Blodtørstig

Hvorfor nøjes, når man kan have det hele?
Den anderledes vampyr Chris har besluttet sig for at prøve noget nyt. I stedet for blot at slå et menneske ihjel for at få noget at spise, kan det måske lykkes at bruge det samme? Tanken har strejfet ham og nu vil han gøre noget ved det.
Den unge og ikke mindst smukke Tanja, var på det forkerte sted og ikke mindst det forkerte tidspunkt. Hun bliver offeret for et helt nyt forsøg....

14Likes
19Kommentarer
2501Visninger
AA

3. Forhåbning

Efterhånden som Tanja havde fået tygget sig igennem sin morgenmad begyndte nysgerrigheden at trænge sig på. Langsomt sneg hun sig ud ad sengen, for at sikre sig at det ellers gamle trægulv ikke skulle knirke. Hendes varme fødder mødte det kolde trægulv, som gav en vis ubehag. Forsigtigt gned hun sig træt i ansigtet, og fjernede søvnen fra sine trætte øjne.
Stille tog hun i dørhåndtaget ud til gangen, som åbenbart ikke var låst. Det måtte tjenestepigen have glemt på vejen, det lignede også at hun pludselig var kommet ud af sin trance da hun gik. Hun lænede sig langsomt ud af døren, imens at hun holdt godt fast i dørkarmen for ikke at falde. Til venstre for hendes dør var der en lang gang med adskillige døre. Til højre for hende var endevæggen af gangen, som var dekoreret med et flot spejl med små hyggelige detaljer på. Ligeud for hendes dør var den trappe som hun havde trampet så hidsigt op af for nogen tid siden.
Et eller andet sted satte hun alligevel pris på at hun havde sit eget badeværelse i hendes fængselscelle. Forsigtigt kiggede hun ned af trappen, men der var ikke nogen i syne. Så godt som hun kunne sneg hun sig ned af trappen, måske med et lille håb om at hun faktisk kunne komme væk. Da hun nåede ned for foden ad trappen kom hun hen til hoveddøren som faktisk stod åben, bare en lille smule. Døren stod og gyngede frem og tilbage i en kølig brise.


Blidt puffede hun til døren med hånden, og den skønneste have mødte hendes syn. Solen stod højt på himlen så hun måtte have sovet længe. Hendes blik gled rundt i haven, og faldt på en gruppe lavere træer og små buske. Hun tog sig selv i at kigge sig over skulderen inden hun gik derover.
De eneste lyde der var til stede var hendes spændte åndedræt og lyden af bladende fra haven. Der var utroligt stille. Hun besluttede sig for at følge den lille sti, og den førte hende hen til en swimmingpool som lå i skygge fra træerne. Hendes blik fangede hurtigt 2 personer som lå for enden af swimmingpoolen. Den ene lidt mere livløs end den anden. Langsomt tog hun en hånd op til munden, da hun kunne genkende pigen som lå livløs på fliserne. Normalt ville hun have gået hen for at hjælpe, men Chris var der også. Han lå ved siden af. Hun vendte hurtigt rundt for at sætte i løb, for at komme så hurtigt som muligt væk fra dette sted. Lige i det hun skal til at vende sig om høre hun en knas tør stemme:
”Der er ingen grund til at løbe…” Der var ingen tvivl om hvem stemme tilhørte. Hans mørke og modbydelige stemme var ikke til at glemme, desværre.
På trods af advarslen valgte hun at ignorere det og løb alligevel. Hun havde ingen idé om hvor hun skulle løbe hen. Hendes stedsans havde aldrig været god, men det var jo næsten håbløst. Dog var alle andre steder bedre end dette, hun havde ikke tænkt sig at hendes dage skulle ende her – og da slet ikke med sådan en som ham!  Adrenalinen begyndte at pumpe i hendes krop, hun kiggede forvirret rundt og besluttede sig hurtigt for at tage den vej hun følte for.  Pludseligt fik hun fornemmelsen af der var nogen der kiggede på hende. Efterfølgende kunne hun mærke vægten fra en hånd på hendes venstre skulder. Hun gispede forskrækket, og vendte sig rundt. Der stod han og kiggede hende direkte ind i hendes krystal blå øjne. Hans mørke øjne stirrede stift på hende. Langsomt men bestemt tog han fat i hendes venstre overarm.” Og hvor tror du så at du skal hen?!” vrissede han. Det var som om at hans tone var ændret, der var helt sikkert noget der var forandret ved ham.
”Hvad har du gjort ved hende!” græd Tanja fortabt. Hun havde ingen idé om hvad der foregik og var mest af alt bange for hvad der ville ske med hende selv. ”Lad mig komme hjem, jeg skal nok lade være med at sige noget til nogle” prøvede hun forgæves at love ham. Hans blik var fortsat koldt og stift, han ikke så meget som skar en grimasse før hun kom med sit løfte.
Let trak han på smilebåndet, dog stadigvæk meget koldt. Hun prøvede at vride sig ud af hans jerngreb men det var så godt som umuligt. Hans greb rundt om hendes arm blev strammere.
”Det kan du godt glemme, så let slipper du ikke” Han førte hende tilbage til swimmingpoolen hvor pigen fra tidligere lå.  ”Du er ikke selv længere herre over dit eget liv, du kan lige så godt vende dig til det!” Snerrede han ad hende, og smed hende ned på jorden ved siden af den ellers livløse krop. Hun kunne ikke længere styre sine tårer og de trillede stille ned ad hendes kinder. Hendes hulk blev næsten ustyrlige, og hun kunne ikke længere finde mening med noget. Chris satte sig ned ved siden af hende og aede venligt Tanja på ryggen, ” Det bliver nemmere for dig hvis du bare gør som jeg siger” sagde han med en helt anderledes tone. Hendes hulken fortsatte og hun følte sig ikke mere tryg ved ham efter denne episode.
Bange for at finde ud af svaret, kiggede Tanja på pigens mave i håb om at den bevægede sig.
”Hvorfor er du sådan ved hende! Hun har ikke gjort dig noget” vrissede Tanja uforstående til Chris som fortsat nussede hende på ryggen. Hun slog hans hånd væk fra sig, inden hun nåede at sige sin sætning færdig.


”Det er for alles bedste…” Sagde han roligt og rejste sig fra hende. Han samlede sin T-shirt op som han havde ladet ligget krøllet på fliserne. Tanja kiggede uforstående på ham, men hun blev afbrudt af at pigen hostede og rømmede sig. Hun tog kærligt sin hånd op på hendes pande, og tog hendes hånd også for at lade hende vide at der var nogle til at hjælpe hende.
”Og til en anden gang, du kan ikke flygte nogen steder – så det er spild af energi. Spar lidt på energien, du får brug for den” mumlede Chris idet han vendte sig om, og gik tilbage mod huset. Inden han vendte sig om tørrede han sin mund af i sin hvide T-shirt. Der blev efterladt et rødt spor, ligesom hvis han havde haft løbestift på.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...