Justin, selv om jeg ikke vidste, hvad han havde gang i. For første gang i de tre uger, så jeg andet i Justins blik en noget fjernt. Han udstrålede at han var ked af det, oprigtigt ked af det. Faktisk kunne jeg også mærke tårerne samle sig i hans øjenkroge. Selv var jeg ikke i stand til at græde, da jeg ikke følte det nødvendigt.  

”En uge? Det er jo ikke nok..” sagde Justin, og den første tårer løb ned ad hans kind. Blidt strammede jeg mit tag om hans hånd, han skulle ikke græde, jeg vidste, at jeg ville klare den. ”Du var jo lige blevet så meget mere rask, og virker nærmest til at kunne vente i evigheder, før du får den nyre..” græd Justin stille. Han kiggede ind i mine øjne, og tog så en tot af mit hår bag øret, og kyssede blidt mine læber. Noget der faktisk ikke var hændt i tre uger. Meget var egentlig sket i tre uger, men der var noget jeg ikke vidste, jeg kunne føle det. Justin holdte noget tilbage for mig, men hvad?

”Justin, vil du ikke nok fortælle mig, hvad der foregår?” spurgte jeg Justin, efter jeg ikke kunne klare presset mere. Han måtte fortælle mig hvad han lavede, og forhåbentligt var det bare at slappe af derhjemme, eller arbejde på ny musik, hvilket han ikke havde haft meget tid til, siden jeg endte her. Han kiggede ned på gulvet, og undveg mit blik. ”Ramona, du ville ikke tro mig hvis jeg sagde, at jeg bare slappede af, så nu siger jeg bare sandheden. Jeg..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...