Faith is a funny thing

Mette er populær i klassen, men det har hun ikke altid været. Hun havde svært ved at blive lukket ind hos de andre piger.
Da en ny pige, Charlotte starter i klassen, og hurtigt falder til, bliver Mette bange. Bange for at blive udenfor igen, og miste hendes veninder.
Hun er overbevist om, at Charlotte og hende selv, aldrig vil blive noget i nærheden af veninder.
Men måske har skæbnen en anden mening?

8Likes
16Kommentarer
2490Visninger

7. 6

”Hør mrs. Harvey, Charlotte og jeg kan umuligt arbejde sammen, vi kan ikke sammen.” Jeg så bedende vores lærer i øjnene. Hun var som regel meget forstående over for sådan noget men ikke i dag.

”Mette, du bliver nød til at give hende en chance.  Hvad hvis de andre ikke havde givet dig en chance, da du startede? Tror du det havde været sjovt?” Det var typisk hende, at bruge det imod mig. I en situation som denne fik hun altid, helt bevidst, en til at få dårlig samvittighed.

”Jamen hun kan ikke lide mig, hvad skulle det så hjælpe, at jeg gav hende en chance?” Allerede inden jeg var færdig med at snakke, vidste jeg, at jeg havde tabt.

”I arbejder sammen, færdig!”

Irriteret gik jeg ned til min plads, og samlede mit hæfte og penalhus til mig. Jeg kiggede efter Charlotte, hun sad bare på sin plads, og tegnede. Det gjorde hun altid. Jeg gik hen mod hende.

”Kommer du eller hvad?” Spurgte jeg. Hun kiggede op på mig, som om hun ikke havde lagt mærke til mig før nu. Hurtigt smækkede hun blokken i.

”Hvad skal vi?” hun så på mig med det mest falske smil. Jeg sukkede opgivende. Selvfølgelig havde hun ikke fulgt den mindste smule med.

”Hente computere så vi kan lave vores opgaver.” Hun overraskede mig, ikke på en positiv måde, med hendes svar.

”Hvorfor henter du dem så ikke, og går i gang?” efterfulgt af et alt for sukkersødt smil. Inden jeg nåede at svare, rejste hun sig, og fulgte med ned, og hentede computere. Vi gik tilbage i klassen, og satte os ved et bord. Vi satte os så langt fra hinanden som muligt.

”Okay, hvis du nu prøver, at se om du kan finde ud af noget om det første punkt, så prøver jeg det andet punkt, okay?” Jeg forsøgte virkelig at være venlig overfor hende, men den var hun tydeligvis ikke med på.

”Ja ja, what ever.” Jeg kunne se, at hun tastede noget ind på computeren, men fandt lidt efter ud af, at hun blot loggede på facebook.

”Charlotte, det her er altså en gruppe opgave, det betyder, vi skal lave den sammen!” udbrød jeg irriteret.

Hun sendte mig et hånligt blik, og fortsatte derefter sin samtale med en eller anden. En fyr vil jeg tro.

”Charlotte for fanden! Så lav dog noget i stedet for bare at sidde på facebook!” Jeg kogte over. Alt den irritation jeg havde holdt inde, var på vej op mod overfladen. Der skulle næsten ingenting til, før at det gik galt. Ét forkert svar fra hende, og Bang! Jeg ville eksplodere.

Hun kiggede overrasket på mig. Hun kunne fornemme det, det var jeg sikker på. Det var måske også derfor, hun ville afprøve mig.

”Jeg gør hvad der passer mig! Og du skal på ingen måde bestemme over mig, okay moster?!”

Det var over grænsen. Jeg eksploderede. Hvad der ellers blev sagt, husker jeg ikke, men det var bestemt ikke pæne ord. Vi stod, og råbte, og skreg ad hinanden. Ud ad øjenkrogen lagde jeg mærke til, hvordan folk fra hele skolen, strømmede ind i klasseværelset, men det stoppede os ikke. Det var først da flere lærer, trak os væk fra hinanden, at vi holdte mund. Vi blev trukket af sted, mod hver vores udgang.

”Den her klasse er ikke stor nok til os begge!” Var det sidste, jeg hørte hende råbe, inden lærerne fik os ind i andre lokaler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...