One Night Stand (JB) 4

Mon alting kommer til at gå godt for Cady, eller sker der mere drama og ulykke for hende? At være fanget i Miami, hvor man ikke har en særlig fed fortid, er måske ikke en særlig god fordel...

327Likes
734Kommentarer
92843Visninger
AA

17. Syg.

Men han skrev slet ikke... Det irriterede mig lidt. Men det var vel nok bare fordi, at han havde travlt. Jeg sukkede og så ud ad vinduet, hvor det regnede. Gid den fødselsdagsfest ville blive ødelagt!
Jeg havde lige været i bad og sad nu bare iført nattøj. Jeg kedede mig. Jeg havde hovedpine, og jeg havde enormt ondt i halsen. Måske skulle jeg ikke ha' haft så lidt tøj på...
Jeg lagde mig ned i min seng og lukkede øjnene lidt, da min iPhone vibrerede for fuld drøn. Langsomt tog jeg den, uden at se, hvem det var.
”Det' Cady..?” mumlede jeg.
”Hej putte.”
Justin.
Jeg satte mig op med lynets hast.
”Undskyld, jeg ikke har svaret eller ringet, men det har virkelig været... i dag,” sagde han.
”Det' ok,” svarede jeg stille.
”Er du okay?” spurgte han bekymret.
”Jeg har det ikke helt så godt,” sagde jeg og gned i mit ene øje, da jeg var træt.
”Det var ikke så godt...”
Jeg smilede lidt.
”Det lød dumt,” grinede jeg stille.
”Ja, bare lidt,” svarede han fjoget.
”Jeg savner dig...” mumlede jeg så.
”Cady, jeg savner også dig. Og jeg er så ked af, at jeg aldrig rigtig har tid til dig, for du fortjener virkelig mere, end jeg giver dig,” sagde han. Sødt sagt, men løgn. Han gav mig alt, hvad jeg havde brug for.
Jeg skulle lige til at svare, da jeg kunne høre Scooters og Kennys stemme i baggrunden.
”Hvem snakker du med, Justin?” lød det fra Kenny.
”Cady,” svarede Justin. De begyndte alle at snakke i munden på hinanden, hvilket jeg fik pres over, så jeg endte med at lægge på. Med et suk smed jeg mig ned i min seng igen og gabede træt, da min iPhone ringede igen. Det var selvfølgelig Justin.
”Ja?” spurgte jeg.
”Hvorfor lagde du på?” sagde han.
”Jeg er træt...”
Han grinede sød og lavt.
”Jeg har en god nyhed,” fortsatte han. Jeg rettede mig lidt op og rynkede panden.
”Og det er?”
”Dig, mig, søndag.”
Jeg blev helt glad indeni.
”Seriøst?” spurgte jeg.
”Ja, endelig,” svarede han med et smil i stemmen. Jeg smilede stort for mig selv. Ja, endelig, det må han nok sige!
”Ej, hvor dejligt,” sagde jeg dumt. Han grinede.
”Jeps. Hvorhenne?”
”Du bestemmer.”
”Hos dig,” fastslog han. Jeg smilede.
”Okay, kom når du vil..”
”I will.”
”Godt. Men jeg smutter altså nu, min hals fucker. God, jeg hader min familie...”
”Noget jeg bød vide?” spurgte han inden.
”Søndag,” svarede jeg.
”Okay, så ses vi, mus,” sagde han sødt.
”Ja. Jeg elsker dig,” smilede jeg.
”I lige måde. Ses.”
”Ses.”
Jeg lagde på og sank endnu en gang ned i min seng, imens jeg så hen på klokken. Den var halv tolv. God, jeg var træt. Jeg satte hurtigt mit vækkeur til og slukkede så lyset, hvorefter jeg lagde mig hen i min seng og lukkede øjnene. Ikke længe efter var jeg heeeelt væk...

Jeg troede, at jeg skulle i skole, men det skulle jeg vist ikke. Jeg havde det ikke ligefrem særlig godt. Faktisk kunne jeg knap nok snakke, min hals brændte som helvede. Jeg havde allerede hældt tre kopper the på mig i løbet af et kvarter. Min far havde med det samme sagt, da jeg var kommet ned ovenpå fra, at jeg skulle blive hjemme. Nu var ham og Penelopé heldigvis taget af sted. Det var ret tilfreds med. Så havde jeg da hele huset for mig selv, selvom jeg ikke orkede noget. Derfor besluttede jeg mig bare for at gå ovenpå og sove, og den plan gik vist meget godt.

