Rødhætte

Da den 15-årige Grace kommer hjem fra et års praktik i London er alt ændret - ikke blot skolen og veninderne, men også en del mord der har fundet sted i den nærliggende skov. Og da Grace møder den beskidte, men søde James åbner en helt ny verden af kærlighed, mord og hemmeligheder sig for hende.

13Likes
19Kommentarer
2840Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Resten af dagen var faktisk.. okay. Nogle af de andre elever viste interesse, og spurgte med oprigtige ansigter hvordan hendes tur til London havde været. En lavstammer buttet pige,  Celia, havde fulgt hende som en glad lille hundehvalp det meste af dagen, indtil hun fandt et mere interessant emne, og heldigvis stødte Grace ikke på Stina igen. Ikke fordi hun var bange for hende, tvært imod, men hun orkede ikke en konfrontation lige nu. Hun gik i sine egne tanker, med bøgerne presset ind mod brystet da en skrattende meddelelse fra højtaleren fandt vej til hendes øre. Hun stoppede op og så hvordan alle de andre elever gjorde ligeså. "Godmorgen.. Elever. Jeg beder jer møde op på torvet omgående, af hensyn til hændelsen sidste uge" Folk omkring hende begyndte at stivne, og hendes mave føltes pludselig som en hård klump. Hvad var der sket sidste uge? Hvordan kunne det være så vigtigt at hele skolen skulle samles? "I vil få yderligere informationer derhenne" Scrath.

Eleverne begyndte at strømme hen mod en stor dør, hvor hun gik ud fra torvet måtte befinde sig. En elev gik og græd lydløst, mens en anden holdt hende om skulderen og hviskede trøstende ord. Andre gik og mumlede, og hun opfangede kun få ord. "..fundet ham?""..uskadt?"  Hun kunne efterhånden danne sig et billede af hændelsen. Det angik i hvert fald en dreng. Endelig fik hun mast sig ind på torvet, som var et kæmpe rum med en scene og en masse siddepladser foran hvor eleverne allerede havde taget plads. Celia sad på første række, og rystede hysterisk med armene mens hun pegede på pladsen ved siden af sig. Hun mimede ordene ´jeg har spærret en plads til dig', og Grace sukkede lettet mens hun småløb derhen for at kunne nå det. Da hun endelig tog plads i den kolde og meget ubekvemme plastik stol, stirrede Celia tilfredst og forventningsfuldt på hende.

"Tror du de har fundet ham?" Grace rynkede på brynene, og følte sig igen udenfor. Det hele skolen tilsyneladende gik og summede om, havde slet ikke nået hendes ører. "Hvem er det? Hvad er der sket?" Spurgte Grace, og hun kunne høre at hun lød mindst lige så nysgerrig og forventningsfuld som Celia. Ikke et godt tegn, for det her var åbenbart rigtigt alvorligt. "Der går.. Eller gik, denne her dreng, James.." Hun blev afbrudt af skole inspektøren som - uden Grace havde lagt mærke til det - havde stilt sig midt på scenen, og nu snakkede ind i en mikrofon. Hans ansigt afslørede sorg og en underlig facade af ro. "Må jeg bede om jeres opmærksomhed?" Der blev musestille. Selv den mindste bevægelse fra Grace fik eleverne omkring hende til at vende sig og tysse irriteret. "Mange tak. Til alle dem der stadigvæk er uinformerede - en dreng forsvandt sidste uge fra skolen, efter at han havde forladt den med intentioner om at tage hjem. Ingen har set ham siden, og en.." Han gik i stå, og et glimt af væmmelse sås i hans små griseøjne. "Lillefinger, blev fundet. Vi fik testresultaterne i går morges, og alt tyder på at den.. tilhørte ham" Pigen, som tidligere havde grædt, bråd nu ud i høj gråd. Det var nærmest på grænsen til hysteri, men ingen tog sig synderligt af det, eftersom hun langsomt blev mere stille, mens hendes krop sank sammen.

"I dag har politiet fundet hans lig" Hvis der før var stille, var den intet, i forhold til den bølge af intethed der slog igennem lokalet. Ingen bevægede sig. Ingen snakkede. Ingen græd. Alle var ramt af det samme chok, selv Grace, som alt for godt kendte sorgen ved at miste en man holdt meget af. Hendes lillebror dukkede op i hendes tanker, men hun skubbede det hurtigt væk igen og rettede blikket op mod inspektøren, som prøvede at samle sig. "Ja.. Eh.. Vi tilbyder gratis krisehjælp til alle der føler behov for det, og de elever der ønsker nærmere information om det bedes møde op i fysik lokalet efter denne samling. Resten har fri resten af i dag, og i morgen" Ingen jublede, alle rejste sig blot op med sunkne skuldre og traskede mod udgangen. Grace var kun en af mange som følte sig helt tom indeni, selvom hun ikke havde noget forhold til drengen. Hun havde haft ret fra starten. Hendes første skoledag var dømt til fiasko.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...