Best friends? {JB}

Luna Bloomsbury er en 16-årig pige fra Canada som er flyttet til Danmark for 3-4 år siden pga. hendes fars arbejde. Da hun boede i Canada var hun Justin Biebers bedste ven. De havde kendt hinanden siden de var helt små og været helt uadskillelige. Men fordi hun flyttede lige da han var ved at blive berømt, har ingen hørt om hende og hun lever et fredeligt liv i Danmark uden kontakt til ham.
Men da hun en dag hører at Justin skal spille i Danmark, i hendes by, mødes de igen.

7Likes
31Kommentarer
2798Visninger
AA

2. Kap. 1

 

Jeg vågnede en morgen lige omkring vinterferien. Jeg stod op og kiggede ud af glasdøren til min altan. Store bløde snefnug faldt på det allerede snedækkede landskab som små dun. Alt var hvidt uden et eneste fodspor. Det slog mig at jeg ikke vidste hvor tidligt det egentlig var. Der var nemlig ingen biler eller mennesker udenfor og det var stadig mørkt.

Jeg gik tilbage til min seng og fandt min mobil frem. Jeg låste den op og kiggede på skærmen. 5.36 viste den. Jeg grinte lidt for mig selv for jeg var ikke lige typen der stod tidligt op i ferien. Faktisk plejede jeg at sove til kl. 10, mindst. Men så tænkte jeg på hvad der skete i går. Jeg blev faktisk svimmel når jeg tænkte på det. Det var helt surrealistisk. Og så alligevel.. for det var jo ikke fordi at det var helt umuligt. Så lille var Danmark jo heller ikke. Men alligevel. Jeg kunne næsten ikke tænke på det. Men jeg var nødt til at indse det.

Justin Bieber kom til Danmark.

Jeg var stadig ikke kommet mig over det. Dengang jeg flyttede var vi begge helt knuste. Men vi havde faktisk aftalt at bryde kontakten. Mest fordi vi begge vidste at han var godt på vej mod at blive en kæmpe stjerne og at hvis det slap ud at jeg kendte ham ville min familie og jeg blive overrandt af paparazzier og journalister. Men også fordi vi højst sandsynligt aldrig ville se hinanden igen og det ville være for hårdt. Så ville det være bedre hvis vi bare kunne glemme det hele. Men det var svært. Selv efter 4 år kunne jeg stadig blive sur og ked af det pga. ham.

Jeg havde snakket med min mor om det. jeg sad egentlig bare ved computeren og skrev med mine veninder over Facebook. Og pludselig var der en der skrev at Justin Bieber kom til Danmark. Herning. Min by. Flere af mine veninder var helt oppe at køre da de var kæmpe Beliebers. Men jeg gik helt i panik.. 

Men ingen af dem vidste at jeg havde kendt ham. Eller faktisk havde været uadskillelige. Vi var altid sammen da vi boede i Stratford. Og jeg kendte selvfølgelig også Chaz og Ryan. Men jeg snakkede ikke med nogen af dem mere heller. Jeg havde ikke fortalt mine veninder det, igen, pga. det med at det skulle slippe ud. Kun min familie vidste det. Jeg gik tilbage til glasdøren og kiggede ud igen. Gulvet på altanen, som plejede at være kulsort, var nu kridhvidt og dækket af mere end en halv meter sne. Vinteren her i Danmark mindede faktisk lidt om den i Stratford. Mængden af sne kunne i hvert fald godt være det samme. Men temperaturen var lavere i Stratford. Jeg stod og tænkte lidt på hvordan resten af min familie havde det. De var blevet i Stratford og det kunne jeg også godt forstå. Jeg var også blevet så sur da jeg havde fået det af vide.

”Vi skal flytte”. Først forstod jeg ikke ordene der kom ud af min mors fine lille mund. Jeg stirrede bare på hende mens det langsomt gik op for mig hvad det betød. ”Hvorhen?” spurgte jeg. Jeg var helt i chok. Havde stadig ikke fattet det. ”Til Danmark.” svarede hun. Jeg kunne se at hun også var ved at græde. Hun havde levet hele sit liv i Stratford. Alle hendes venner var her, hendes arbejde, hendes familie, hendes liv! Jeg blev sur nu. Det var bare ikke i orden. Vi kunne ikke bare sådan flytte. Og så til sådan et lille land. Det var jo helt skørt. ”Det var det eneste sted far kunne få arbejde, lille skat. Jeg vil heller ikke flytte, men jeg tjener ikke nok til at vi kan klare os med det.” Jeg brød helt sammen. Hvordan skulle jeg få det fortalt til Justin?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...