Det blev hurtigt lørdag aften. Ellers var det bare fordi, at jeg sov så meget...
”Cady, jeg tror, du skal ringe og sige til Justin, at i må aflyse,” lød det fra min far af. Han havde lige taget min temperatur, da han mente, at jeg havde feber.
”Far, jeg har bare ondt i halsen og er forkølet, det er ingenting.”
”Bortset fra, at du næsten ikke kan tale og har 39,9 i feber,” svarede han sarkastisk. Jeg himlede med øjnene og trak min dyne op til mig.
”Jeg har ikke set i ham i over tre uger, please,” mumlede jeg trist. Han sukkede.
”Fint, men i går ingen steder hen. Vi er først hjemme i morgen, så jeg håber ikke, at du er mere syg,” sagde han. Jeg så op på ham, nikkede kort og hostede lidt.
”Nå, drik noget the og hils Justin. Vi kører nu.”
”God tur,” svarede jeg. Han smilede kort.
”God bedring, skat.”
Så kyssede han mig hurtigt på panden og smuttede så ud ad døren. Jeg satte mig op og snøftede, så jeg kunne mærke snottet i hele hovedet. Klamt. Jeg sukkede og rejste mig. Så gik jeg ud på badeværelset og pudsede næse. Jeg skulle til at gå ind på mit værelse igen, da jeg hørte, det bankede på døren. Det var ham! Jeg havde lyst til at storme ud til ham, men orkede det ikke. Så sløvt og dovent fik jeg mig bevæget ud til døren, som jeg åbnede. Justin stod der. I regnvejret.
”Hej sø... wow,” sagde han, men afbrød sig selv og gloede lidt på mig. Jeg smilede stort, eller fremtvang et.
”Hej,” sagde jeg, med en meget, meget grim stemme og krammede ham.
”Cady, hvad er der lige sket med dig?” spurgte han dumt og skubbede mig lidt væk.
”Jeg er bare lidt syg...” mumlede jeg. Han løftede øjenbrynene.
”Lidt?”
Jeg nikkede, imens jeg kiggede ned i gulvet.
”Skråstreg meget,” sagde han til sig selv. Jeg så op på ham.
”Du går ikke, vel?” spurgte jeg hurtigt og trist. Han så underligt på mig.
”Nej, selvfølgelig ikke, men må jeg ikke komme ind?”
Jeg lagde mærke til, at han stadigvæk stod ude i det kolde regnvejr, og det gjorde mine fødder helt kolde!
”Undskyld,” grinede jeg hæst. Han så sjovt på mig.
”Ej, du er jo helt... syg,” sagde han. Jeg smilede dumt.
”Det går nok...”
Han tog sine sko og sin jakke af og vendte sig om mod mig.
”Hvor det godt at se dig!” sagde han og slog armene rundt om mig. Jeg stillede mig tæt ind til ham og varmede mig hos ham. Ahhh...
”Kom, lad os gå op i din seng, der tror jeg, du skal ligge,” sagde han og tog min hånd. Vi gik ovenpå og ind på mit værelse. Jeg lagde mig ned i min seng og trak Justin ned til mig.
”Hvad fejler du?” spurgte han og så på de panodiler, lommertørklæder, halspastiller og termometeret, der lå på mit sengebord.
”Bare forkølet...” mumlede jeg kort. Han så lidt... 'som om agtigt' på mig og tog så termometeret, som han så tændte, så han kunne se, hvad den sidste temperatur, der var blevet taget var.
”Og du har vist også feber,” sagde han, da han så tallet.
”Ja ja, det tæller ikke,” mumlede jeg hæst. Justin tog min dyne, sådan så vi lå under den. Så lagde jeg mig helt ind til ham.
”Nu bliver du smittet,” mumlede jeg dumt ind i hans trøje. Han grinede lidt.
”Lige meget...”
Jeg så op på ham.
”Puds din næse,” grinede han. Jeg himlede med øjnene og skulle til at rejse mig, da Justin hurtigt greb nogle lommertørklæder, før eg gjorde og gav mig et. Jeg smilede til ham, vendte mig lidt væk og pudsede så næsen. Så smed jeg lommetørklædet ned i skraldespanden, der stod ved siden af min seng og vendte mig derefter om mod Justin. Han så sjovt på mig.
”Årh, jeg hader at være syg!” råbte jeg skingert og mega hæst, så jeg lød som en idiot. Justin grinede højt.
”Skat, pas på din stemme!”
Jeg himlede med øjnene. Han stoppede stille med at grine og smilede så.
”Du vil ikke en gang kysse en syg en...” mumlede jeg.
”Hvem siger det?” spurgte han. Ja, mig sjovt nok?
”Jeg er syg, idiot. Du bliver syg, hvis du kys...”
Før jeg overhovedet nåede at tale færdigt, kunne jeg mærke hans dejlige læber mod mine. Jeg kyssede med det samme med, imens jeg kunne mærke hans hånd nusse min mave. Gud, hvor havde jeg dog savnet ham. Han trak sig væk lidt efter.
”Så, nu bliver jeg syg,” sagde han og smilede tilfredst til mig.
