VIld med blod.

Maya er en 16 år pige, der ikke er som alle andre. Hun har en dyster hemmelighed. Alle de andre piger på hendes alder er vilde med sprut, men hun er vild med blod.

14Likes
34Kommentarer
3931Visninger
AA

4. Første skoledag.

Jeg sad og var lige ved at falde i søvn efter, at jeg havde præsenteret mig selv for klassen, det var en virkelig kedelig samfundsfagtime. Jeg følte mig alligevel heller ikke en del af de dødeliges samfund, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle have det? Men der var jo ingen der kunne vide hvad jeg i virkeligheden var. De ville tro jeg var et monster..

"Maya, hører du efter?" Min samfundsfagslærer stod lige foran mig og kiggede strengt ned på mig. "Jaja, du sagde noget med politik.." En af de gode ting ved at være vampyr var, at man kunne høre ting uden rigtigt at høre dem og så kunne huske dem. "Ja, det er. øhm rigtigt... Men hvilken politik?" sagde han lidt forbavset. "Helle Thorning Schmidts udlændingepolitik" Sagde jeg helt uden at foretrække en mine. "Øhm ja." Sagde han og begyndte at fortælle mere om hendes politik.

Jeg satte mig til at stirre tomt ud i luften igen. Pludselig landede der en papirkugle på mit bord. Jeg kiggede rundt og fangede Jonas' blik, han smilte til mig. Jeg åbnede papirkuglen og læste hvad der stod: 'Hey. Har du en mobil? Og hvis ja, må jeg så få dit nummer? Jonas'. Det var måske lidt barnligt, men også sødt. Gingeren fra før, som også var min sidemakker, gav mig et lille puf. Hun havde åbenbart også læst seddlen. Jeg kiggede bare mærkeligt på hende. Det var egentlig underligt, jeg vidste ikke engang, hvad hun hed.

Jeg hviskede til hende "Hvad hedder du egentligt?". "Michelle og dig?" Spurgte hun. "Maya, men det vidste du vel godt!" Sagde jeg og smilede. Hun slog sig til hovedet og hviskede "Det er jo også rigtigt." Jeg kiggede ned på seddlen igen, der var et lille hjerte til sidst. Jeg trak lidt på mundvigene og skrev: 'Ja det har jeg. Og det er 25 63 19 08. Hvad er dit?'. Også tegnede jeg et lille hjerte til sidst. Jeg krøllede det sammen og kastede det over til ham, pågrund af mit utrolige talent for at ramme nøjagtigt, så landte det lige i hans hætte.

Han opdagede det hurtigt og tog hånden om og prøvede at få fat i det. Det så ret komisk ud. Efter at han havde prøvet i et par minutter, fik han den. Han vendte sig om og smilte et bredt smil til mig og blinkede. Jeg grinte uden lyd. Jeg så ham trække et eller andet op ad lommen, det var vist hans mobil. Pludselig mærkede jeg min mobil vibrere i min lomme. Jeg tog den op, mens læren stod med frontet mod tavlen. Det var et nummer, jeg ikke havde kodet ind. Men da jeg læste beskeden stod der, at den var fra Jonas. Der stod bare: 'Hej <3 - Jonas'. Jeg svarede med et hurtigt 'Hej :)'.

Jeg kodede hans nummer ind og nåede lige at putte mobilen ned i lommen igen, inden vores lærer vendte sig om. Resten af skoletiden gik med at kigge tomt ud i luften og i frikvarterene hører på Michelle plapre løs om alt og alligevel ingenting. Endelig ringede den sidste time ud og klokken var tre. Jeg traskede langsomt ud af døren og ud i den friske luft. Jeg var den første elev fra 1.g, der kom ud. Alle de andre havde travlt med at sige farvel til hinanden.

Jeg begyndte at gå hjem. Der var langt. Det tog en halv time, men det var dejligt at gå alene. Jeg gik lidt og tænkte på Jonas og jeg var nået 100 meter væk fra skolen, da jeg hørte en stemme kalde. Det var en drengestemme, det var Jonas'. Han kom løbende hen til mig. Han var forpustet. "Jeg ville bare lige sige farvel" Sagde han og smilte til mig. Han krammede mig. "Vi ses, Maya" Han blinkede til mig og løb op til hans bil. Jeg stod i et par minutter og stirrede efter ham. Og tvang mig derefter til at gå videre.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...