Skyggerigernes fjerde prins.

Man ved aldrig hvem der er hvem, og hvem der er hvad.
Slottet i midten af byen, Cellarian som ligger i attenhundredetallets England, er beboet af en prins. En ung smuk mand, som efter sigende leder efter en brud. Byboerne elsker deres prins, som virker god og mild imod alle. Og enhver ung frøken i byen, stræber efter at blive hans dronning.
Men da en ung forslået pige en dag ankommer til byens port, og bliver taget i pleje af en familie, begynder mystiske ting at ske.
For denne smukke, troværdige pige, ser andet i prinsen end godhed.

13Likes
19Kommentarer
2731Visninger
AA

7. Mørket.

Hun skubbede ham væk med et angstens skrig. Hans blå øjne var formørkede, da han så på hende. – Tydeligvis overrumplet. Hun begyndte at gå baglæns, ud af lyskeglen. Forsigtig, uden pludselige bevægelser, som for ikke at forskrække ham. Men nærmere var hun stille, i et forsøg på ikke at ophidse ham. Hun kunne mærke lyset passerer hendes ansigt, og så var hun ude af stand til at kunne ses, i hvert fald af et normalt menneske. I mørket var hun usynlig, men også angst. Selve mørket skræmte hende, mere end noget andet. Mørke og stilhed. Men hun ignorerede frygten, der sad som en knude i hendes mave, og holdt sit blik på ham. Lige nu var frygten for at miste livet, større end hendes rædsel for mørke. Og hun var helt sikker på, at det ikke var en irrationel frygt. Hans ansigt var stadig smukt, men noget vildt og forfærdeligt lurede under overfladen. Hans smukke øjne, så fordærvet af ondskab, som hun nogensinde havde set en sjæl. Hans læber havde stadig den samme, smukke og indbydende, lette røde farve. Men nu skinnede de, på en kvalm måde, der mindede hende om blodet fra de skrigende kvinder på torvet i hendes hjemby. Hans stadigt blege hud, havde to steder, grove ar. Ét gik henover hans ene øje, og det andet sad ved hans hage. Han var endnu uopnåeligt smuk, men på en grufuld, umenneskelig måde. Et udyr.

 

De blå øjne hvilede stadig på hende. Han havde ikke flyttet blikket, og hold kontakten til hende. De blå – ondskabens – øjne, tiggede hende om at blive. Og hun var sikker på, at han stadig kunne se hende. Også selvom hun stod inde i  mørkets tåger. Da indså hun, at hun ikke ville kunne gemme sig. Så hun vendte sig om, og begyndte at løbe ind i mørket.

Hun selv kunne faktisk se. En evne hun altid havde haft. Ingen havde påstået at hun var helt normal, nogensinde. Hun havde heller aldrig selv troet det. Hun så ting som ingen andre så, og hun hørte ting som ingen hørte. Derfor var det naturligt for hende, at se ind i mørket, som var det stadig svagt dagslys. Hun oplevede dog, at det ikke var noget hun kunne på kommando. Kun i én særlig time, så hun alt det som ingen andre gjorde. Og midnatstimen, herskede stadig i Cellarian. Men hun hørte ingen skridt bag hende. Så hun standsede for at få vejret. Hun så sig omkring. Hun havde løbet i rædsel, og var derfor yderst uopmærksom. Hvilket hun nu kunne se, resulterede i dette. Hun var fuldkommen uden idé om hvor hun var. Et par blege lyskegler, var synlige lidt længere væk. Hun var altså stadig et sted ved hovedvejen. Men Abbadon var ude af syne. Mærkeligt. Hun vidste at en time endnu ikke var gået, og at hun stadig kunne se og høre. Så selvom uhyret tilsyneladende var væk, var angsten for at der sad andet i mørket og så på hende, stadig fast i hendes bevidsthed. Hun besluttede sig for at gøre en indsats, for at finde tilbage til kroen.

Hun var forsvundet. Omkring ham herskede stilheden, og ikke engang hendes skridt kunne høres. Han undrede sig. Han burde kunne høre hendes skridt, med hans evner var alt andet sært. Den eneste forklaring måtte være at hun selv, havde noget over sig. ”Sært.” Nu måtte han være klog. Han måtte enten finde hende, eller bide det i sig, og regne ud hvad der havde skræmt hende. Han lo, og valgte sin sti ind i skyggerne. Han var ikke i humør til en jagt, og på slottet kunne han tænke. Det slot de dødelige ikke så. Det slot der lå skjult i skyggerne, under illusionssløret. Han lo igen. ”Åben dig, port af mørket.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...