”Haha, hvor du sjov,” svarede jeg ironisk og smilede.
”Nå... du skulle fortælle mig om din familie,” sagde han spændt og smilede. Jeg nikkede.
”Det var fordi...”
Jeg rettede lidt på min stemme, så jeg kunne tale ordentligt, men det hjalp ikke rigtig...
”Vi skulle jo til fødselsdag hos min kusine. Og min far er ikke særlig gode venner med min moster, da hun blander sig alt for meget i mine sager. Så jeg havde taget lidt... afslørende tøj på derhen for at irritere dem, men da vi så kom derhen, begyndte hun at kalde mig en luder og alt muligt, hvilket min far blev enormt sur over. Så mig og Penelopé gik hen til bilen igen. Så kom min 'dejlige' kusine, flodhest, og så blev vi uvenner, og hun troede ikke på, at jeg havde en kæreste, så da jeg viste hende et billede af os to, stod hun bare og sagde, at jeg løj og alt muligt lort, og så kom Penelopé og min far så og gav hende et dræberblik, da hun stod og påstod, at jeg sagde alt muligt, der ikke var sandt, og d....”
”Cady, jeg forstår hat af det der,” afbrød Justin mig. Jeg sukkede.
”Undskyld, jeg har bare... ondt overalt,” mumlede jeg. Han løftede øjenbrynene.
”Hvorfor ringede du ikke og sagde, at jeg så skulle blive væk, så du bare kunne sove?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet.
”Vi har ikke set hinanden i over tre uger, så derfor,” svarede jeg kort. Han nikkede.
”Men jeg forstår godt, hvis du vil hjem, fordi du ikke gider at være syg,” mumlede jeg.
”Nej, jeg vil hellere være sammen med dig,” sagde han beslutsomt. Jeg fremtvang et smil.
”Nej, lad være,” sagde han og hentydede til mit falske smil. Jeg sukkede og lagde hovedet ned i puden. Han aede mig lidt på ryggen.
”Du skal nok blive rask. Nu skal jeg gå ned og lave noget the til dig,” sagde han og rejste sig. Jeg svarede ikke, men blev bare liggende med et håb om at dø... Ej, overdrivelse, men jeg havde det virkelig af ht!
Justin kom op lidt efter med en kop dejlig varm the til mig. Jeg drak den som en svamp og stillede koppen på bordet igen.
”Var det bedre?” spurgte han lidt forbløffet. Måske over, at jeg var to minutter om at drikke en mega varm kop the. Jeg nikkede og smilede. Han smilede igen.
”Hvordan var den video til din nye sang?” spurgte jeg. Han trak lidt på skulderende, selvom han inderst inde garanteret syntes, at det var godt. Men jeg nikkede bare og lod som om, at jeg troede ham.
”Hvad med hende pigen..?” begyndte jeg. Han så lidt på mig.
”Hvad er der med hende?” spurgte han. Jeg trak lidt på skulderen.
”Kysser hun godt?”
”Cady...”
”Jeg ved det. Det er dit job, bla, bla, bla...”
Han grinede lidt af mig.
”Du er så sød, når du er jaloux,” smilede han. Jeg så dumt på ham.
”Mig, jaloux? Jeg er ikke jaloux!” fastslog jeg med en lav stemme, som jeg dog lige kunne gøre lidt hård og bestemt. Hans smil blev lidt større.
”Nej, nej,” svarede han sarkastisk.
”Justin, jeg er ikke jal...”
”Jeg sagde også nej,” afbrød han smilende. Ihh, hvor han irriterende! Selvfølgelig var jeg jaloux ja, men det skulle han da ikke vide!
”Ja, men du mente det ironisk,” sagde jeg. Han grinede af mig.
”Cady, lad være, søde. Prøv at hør. Hvis du fortæller mig, at du ikke er jaloux, når du er, kan jeg jo regne det ud, ikke ogs? Og prøv at hør noget andet. Det interesser mig ikke, om den pige kysser godt. Og tro mig, jeg stod og lod som om, at det var dig, jeg kyssede.”
En svag rødmen nåede mine kinder. Men jeg var IKKE jaloux!
”Men jeg er stadigvæk ikke jaloux,” mumlede jeg. Justin smilede stort og trak mig ind til ham i et kram.
”Hvor jeg elsker dig...” mumlede han kærligt og kyssede mig på halsen. Jeg lukkede øjnene lidt og var ved at falde i søvn.
”Du virker træt?”
”Er jeg også,” svarede jeg stille. Han aede mit hår lidt.
”Bare sov,” sagde han og lagde sig ned med mig på slæb.
”Du går ikke, vel?” spurgte jeg bekymret. Han rystede sikkert på hans fine hoved.
”Jeg er her, når du vågner, bare rolig.”
Han lød så sikker og dejlig...
Jeg lukkede øjnene lidt og lagde mig helt ind til Justin, så han ikke kunne stikke af. Så var jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at han flygtede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...