VIld med blod.

Maya er en 16 år pige, der ikke er som alle andre. Hun har en dyster hemmelighed. Alle de andre piger på hendes alder er vilde med sprut, men hun er vild med blod.

14Likes
34Kommentarer
3931Visninger
AA

9. Drømmen.

Min far ville skynde sig op på skolen og få liget fjernet fra klassen. Han var vred på mig, men han skældte mig ikke ud. Måske var han mere skuffet end vred. Jeg hadede når han var sådan. Han kiggede på mig med bedrøvende øjne og rystede på hovedet. Jeg fik en klump i halsen og tårene pressede på. Nej, jeg ville ikke græde. Alt var under kontrol igen, vi skulle bare ikke snakke mere om det og jeg skulle aldrig gøre det mere, aldrig mere.. Før min far var løbet, havde han sagt, at jeg skulle prøve at sove. Og det med at vampyrer ikke sov, det var bare en myte eller på en måde ikke. Vi blev nødt til at sove, når vi havde dræbt et menneske eller været ud for en traumatisk oplevelse. Og jeg synes selv, at jeg havde været ude for begge ting, men jeg havde jo 'kun' dræbt et menneske. Jeg kunne slet ikke klare at tænke på det, for hvis vampyrrådet fandt ud af det, så ville jeg få 100 år i fængslet. Jeg ville ikke kunne klare det. Jeg var ikke stærk nok, jeg var ligesom min mor. Men her lå jeg altså og prøvede at falde i søvn. Jeg lukkede øjnene og prøvede ikke at tænke på drabet. Det var svært at lade være. Jeg kunne hele tiden se livet forsvinde ud af hendes øjne, mærke varmen forsvinde fra hende..

"Maayyyaaa" Det var en ukendt stemme, der hvislede mit navn. Jeg kunne ikke se andet end ånden fra personen, der snakkede. "Hvem er du?" Spurgte jeg bange og jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere. "Maaayyya, duuu haaarrr drræææbt!" Jeg kunne se nogle røde øjne nu. Det var kun de vampyrer, som sad i rådet, der var røde. Jeg kiggede panisk rundt for at finde en udgang eller et sted jeg kunne flygte hen, men rummet var helt sort. "Du kan ikke flygte" Sagde stemmen og det rislede koldt ned af ryggen. Jeg mærkede kunne mærke kulden fra vampyren, den stod lige bag mig. Pis! De ved det. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil ikke ende i fængsel. Pludselig tændte lyset og jeg stod ude i skoven med den mægtigste vampyr foran mig. Skal jeg bryde sammen? Nej, for så ville jeg jo virke svag? "Hvad skal vi gøre ved dig?" Vampyren begyndte at gå rundt i en ring omkring mig, han ville skræmme mig. "Du må ikke vise, at du er svag, hvis du gør er det slut, husk det Maya!" Det var en stemme inde i mit hovedet. Det lød som min mor. "MOR" udbrød jeg højt. Jeg blev overrasket, jeg havde ikke hørt hendes stemme i 8 år. Det var utroligt. "Din mor.. Ja hun var en yndig vampyr. Synd at hun" Han lod som om han skar sin hals over med sin finger. "Drop det!" Sagde jeg højt, jeg havde pludselig fået mig mere mod til mig. "Du får mig ikke, det kan du ikke" Jeg smilede lumskt. Jeg kunne se hans smil stivne. Lidt efter lyste han op igen og begyndte på en kluklatter. "Lille pige dog" Fik han hiksede. Jeg stod og kiggede på ham. På et splitsekund blev han alvorlig og hev et spyd frem fra ryggen. Jeg kunne mærke mit hjerte galoppere. Han trak sin arm tilbage og gjorde klar til kast. Det hele gik i slowmotion og jeg skreg. Det hele gik så langsomt. Jeg så spyddet flyve gennem rummet. Jeg kastede mig til siden lige før det ramte mig og det splintrede bag mig. Jeg landte på siden og åbnede øjnene.

Det jeg så var mit eget værelse. Thank God! Jeg var lettet, jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt. Min far var ikke kommet tilbage. Så jeg gik over til min jakkelomme og fandt min mobil. 2 ulæste beskeder. De var begge fra Jonas. 'Hey, hvornår skal jeg komme?<3' Jeg havde glemt alt om, at jeg skulle være sammen med ham. Jeg kiggede på klokken den var 16.23. Jeg satte mig ned og lod mig flyde ned i sengen. Jeg åbnede den anden besked. 'Er du der?<3 Jeg savner dig faktisk..' Det kildrede i maven og jeg smilte automatisk. Jeg tænkte mig om, før jeg svarede ham. 'Hey. Jeg tror ikke det er en god idé, at du kommer idag. Måske imorgen?<3 savner faktisk også dig..'. Jeg trykkede send og ventede på svaret. Det føltes, som en evighed inden han svarede. 'Okay, men kan jeg så ikke sove hos dig til søndag?<3'. Jeg havde aldrig prøvet at sove med et menneske før, men hvad kunne der ske? Jeg måtte bare drikke det kunstige blod på flaske. Det var egentlig meget smart, at det lignede vin. 'Jo, det kan du godt<3'. Han kunne altid sove på en madras, men det gjorde da ikke noget, at han sov i min seng. Det ville da være hyggeligt. 'Great. Jeg kommer klokken 17.00 imorgen så<3'. Jeg smilte og kiggede ud i skoven. Skoven gjorde mig deprimeret. Den var uhyggelig, så negativ.

Da min far endelig kom hjem, var der ikke noget smil på hans ansigt. Han var gravalvorlig. "Hvad er der, far?" Jeg kom gående ned af trappen. "De fandt liget før mig" Han holdte en lille kunstpause. "Der var politi". De havde spurgt ham, om han kendte noget til det. Han sagde selvfølgelig nej. Efter der havde været stilhed i et stykke tid, brød jeg stilheden. "Far, hvad skal vi gøre? Jeg vil ikke ende mine dage som mor!" Jeg var grædefærdig, nervøs og meget bange. "Du kommer ikke til at ende som mor" Råbte han af mig. Jeg blev helt stille og mine tårer forsvandt. "Nu snakker vi ikke mere om det her. Det er nok ikke en god idé, at du tager i vampyrskole idag eller indtil det her er overstået.". Jeg nikkede og vi stod og kiggede længe på hinanden. Han kiggede endelig væk og gik ind til tv'et. Jeg fulgte efter. Vi sad altid og så tv sammen om fredagen. Da vi var halvt inde i vores serie, kom jeg i tanke om, at jeg slet ikke havde afklaret med min far, om Jonas måtte komme. "Far er det iorden at en ven kommer imorgen og sover?" Jeg krydsede finger. "Hmm, hvem er det?". Han lød lidt skeptisk. "Bare en fra skolen, han er ret sød og har brug for hjælp til engelsk". Jeg prøvede at smile sødt til ham, men han sad bare med et alvorligt blik. Pludeslig lyste han op. "Ja, det må han godt. For jo flere venner du får, jo bedre. Så vil folk ikke sige. Det er nok hende særlingen, der har dræbt den gamle dame". Nogle gange tænkte han lidt underligt. Men jeg fik lov så, what ever. Jeg glædede mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...